torsdag den 26. marts 2009

onsdag den 25. marts 2009

Jesper´s bog

Jespers bog ... den er vi allerede i gang med at tage billeder til. I mandags var vi i Skive, Jesper og jeg, og Jesper fik lov at prøve sådan en fiskevest, og en sydvest. Jesper valgte en blå sydvest, og fiskevesten har han allerede. Vi fik købt blink, og hægter, og flere blink og andre uundværlige småting. Nu er vi snart klar til afgang. Lørdag morgen er det afsted mod Hidra og fiskeriet! Nøjh, jeg glæder mig!

søndag den 22. marts 2009

Sines store dag

Og der var fest, fordi Sine fik sin bog, og kagemand med teksten "Tillykke Py får føl"
- bageren har nok ikke helt forstået sammenhængen... med kagen smagte godt! Hér er Sine ved at skære for - det klares bedst stående, selvfølgelig!

lørdag den 21. marts 2009

Inspirationer

I dag har jeg været til møde hele dagen i Jyllands Forfattere. Vi mødes to gange om året på Hald Hovedgård (som jeg elsker).
Vi har lyttet og læst op, kommenteret og inspireret hinanden...
Heldigvis var der nogen der havde tænkt på aftensmaden da jeg kom hjem!
Mit hoved er fyldt op!

onsdag den 18. marts 2009

Koncentrat

Nogen siger, at en forfatter bruger sine omgivelser med hud og hår. Æder dem.
Det er rigtigt.
Men de kan så sandelig også gøre det modsatte...
Det er det, jeg i gang med i øjeblikket.
Jeg arbejder indenad og koncentrerer min energi dér.
Jeg æder ingen, men suger saften fra de andres liv, ned i mit fiktive...
Undskyld.

Men det nytter jo ikke noget at sige undskyld på forhånd, gør det?
Jeg kan mærke, at det blir værre...
Så.
Undskyld.

mandag den 16. marts 2009

Lys langs Kysten

Min kollega på den anden side af vandet mod nord, Knud Peder Jensen, Fur, er netop udkommet på vores fælles forlag Hovedland med en smuk og fantastisk beretning om fyrtårne i Danmark!
Tillykke, tillykke - jeg glæder mig til at læse den!

Tandlægetid

Øv. Det er tid for tandlægetidsbestilling.
Jeg har ingen huller. Og det er ikke mig der skal afsted.
Det er de andre.
Og jeg ved, at uanset hvornår jeg bestiller en tid, og til hvem, så er der meget i vejen.
Så. Øv.
Jeg bestiller 3 tider, og kan lave dem om igen om 3 minutter.
Kan man tillade sig at sige til dem, alle tre, at de selv skal sørge for at bestille tid?
Øv.
Jeg tvivler.