udkommer Gudruns Arv.
Jeg har allerede bagt vegger, bestilt sortøl og købt krydderierne til lutendranck.
Nu går jeg så og venter, og venter. Og venter lidt mere.
Det er overordentligt svært at forstå, at det snart er nu, samtidigt med, at man næsten ikke kan vente.
Jeg er vildt spændt, og mega nervøs... for sæt nu, at ingen bryder sig om Gudrun. Sæt nu, at nogen synes, det er den værste omgang hø og pladder, de nogensinde har læst.... Så græder jeg.
Ja, eller også gør jeg ikke.
For jeg har jo gjort mit bedste. Jeg elsker mine hovedpersoners liv, og jeg har gjort historien så levende, som jeg formåede. Jeg har født børn, lavet mad, gået fra Selde til Aalborg, og tilbage igen, redet på hest, sejlet, været i Rostock og Wittenberg, set og set og lugtet efter, smagt på, indåndet. Jeg har været der. I tankerne. Og fysisk.
Dét håber jeg inderligt, at nogen kan læse.
Og at de vil holde af Gudrun, som jeg gør det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar