PÅ VEJ

et eller andet sted hen...
Der sker hele tiden noget i mit mappesystem. Der gemmes og gennemskrives, ordnes og redigeres. Jeg skriver på min roman.
Det er hårdt arbejde. Jeg synes især, det er hårdt, fordi jeg aldrig er helt sikker på, om den vej jeg går, er den rigtige... Der er mange smutveje, korsveje, genveje, hovedveje og lande-veje at passere. Og det er på landet jeg er. På alle fronter. Både i romanen og i virkeligheden. Og virkeligheden sniger sig ind i romanen på en måde, jeg ikke er sikker på virker...
Suk!

Minder

Jeg har netop booked en hytte på Hanstholm Camping (- onlinebooking... fantastisk nemt). Vi skal på rideweekend - sammen med 30 andre islandske ryttere og deres skønne heste - og da jeg ikke har nogen billeder af den forestående begivenhed - fandt jeg et billede fra sidste store tur: Islandsfæren i juli. Her sidder jeg - med hue - sammen med Karin og Lotte (forøvrigt fra Hanstholm) i en gammel fårehytte bygget i tørv, efter veloverstået dagsridt. Jeg håber Hanstholmturen blir værd at tage billeder af... sjovt blir det, med sikkerhed!

Sjældent billede

Bondemanden foran en kirke! På Mandø.

(Kan godt være, han er afhængig af vejrguderne, men han tilbeder kun mig!)

Facebook

er både ondt og godt.
Jeg kan følge uforpligtende med i mange bekendtes liv. Og de kan følge med i mit. Hvis de gider.
Jeg skriver mange opdateringer i løbet af en dag - 3-4 gange. Og næsten hver dag starter med en "bagetilstand".
Via facebook har jeg adgang til min brasilianske udveklingsstudents interne liv. Han skriver på portugisisk. Men desværre for ham, så findes der på Google, noget der hedder "translate" - og i øjeblikket er jeg ved at lære mig selv portugisisk... Jeg er nemlig sikker på, at jeg kan lære portugisisk lige så hurtigt, som han lærer dansk. Og han får ellers undervisning 5 dage om ugen.
Han har stadig ikke lært sig mere end godmorgen, tak for mad, i lige måde og godnat.
Han interesserer sig heller ikke synderligt for det.
Det er lidt ærgerligt, synes jeg.
Så nu begynder jeg snart at kommentere hans fb-opdateringer på portugisisk.
Så kan han lære det!!

Rock and Rolls Royce

SÅ kom han endelig!

Chresten har lovet mig - næsten i årevis - en tur i sin drømmebil, når han fik den købt.

Det sidste jeg hørte til den, var i maj, hvor Chresten meldte afbud til et arrangement her hos mig, fordi han skulle til Scottland og se på den.

I formiddag kom han så uanmeldt. Med 6V, på række, ca. 65 hk, flødefarvet læderindtræk og mahogni. Næsten original, fra 1938 ROLLS ROYCE - og lyden - LYDEN er forrygende. Jeg sad som en dronning i det flødefarvede og blev transporteret rundt på bivejene i Nordsalling. Sluttede af med "en lille ting" hos mine svigerforældre, og så skulle Piste selvfølgelig osse have en tur!

"Vi egner os til at blive kørt rundt i sådan en vogn" - sagde Piste, og så vinkede vi til fotografen.

Smuk sol

men desværre ingen sort sol. Stærene satte sig bare i sivene, og slog slet ikke op og dansede, sådan som vi ellers havde bestilt.
Til gengæld var det en ualmindelig smuk aften i september. Og smukke piger: Line, Julie og Vibse, der løb en maraton dagen efter! Den sejeste svigerinde jeg har! Og eneste..

Mandø og Ribe

er en del af mine ungdomserindringer.

I weekenden tog vi to teenagere med på togt - Det var ikke nogen udpræget succes! Sure og sovende sad de på bagsæderne i Mondeoen og lod os, gamle, snakke og fortælle, om løst og fast, om historien og vandet og kysten og fyrtårne og stormfloder - og de var kolde! Fuldstændigt! Ikke et eneste interesseret spørgsmål fra hverken Danmark eller Brasilien...

Det var måske sådan, dengang jeg selv var på Mandø første gang.... Jeg kan næsten godt huske det... Turen over havets bund, Vadehavet, hvor sjovt er dét lige??? Og Stormflodssøjlerne - og hva´ så??

Det mest interessante var, dengang, at jeg faktisk oplevede stormen i november 1981, og at jeg gik i gaderne med tegltagene raslende om ørerne på mig, og at jeg faktisk dengang ikke anede, hvor katastrofeagtigt dét reelt var! Det ved jeg nu.

Og det fascinerer mig, at det ikke er længere siden, end at jeg har været med til det, at havet udgjorde en trussel. For dyr og for mennesker.

Men det kan en teenager ikke forstå. Fat det dog!