I Bondemandens familie er det tradition, at Sct. Hans aften går på skift. Hvert år samles efterkommerne efter 5 søskende, hvoraf der kun er en tilbage! Johannes var den yngste af de fem, og han er i dag over 90 år gammel. De fleste er bønder, altså, dem, der er i direkte linje. Længere ude går det liiidt skævt - flere har andre jobs, og heldigvis for det! Alligevel kan det lykkes os at samle henved 100 mennesker, i alderen 0 til ja, 90 - og aftenen har et helt traditionelt forløb:
Man samles klokken 18, og har sin madkurv med. Værtsfamilien har stillet bænke og borde frem i maskinhuset/garagen, og så spiser man sammen, inden man i samlet flok går ud til bålet, som nogle år har været temmelig misundelsesværdigt og kunstfærdigt pyntet! En heks må der til!
Så synger man et par midsommersange, mens bålet tændes, og der er heksehyl og indimellem et enkelt kanonskrald, som "de unge" har listet ind mellem grenene... Er vejret dårligt, forlader man hurtigt bålstedet, og så går vi over i den mere artige del af aftenen:
KAFFEN!
Uha, som er mange husmødre blevet testet på form og farve i de år, der har været Sct. Hans tradition i familien ... for det er nemlig skik (eller uskik, kald det hvad du vil) at konen i huset har lavet kaffe og kringle, eller rabarberkage, eller skærekage, eller flere slags kager, og småkager, og så er det ellers alle mand IND i stuehuset. Der er som regel dækket op med kaffekopper i alle stuer, og her får man lejlighed til at se arvegodset udi porcelæn!! - og samtlige stole i huset bliver besat lynhurtigt, og mens kaffen nydes og kagerne ikke mindst, løber ynglen rundt udenfor, og nogle af de unge mænd går i stalden, hvis det er en kvæggård, ellers plejer maskinhuset at trække gevaldigt! Så bliver der snakket og snakket og snakket. Landbrug.
Til midnat når de sidste gæster er rejst af sted i bilerne fra nær og fjern, er værtsparret trætte. Ikke bare almindeligt trætte. Men dødtrætte ...
Lige nu simrer min kødsovs til den lasagne, som er blevet vores madtradition Sct. Hans. Det er hurtigt at lave, smager godt, og så kan det transporteres uden alt for meget bøvl, og det holder sig varmt længe! Til dessert er der jordbær. Kun jordbær. Ikke noget med kage eller fløde eller noget. Bare jordbær.
Og jeg misunder ikke Birgitte, der i år har travlt med at bage kager og allerede har haft travlt i sit køkken i dagevis, og udenfor i haven, du godeste!! - for alt bliver tjekket ud, ikke i ondskab men i familieskab, og vi vil helst ikke have, at nogen stikker ud og falder for langt fra stammen - nej, det skal se ordentligt ud, der skal være god vækst på markerne, pæne dyr ved godt huld i stalden - sådan er det i en landbofamilie...
De har fortalt mig, at i gamle dage gik alle mændene igennem kostalden for at tilse, at værtsparret havde ordentligt styr på huld og mælkeydelse, og der blev snakket i familien, bagefter, hvis ikke det man havde set, kunne leve op til standarden.
En grum form for intern selvjustits.
Jeg håber min Sct. Hans-lasagne kan matche forventningerne. Heldigvis er der kun fire dommere, mig selv incl..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar