Sådan står der i en hilsen, jeg har fået i dag. Det er desværre ikke kun møntet på mig, og mig selv, sagde hunden, men alligevel er det værd at huske! Det stod skrevet i et nyhedsbrev, fra vores lokale forening af landsbyer.
KUN, kun, og kun når vi blander os i det lokale liv, den lokale skole, børnehaven, idrætsforeningen, fællesskabet, sker der noget!
Hvis du ikke handler i den butik, der er i landsbyen, så forsvinder den.
Hvi du ikke deltager i arrangementerne, så forsvinder de.
Hvis du ikke bruger idrætsfaciliteterne og lader dine børn spille bold i den lokale klub, så forsvinder den.
Hvis du ikke kommer til revy, dilettant, høstfest - så forsvinder de.
.....
Og man føler nogen gange, faktisk tit, at man bliver slået oven i hovedet med alt det, man gør forkert eller ikke deltager i. Man får dårlig samvittighed over sine handlemønstre, især dem, der ikke er i Brugsen, og det kan være en sand spiral, som når præsten fra prædikestolen skælder ud på dem, der rent faktisk er kommet, over dem, der ikke er... man bliver så træt, at man ikke orker, og man passer sig selv, og tænker, at de skide ildsjæle kan rende en noget så langsomt....
Så er det, man skal huske, at alting bliver bedre, når man deltager!
Når man gør en forskel, er givende og åben, deltager fordi man (måske nok presset af dårlig samvittighed, men dog alligevel) ikke synes, man kan være andet bekendt... Det er sjældent, at en oplevelse med andre mennesker i et fællesskab, ender med at være en dårlig ide. Langt de fleste arrangementer bliver bedre, jo flere man er, jo flere der yder, jo flere der griner. Og intet fællesskab er større, end at der også er plads til dig!
Jeg vil huske den sætning. Jeg vil huske at sige, når jeg går ud af min dør, og vælger sofaen fra, at alting bliver bedre, når jeg deltager, end når jeg ikke gør! Både for mig selv, men så sandelig også for de andre, der har valgt at være med! Og jeg vil ringe til min nabo, banke på hendes dør, invitere med - og så vil jeg sige: "Når DU deltager, bliver det endnu bedre"!
Sværere er det ikke.
2 kommentarer:
Jeg er med i en lille bitte forening, som for efterhånden en del år siden, var i krise. Den var præget af negativitet og modløshed, og vi talte om at lukke ned. Heldigvis blev vi enige om at fortsætte, men denne gang med et positivt fortegn. Vi vedtog, at det var forbudt at brokke sig over, hvor få der kom, men i stedet skulle vi glæde os over, de der kom. Slut med at ærgre sig, nu ville vi glæde os! Vi lever i bedste velgående, faktisk har det aldrig været så godt at komme som nu. Nogen gange er vi meget få - men det giver plads til et intenst fællesskab - men oftest er vi fuldtallige, for her er godt at være uanset!
Ja, nu ved jeg jo ikke, hvad din forening er for en slags ;)men det værste er, når det er eksistentielle foreninger der må overveje sig selv! Idræts og gymnastikforeninger i landsbyerne feks. Det kan godt virke uoverskueligt! Men dejligt når det så lykkes, på trods, at holde gang i noget godt, og opleve, at det gode bliver endnu bedre!
Send en kommentar