tirsdag den 9. juni 2009

Ansigter

Billedet hér har jeg malet i dag.
Min læremester hedder Karin Ulrich.
Jeg har lånt en stak af hendes værker til at hænge på mine vægge - men hun mente liiige, jeg selv skulle i krig osse. Så nu har vi i eftermiddag malet ansigter, og det var sørme sjovt!! Det er ikke sidste gang jeg tager en impulsiv ekspedition til Mogenstrup!

mandag den 8. juni 2009

Man blir så glad

når solen skinner - og hvis den skinner lidt ekstra, så blir man om muligt endnu mere glad!
Og i dag skinnede solen ekstra meget på mig.
Jeg fik tilsendt lektørudtalelsen på "Py får føl".
Den er god. Den er rigtig, rigtig GOD!
Så jeg er glad!
Jeg skinner om kap med solen!
thihihihi....

tirsdag den 2. juni 2009

Far og søn trækker mor og datter til hingst

Billedet er taget den 20. maj. Det er to uger siden i morgen - jeg ved ikke, om der er følser i maverne endnu. Men Py tager ihvertfald hvad hun kan få, siges det i nabolaget ...

tirsdag den 26. maj 2009

Sally Sørøver

skal snart op til en slags prøve - jeg lurer på, hvorfor det er så svært, at holde en due i munden til mor sir "TAK" ude på træningsbanen, når det er nemt og uden problemer en halv time senere hjemme på græsplænen??
Vi har et par ting, vi skal øve i, mener Ekspert Per, og så gav han mig en død due med hjem...
Den hænger i vildtkrogen.
I morgen øver vi igen...

lørdag den 23. maj 2009

Barbeque

Vi har siddet på terassen i aften - der var gang i grillen - Lærke og Jesper snittede alle kartoflerne, som stod i ovenen, indtil jeg fik klasket naan-brødene sammen - der var lækker salat og vin.
Nu slår Sigurd græs og vi takker for lånet allerede inden de er rejst... Brdr. Storm er ikke bare sjove, de er osse hjælpsomme - især hvis de er motoriserede! Jeppe holder hof!

søndag den 17. maj 2009

Lettir

Efter endt ridt - "mor" på ryggen af sin 4-åring - det var SÅ fedt - han er SÅ lækker - han blir sikkert ikke solgt, men beholdt hjemme - som ridedyr!
Vi er ude i verdensklassegalop!!! Og tölte kan drengen osse! Og gå op i traileren - jow jow!