Ikke presset nok

var pressen åbenbart - for der var ingen fotografer, eller radiosendevogne på pletten kl. 09.10., da Fursund Skoles ungdom, de kommende overbygningselever, tog med bussen fra Branden og Selde, og ikke kunne proppes flere ind i bussen, da de nåede til Selde.... Halvdelen af børnene stod således på fortorvet og måtte se deres kammerater køre væk (til skole)...
Men så havde forældrene jo selvfølgelig en redningsplanke: Bus nr. 2 var bestilt, og nu i skrivende stund, er de på vej til Rådhuset i Skive, for at aflevere de indsigelser, som har sidste frist i dag...
Den 11. juni, på Fandens Fødselsdag, beslutter politikerne, om de vil være bekendt at forskelsbehandle Fursund Skole....

Forskelbehandling - NEJ, TAK

Fursund Skole.

ja, nu er der stremere til alle bilers bagruder - og de er meget fine.
Jeg skal huske at have indsigelser printet ud og samlet sammen i dag.
I morgen skal de indleveres på Skive Kommune.

Praktisk arbejde

Bedstefar og Piste i sving med Prismen - jøsses - det har taget en hel dag - og jeg har gemt mig på loftet....

TUSIND tak for hjælpen!!!

Fjorden er vandfattig

- men det forhindrer ikke grøde i gemytterne på landjorden!
Forskelsbehandling - nej, tak! står der på den T-shirt, jeg har på i dag.
Vi arbejder på at bearbejde politikerne i Skive Kommune, så de fatter, at man ikke bare kan skære os væk fra forhandlingsbordet, når den nye skolestruktur skal fastsættes.
Vi vil også være med, og Fursund Skoles forældre er vågne, samarbejdsvillige, og omstillingsparate som få, men vi vil ikke lukkes ned, inden vi overhovedet har haft mulighed for at være med i beslutningsfasen!
Pressen skal presses, og pressegruppen arbejder på højtryk!

Jeg skal hedde Òsk!

Hér er hun!

Pytlas føl, vores nye lille stjerne - linselusen - som dog ikke helt selv har fundet ud af, at hun er fotogén, og som springer lystigt afsted ved siden af sin mor. Jeg tror nok, vi kalder hende Òsk.

Det betyder ønske! Og dét var og er hun: Ønsket!!

Husbåd og føl!!

Der er kommet føl!
Mens vi var væk. Selvfølgelig, fristes man til at sige... mens vi var væk på sommerferie i 3 dage, i husbåden i Bork Havn!
Det er det fineste æselfarvede hoppeføl, noget så langbenet og kantet, og man undrer sig over, at det har kunnet være i sin mors mave!
Nu er det heldigvis kommet ud, og både mor og barn har det godt.
Vi skal have dyrlægen på besøg i eftermiddag - bare for at tjekke - ikke kønnet, men helbredstilstanden...