Afgørelsen var AFSLAG

Statens Kunstfond er sat i verden for at støtte kunsten i Danmark. Man kan søge arbejdslegater og støtte til forskelligt hvert år, hvis man er forfatter, og i flere år, havde jeg "glemt" at søge, simpelthen fordi det var så nedslående at modtage afslag gang på gang. 
I år skrev jeg så, efter flere års pause, en ny ansøgning, og i dag modtog jeg så... endnu et afslag.

I et kort sekund nåede jeg, inden jeg "rev mailen op", at tænk på, hvordan jeg ville reagere, om jeg ville blive sådan helt vildt glad, at jeg ville flyve ned i køkkenet og hive en flaske champagne ud af køleskabet, eller om jeg ville gi mig til at tude i bare taknemmelighed... Jeg havde så ikke behøvet at gøre mig de overvejelser, for igen igen igen... såmænd, var der et pænt afslag på min ansøgning om legatstøtte.
Man er nødt til at opfinde sig selv på ny, hver gang man skal skrive sådan en ansøgning, og jeg tænker, om det er derfor, at sådan en som mig ikke kan komme i betragtning... fordi jeg simpelthen er alt-alt for kedelig og uopfindsom? Jeg har ikke kunstnerisk talent, nok,  til at de i udvalgt synes, jeg er en af dem, der fortjener at blive støttet.
Nu er det jo ikke fordi, jeg lige står og mangler de eventuelle håndører, man kan få i støtte, (og som man i øvrigt skal svare skat af) og jeg under dem, der har fået og de, der trænger meget mere end mig, de penge det nu kan give, men alligevel er jeg sådan lidt modløs og svag i betrækket i dagens anledning. Fuck da osse... ´"Jeg er ikke god nok-agtig"er fornemmelsen, og den er ikke rar! Sådan er det bare. Man føler sig lidt skubbet til side af "de kloge", "de originale", "de kunstnerisk overlegne" og det er ikke nogen god følelse.
Man bliver faktisk lidt trist.

Til gengæld kan man så glæde sig over, at man i det mindste ikke skal have bøvl med at hensætte de rare penge på en konto uden renter, mens smarte businesstyper får både i pose og sæk, hvis de entrerer med Panama... Den bekymring har man da så ihvertfald ikke...