Det er altid lidt en satsning - det med, at lade sine islandske føl være "vilde" så længe som muligt... Om ikke så længe, det plejer at være inden Jul, kommer der en chip-mærke-mand på visit, for at chippe føllene. Sidste år måtte vi opgive at fange Nattgjola...
Så jeg har tænkt lidt... og planlagt lidt, og i dag lykkedes det mig, efter en lille time i folden, incl. strigle og brød, at få Òsk til at indse, at jeg er hyggelig at være sammen med. Når alle de andre plage står oveni en, så er det svært at være nysgerrigt føl, og IKKE ville være med. Men. I dag kom hun tæt på, helt tæt på, og i ly af tre andre, kælne, ismuler kunne jeg række hånden ud og få lov at klø hende på siden af hovedet... Så striglede jeg hende. Fra top til tå. Og i morgen er det spændende, om hun kommer helt af sig selv... hun er SÅ dejlig!