Det er varmt endnu, derude, i tågerne. Næsten 10 grader døgnet rundt, usædvanligt for november, som det også var for anden halvdel af oktober. Hér nyder vi november. Vi nyder også, og varmer os ved, at Bondemandens look-a-like er kommet hjem fra Montana. Med fuldskæg. NU er det jo også Movember, og ansigtsbehåringer er tilladte, for alle, der har muligheden, så mon ikke han lader skægget stå, den unge mand, min lille dreng, mors baby...
Sådan en stille aften, kan jeg godt undre mig over, at tiden er gået så hurtigt. At han allerede er mere mandfolkeagtig at se på, end Bondemanden nogensinde har været. Og så slog det mig - jeg har faktisk aldrig set min elskede med fuldskæg! Heller ikke engang med overskæg?!
Og vi har trods alt kendt hinanden og levet sammen i mere end 29 år... Det er alligevel godt gået. Uden skæg!
Jeg har lovet, at jeg ikke behøver SE det. Bondemanden er vældigt tilpas med at være sådan en, der barberer sig. Og han påstår, at hans skæg er ligeså rødt, som drengebarnets - "og det har du jo set nu"...
Det er alligevel skægt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar