mandag den 23. oktober 2017

Bogafleveringsfristsindhentningsterapioverspring

I disse dage, efter først en uges intensivt ophold på Hald Hovedgård med meget redigering, dernæst en uges total afslapning i Norge (kun lidt skriveri) er "Rasmus' Arv" nu i den sidste fase af sin tilblivelse. Det vil i praksis sige, at jeg skriver til, om, sletter og flytter rundt på alt det, jeg i virkeligheden allerede har skrevet færdigt. Det er denne del af en romans tilblivelse, jeg hader allermest... Som i H A D E R...
Det er frustrerende, at man kan blive ved med at finde sine egne fejl.
Det er irriterende, at man ikke kan finde ud af at skrive helt færdig.
Det er virkeligt sørgeligt, at man snart skal aflevere sin "baby" og lade andre vurdere, om man har gjort sit arbejde godt nok...
På den anden side, så er det rart med en deadline.
Det er dejligt, at man snart kan sige katjiiiing og sætte flueben.
Det er opløftende at vide, man har gjort sit bedste.
Og det er fantastisk at få fornemmelsen af, at man snart får sin frihed tilbage...

Den frihed vil jeg bruge konstruktivt. Har jeg bestemt.
(Jeg kan jo altid bestemme om)🙈

Ingen kommentarer: