Genetik og etik

er det overordnede emne for 9. klasses efterskolebarnets projektuge.
De vil skrive om organdonation.
Det er et vigtigt etisk spørgsmål.
For mig at se, er der ingen konsekvens i den måde myndighederne håndterer problemet på.
Vil man gerne modtage et organ, hvis man har brug for et, på det offentliges regning, så må man også være parat til at afgive sine organer, det sekund man ikke længere selv kan bruge dem.
Altså: Alle danskere burde være donorer fra fødslen.
Jeg synes ikke, den er spor meget længere.
Og jeg er så spændt på at se, hvad de unge mennesker kommer op med/ frem til!!

Hverdagens længsel

mod ferien - kan vendes om og gøres til - feriens længsel mod hverdagen...
Vi længes efter hverdagen.
Ungerne gør.
Jeg gør.
Krykkerne gør.
Krykkerne har lidt længere længsel end jeg, for min hverdag indtræffer om 8½ time...
Krykkernes hverdag indtræffer først den dag, de to aparte, asociale, ufikse og uhåndterbare stænger for alvor forsvinder ud af vores liv - og det gør de desværre først om.... 5 uger.... om alt går vel...

Det er den tredie dag

i det nye år... og der er næsten gået tre uger siden Bondemanden blev til Krykkerne....
Nu er der tre dage, til han skal have stingene fjernet (der er 23) og så går der yderligere tre uger, inden han må begynde på genoptræningen... den forløber så i tre trin, forhåbentligt ikke af hver tre uger.... men jeg frygter stadig det værste...
I nat jamrede han sig som en plaget mand, og måtte to gange have to pinex for at sove yderligere tre timer...

Julestaden væk

Så. Nu fik jeg det gjort.
Al stadsen er pakket i kisten og træet plyndret, borde og stole kørt hjem, og vinduerne vasket fri for barberskum (TAK, til brdr. STORM-Jensen og deres morsomme påhit - juletræet i springvandet var yderst dekorativt i dag...).
Vaskemaskinen snurrer som en gal, tillige med tørretumbleren, og vi kan vist godt kalde dagen i dag, for den første hverdag i flere uger...

Nytåret nærmer sig

og krykkerne er på vej ned...

Det er ret kedeligt - og desuden koldt i hele huset - at have sig en krykhusar af en mand, der tilmed er både ærgerlig og tvær over tings tilstand, og som samtidigt nu har meddelt, at han tror, han er ved at blive syg af influenza...

En klog kvinde fortalte mig en dag, at der går tre uger med at komme helt ned at vende, fysisk som psykisk, når man er hensat til stilstand som krykkerne er pt, og så bygger man langsomt op derfra...

Jeg synes godt, at denne uge må gå rigtigt meget hurtigt så -

I går fejrede vi to ugers jubilæum....

Heldigvis fejler ungerne og jeg ingenting - pyyyyha!

Og for at understrege at vi er glade, os der ikke er dårlige, bringes her et billede af årets juletræ på Kjeldgård

Og 1 dag og 6 uger tilbage

Midt mellem helligdagene og julegæster gøres status over de sidste 13 dage...
Krykkerne er kommet langt, langt omkring de sidste par dage - motorcyklen er vigtigt transport-middel og selvsagt er serviceniveauet dalet betragteligt. Kan man komme ud og køre, kan man også selv lave sin kaffe!!
Juleaftensdag var krykkerne i bad. "Kan jeg ikke nok få støvlen af og få tæerne vasket?"
Det tog tre kvarter inden dén lille sag var ordnet - men så duftede krykkerne også fint af barbersprit, og der var kommet røde julesløjfer på stængerne!
Vi laver stadig nedtællingen i uger, og jeg håber ved den sødeste, at de næste 6 går hurtigere end de første 2...

Søndag aften

I dag var Krykkerne med i byen - ja, de skulle luftes, så vi kørte en tur med åbent vindue i Rav´en, selvom det regnede. Jeg kørte. Sally sad bagi. Krykkerne stod pænt.
Vi så både på cirkushundehvalpe, drak glögg, og var i Brugsen efter julekort, som jeg nu er ved at skrive... og ikke nok med det!
Nej, der er også ankommet en taburet-kontorstol. Nu kan krykkerne så stå op, med knæet på taburetten og køre lidt rundt, og lave mad og røre i rugbrødsdejen m.m.
Det er en hel uge siden i dag.
Nu er der kun 7 uger tilbage med Krykkerne.