torsdag den 29. januar 2015

Pernittengryn

- er et middelalderudtryk. Det betyder en, der er så nærig, at han tæller grynene enkeltvis, for ikke at blive snydt! Pernittengryn er også et 2015-udtryk. Og det er det, jeg er. Jeg er Per-nitten-gryn. Jeg sidder og tæller, trækker fra og lægger til, sletter og retter og bliver hidsig på mig selv ( ja, der er jo kun mig!) over de bommerter, de gentagelser, de manglende r´er og s´er og n´er jeg finder i gennemlæsningen af mit manus... Foruden kommaerne... både dem, der er for meget og dem, der mangler...
"De Tavse vidner" er printet ud for første gang i hel og fuldstændig form. Nej. Det er faktisk ikke rigtig. Men det er første gang jeg selv sidder med del II i udprintet form. Det er ret oldschool og analogt, dét jeg har gang i. Med pen og små gule lapper tilretter jeg mine egne ord, så de bliver bedre, mere fyldestgørende, mere forklarende, mere beskrivende, end de allerede er. Nogle steder har jeg skrevet noget, jeg allerede har læst. Andre steder er det tiden, der ikke passer sammen.
Det er lige før, jeg er nødt til at have en fysisk kalender liggende ved siden af mig for at kunne skrive ind, hvem der gør hvad, på hvilke dage, og hvornår og hvorfor. Det er et enormt langstrakt overblik man skal have, og det er faktisk ikke helt så nemt, som jeg havde håbet.
Fordel: jeg kender mine personer, deres personligheder, jeg holder af dem og desuden ... det er min tekst.
Ulempe: det gør kommende læsere ikke, så det skal være læseværdigt, det jeg skriver, mine personer skal være troværdige, og man skal kunne forstå dem for at holde af dem, og med dem.

Nu skal det ikke lyde, som om jeg er træt af mit job som forfatter. Selvom det er trættende. Jeg er vildt glad for, at det er mine ord og min historie, at det er lykkedes at komme så langt, som jeg er nu. Der er bare det ved det, at jeg har svært ved at være Pernittengryn ret længe af gange. Det er ikke min rolle i livet, så jeg har det lidt hårdt. Overspringshandlingerne står i kø for at forstyrre mig. Men det er fint nok. Det er jo min tekst. Det er ingen andens. Kun min. Jeg kan gøre med den, hvad der passer mig. Hæ!
Endnu.

Ingen kommentarer: