I dag har jeg skrevet mig endnu længere frem mod slutningen af middelalderromanen. Jeg har været med drengene i privat badstue. Købmand Jepsens Frue har bestemt, at ingen skal sidde skidne og sultne ved hendes bord, så hun har fodret på og derefter sendt Asger og Rasmus i Badstue. Jeg kan læse mig frem til, at de fleste offentlige badstuer i byerne, allerede omkring år 1500, var blevet lukkede på grund af faren for smitte. Smitten var gonorre og syfilis - det sidste døde man af. Men det er klart, at badstuer har været kønnenes mulighed for i fuld offentlighed at hore og drikke og æde, samtidigt med at alibiet var så nogenlunde intakt. Wellness var altså slet ikke et ukendt begreb. Ordet bare ikke opfundet endnu. Købmand Jepsens Frue har dog sin egen badstue, med indtil flere hvidklædte madammer, der vasker både gæsterne og deres tøj, så Købmandsfruen ikke skal sidde til bords med skidne folk.
Badstuerne bød foruden mad og drikke, glædespiger og diverse, også på sæbevask, smæk med birkeris/kviste, kolde afvaskninger, barbering og frisering. Middelaldermennesket har været meget optaget af frisurer. Både herrer og damer. Jeg har ladet mig fortælle, at et bølget blondt hår, der gik til skulderen, og blev holdt på plads af et pandebånd ( ala håndboldherremoden i 2012) var højeste mode for mænd, og et aldrig-klippet langt, flettet og opsat hår var det vildeste, man som kvinde kunne ønske sig. Desværre måtte damer ikke vise deres hårpragt når først de var blevet gift, men det var alligevel for kedeligt, så adelsdamerne omgik den regel, ved at lade deres velduftende hår titte ud under kanten på deres hovedlin...
Nå, men Badstuen lå på kanten af åen, både af hensyn til vandforsyningen, men også af hensyn til brandfaren. Så nu har Rasmus og Asger badet i Mellemdammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar