mandag den 22. februar 2010

Tyvefår spiller op igen

Det er helt utroligt, som de får føler sig hjemme...
Forleden havde vi 8 heste ude og en ganske betragtelig flok får inde i fenden, ædende af høhækken. Sågar stod der et får midt oppe under taget af høhækken, midt oveni høet og gumlede veltilfreds hestehøet i sig...
Da jeg (med hjælp) fik de undslupne isheste gennet hjem på plads, kom alle fårene løbende mig i møde... brægende, som om det er mig, der fodrer dem hver dag... eller burde fodre dem hver dag. Måske burde jeg faktisk dét?
Det er mig, der har det daglige overblik over deres gøren og færden, og mig, der griber ind i deres udflugter og genner dem hjem på egen fold, når de er på tyvetogter...
Ja, måske er det mig, der burde være fårehyrde...

søndag den 21. februar 2010

Sally og Molly




Åhhhh, så dejligt at have sin søster på besøg, især når der er sne i rå mængder... Dejlig søndag!


fredag den 19. februar 2010

onsdag den 17. februar 2010

Når snot ikke er godt

så kan det sidde i de såkaldte bihuler, og værre, brede sig til smerter i kæben, og så hedder diagnosen kæbehulebetændelse. Typisk følger en bihulebetændelse i kølvandet på en forkølelse. Den forkølelse startede inden cirkusungerne skulle til Riga. Det var den 14. januar.
Jeg får antibiotika.

søndag den 14. februar 2010

Heksen i håret

I aftes var der karneval på Cirkusfabrikken.
Jeg var heks. Musikken var helt forrygende - to medlemmer af Lilholt band, og en tredie som de to første ikke kendte - de spillede fra kl 22 til 01 - og vi dansede hele tiden!

torsdag den 11. februar 2010

Børn af verden/ børn i verden


Lærke, det snart 17-årige, ældstebarn er ikke kun i USA, hun er osse i Canada. I går afrejste hun fra Port Townsend, for at tage med en flok exchange students og deres counsellors til Vancouver Island, Canada. Hun glædede sig.

Jeppe, drengebarnet på snart 15, er i dag draget afsted mod Stöten, Sverige. Skiskole med Ungdomsskolen - han glædede sig osse!

Tilbage sidder der to halvgamle, voksne forældre og et enkelt pigebarn på 13 år, som glæder sig til det blir hendes tur!

Naturen er så visseligt indrettet, at hvert forældrepar pr barn opnår i alt 7 år med teenagefnidderfnadder. Når man har udstået de 7 år, rejser ynglen fra reden, og de forpinte forældre drager et lettelses suk.

Sådan blir det ikke hos os. Jeg savner uroen, livet, forstyrrelserne, når de ikke er hjemme.

mandag den 8. februar 2010

Hiv ind, Jesper

Om ca. 3 måneder kommer børnebogen om Jesper og fisketuren til Norge. Forsiden er rigtig flot, synes jeg - man kan næsten høre bølgerne klukke mod bådens sider.