onsdag den 10. oktober 2007

tirsdag den 9. oktober 2007

De "Kom som Dyr"

"Kom som dyr" - foruroligende godt teater - Limfjordsteater. Stykket spiller i Ålborg og København, Bådteateret, i oktober og november. En fætter-kusinefest, der kun kan få tankerne til at rulle! Er vi dem vi er, formet fra barnsben, og kan vi overhovedet slippe den i barndommen opståede platform? Jeg så stykket i aftes - på Cirkusfabrikken i Lindum, 7870 Roslev, og det var intimteater, så det gjorde en ting. De er dygtige, overbevisende og ... grænseoverskridende, de tre unge skuespillere! Tak for en dejlig aften!!!

mandag den 8. oktober 2007

Lig lig, sagde husmoderen


De brune fluer svirrer og brummer rundt i mine vinduer. Nu har de fået et pulver staldchok. Jeg håber, de nøjes med at ligge med bugen i vejret, når jeg kommer hjem fra min tur til købstaden - så vil jeg gå en tur med min støvsuger og lade være med at irritere mig over dem længere....

søndag den 7. oktober 2007

Genopdaget

Jeg har været til håndboldkamp. Altså - mine børn har skullet spille kampe, og jeg har siddet på sidelinien i to forskellige haller og råbt som en vild og gal, for at støtte de håbefulde talenter....
Jeg dør lidt hver gang - og får en usigelig lyst til at genoptage min egen karriere -
Det lader jeg så være med. Af helbredsmæssige årsager. Og kønt ville det nok heller ikke være! Lærkes hold vandt med et mål. Jeppes med 20. Ja, tyve! Stakkels modstandere - hehehe...

lørdag den 6. oktober 2007

Dagen

I dag er en dag,
som enhver anden dag,
ikke hverdag
men hver anden dag
i en weekend
den første dag
lørdag

- og vi får gæster til middag.

fredag den 5. oktober 2007

Hvad laver du egentlig???


Spør folk og fæ. Så siger jeg bare, at jeg sidder foran min computer. Jamen, hvad laver du? blir nogen ved...
"Jeg skriver erotiske noveller om formiddagen" - det er efter sigende meget moderne. Jeg vil gerne være moderne. Det er bare lidt svært at være moderne, når folk og fæ omkring en, ikke forstår essensen af ordet moderne. Men jeg er sikker på, at de ikke spør om mere!

torsdag den 4. oktober 2007

Mit skrivebord


skal være en del af udsmykningen på Dansk Forfatterforenings stand ved Bogforum 2007. Det skal gøre andre glade, og være en poetisk hyldest til alle mennesketomme arbejdsborde i det ganske danske land. NU sidder jeg så og tænker på, om det virkelig kan lade sig gøre - at mit skrivebord kan hjælpe nogen med "den hellige muse" - inspirationen?