Jeg har sammenlagt syv ismuler gående på strandengene. Bondemanden herser med mig jævnligt, og således nu igen... Sangen er den samme sang, som bloglæsere her på siden vil kunne nikke genkendende til, den er sunget tidligere: "Sælg nu nogen af de heste. Du kan jo kun ride på en af gangen, og der er for mange!"
Og ja, det er så der, vi er nu igen. Vi skal have tyndet ud i bestanden. Pt. har Bondemanden indvilliget i, at der er to, der er 100 % fredede... Det drejer sig om gamle Py, og hendes datter, der er blind på det ene øje. Hende kan vi ikke sælge. Heller ikke selvom vi ikke kan ride så vældigt meget på hende, da hun har det, vi kalder en "utålmodighedsprofil", og har ganske svært ved at stå stille så længe det varer at lægge sadel og hovedtøj på, for slet ikke at tale om at stå stille, så man kan stige på hende... pyha...
Nå. Så VAR der yderligere fem. For nu har vi så besluttet os for at beholde den fine Tölta, som lige er kommet hjem fra tilridning, og er femgænger, og heeeeeeelt vildt smuk. Hun er Loa´s afkom, og altså også fredet.... Det giver fire tilbage. Heraf er der en Bamsehest, som alle kan ride og som alle er trygge ved at ride, og så er der de to yngre 4-årige, som ikke helt er klar til tilridning endnu, og så er der vallakken, som har læsset præsten af, og derfor ikke kan sælges til normal-pris. Endnu da. Han er også forholdsvist nytilredet, i hvert fald ikke redet ret meget, så ham er vi også nødt til at beholde.
Det giver tre. Og babyen Undrun ligner et føl, trods sine fire år, og søsteren er langbenet og fin, og velopdragen, men ikke helt klar til at blive ridehest endnu, så de er også fredede. Det efterlader så én hest, der kan sælges. Òsk. Stjernen i to af mine børnebøger... kan man få sig til at sælge hende??
I eftermiddag stod de alle syv i Smørhullet (bestemt mark med mange smørblomster, red.)... Òsk er den sorte. Kan man sælge sine børn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar