mandag den 20. juli 2009

Færdige med rideturen


godt og vel beskidte, godt og vel trætte...

Stemningsbillede


I solen - med ryggen mod hytten, hvor de første 16 deltagere på 2009 -udgaven af Egilsstadir touren overnattede to nætter... Behøver jeg at fortælle, at vejret var fantastisk?

lørdag den 18. juli 2009

Kastrup Lystbådehavn

Bondemanden sidder på knæ i vores kabinebåd. Han er lettere irriteret. I fire nætter har vi overnattet hernede og været vældigt tilfredse med tings tilstand. Billig overnatning, fine badeforhold, båden fungerer som transportmiddel om dagen og soveplads om natten. Men nu gik det galt. DMI havde lovet regnvejr i nat. Skybrud.
Det kom ikke i nat. Det kommer nu. Og dagen er først lige startet. Og så er vinduet utæt, tillige med nøglehullet i døren....
Det blir en lang dag i båden!

mandag den 13. juli 2009

Afmatning

Man føler sig lidt brugt og lidt forladt, efter 6 døgn med heste og mennesker helt inde under huden på en.
Jeg har lært meget om mig selv, og meget om andre på dette års Islandsfærd.
Nu vil jeg pakke ud, mens jeg gennemgår sidste uges begivenheder.

onsdag den 1. juli 2009

Cirkustærte

Tærte (løg og gulerødder) tillavet efter alle kunstens og temperamentets regler.
Der er en sur veganer med på cirkussommerlejr.
Jeg lavede en ganske sund og nærende tærte, for ikke at veganeren skulle omkomme af sult og udmattelse. Men tænk sig - at tro man er rejst på Falsled Kro, når man har tilmeldt et barn på en cirkuslejr? Nogle mennesker har ikke formået at være realistiske omkring egne behov, endsige fejl og mangler....
" Jeg ville osse blive sur, hvis jeg skulle leve af selleribøffer og kikærtemos" - sagde en gammel ven.

Og følgende spørgsmål rejser sig:
Kan veganere spise æg?
Gør det ikke ondt på fisk?
Må mælken drikkes, hvis dyret dør bagefter?

mandag den 29. juni 2009

På SommerCirkusCampen

er Køkkentjansen blevet fordelt med hård hånd i år. Jeg har 7 vagter fordelt på 5 dage.
I dag skal jeg f.eks. lave pasta med kødsovs - til 180 personer. Det tager et par timer - så allerede kl 15 skal vi starte i køkkenet.
Bondemanden skal grille kotelletter på torsdag...