søndag den 4. april 2010

God Påske

sagde Jørgen og vinkede ud af bagenden af Porschen, da han rullede ud af gårdspladsen... og det sir jeg så også: GOD PÅSKE!

lørdag den 3. april 2010

Porschen


Hér sidder Jørgen stolt i sin gamle røde Porsche. På det nederste billede skal han lige stoppe og snakke med Bondemanden, inden han triller ud af gårdspladsen igen...

fredag den 2. april 2010

Jørgens Porsche

Det er forår. Så Jørgen har kørt sin Porsche ud af vinterhi. Det er en diesel. Fra 1962.

mandag den 29. marts 2010

Terassen

er væk, der er hul igennem, helt ind til "benet". Jeg smågræder indvendigt, når jeg tænker på, hvordan det dog skal lykkes at få hullet lukket igen... Men det skal nok lykkes! Det overbeviser jeg mig selv om hver eneste dag. Og hver eneste dag, sker der ting og sager. Der sættes sten op, ude og inde - og på et tidspunkt, laaangt ude i fremtiden, er der nok både vinuder og dør i igen.
Det blir pænt!

tirsdag den 23. marts 2010

Hullet i ... huset!

Er nu smukt lukket til igen - det har taget præcist 6 arbejdsdage. Imponerende.
Nu skal de så i gang med havedør og terasse-midterpartiet også mod nord... Puuuha... der er endnu mere mærkbart hul i huset nu, nemlig ind i hall´en. Tømrersvenden har i dag opsat det mest ufikse træagregat, så ikke de støver og snavser til mere end højst nødvendigt...

mandag den 22. marts 2010

Får får lam

Et lille bitte lam løb ved sin mors side, da Bondemanden og jeg var på runde i weekenden - der var faktisk 2 nye lam, men det andet har gemt sig i flokken.

Vi var ude for at "vende får". Sommetider ligger de så uheldigt, at de ikke selv kan rejse sig igen, fårene- og så må fårevenderen i gang. Det er faktisk ret morsomt!



fredag den 19. marts 2010

mere af samme slags


Nu er sneen fuldstændigt væk - tilgengæld lykkedes det i dag for byggeliften af sidde fast i mudderet. Flot!!
Og som man vil kunne se, skrider mureriet fremad... og der kommer isolering indeni væggen -som det eneste sted i hele huset...