Arbejde, arbejde, møde, møde, arbejde

Sådan cirka ser min uge ud.
Jeg forsøger på bedste beskud at få det hele til at hænge sammen inde i hovedet, men det er overvejende svært.
Hér mandag og tirsdag skal jeg være en del af 5. klassserne på Dueholmskolens kulturkransprojekt - de skal skrive bøger, som kan fremvises og læses, og jeg er med i ialt 6 timer. Det lyder ikke af meget, men det er fint, rigeligt til mig. Jeg undres igen over, hvorfor man kan holde ud at være underviser hver eneste dag - der er så meget man ikke kan nå inden for skoletiden, og klokken ringer hele tiden, så man afbrydes midt i noget, i tide og utide. Mest utide.
Onsdag har jeg møde med fonde-damerne, og, med "min" stisystem-gruppe.
Torsdag er der fyraftensmøde med kommende 8. klasse i Breum, der er tandlægebesøg, og endnu et (formiddags)møde..
Fredag skal jeg til Gl. Estrup. Og holde et lille foredrag, et vittigt og vægtigt indlæg, som skal handle om landarbejderen i dansk landbrug i det 20. århundrede + nyeste opdatering af arbejdskraften på landet i dag...
Det var så den uge...
Nogen der vil lave aftensmad til mig på fredag??

Hildegard

hedder den bog, jeg har været væk i, i ca. det sidste halve døgn. Den er skrevet af AnneLise Marstrand-Jørgensen, og jeg fik den ved et tilfælde...
Ja, tilfælde og tilfælde ... jeg glemmer oftest at afbestille månedens bog i bogklubben, og derfor modtager jeg indimellem bøger, som jeg ret beset ikke ved noget om på forhånd, og som jeg så, oftest, sætter i reolen og tænker, at dén får jeg nok læst engang ved lejlighed... Hildegard kom i går. Jeg skulle lige se de første par sider, men det greb om sig. Nu er jeg færdig. Og kan man lide middelalder, nonner og munke, overtro, religionsbesværligheder, øvrigheder og et smukt sprog... så er den bestemt et bekendskab værd!

DRivhus

I dag har jeg plantet! 13 tomatplanter, 8 chili og 2 peber-planter i sækkene i drivhuset. Der var næsten 40 grader fugtig-varme derinde, da jeg ved middagstid slog døren op, og begyndte på det hyggeligste arbejde i verden: At plante. Jeg håber, jeg får rigtigt mange tomater og endnu flere røde, stærke chilier ud af anstrengelserne...
Jeg havde engang en dansklærer, (han hed Johan), der sagde noget vigtigt, som har fulgt mig siden. Han sagde, at hvis alle danske smørger deres skjorteærmer op, og kradser på underarmen, så vil vi alle være bønder, inden vi når ind til benet. Det tænkte jeg voldsomt meget over dengang, i 1986, og jeg tænker på det hver eneste gang, jeg går i min køkkenhave og roder. Der er intet, der i den grad tilfredsstiller mennesket, som at få noget til at gro! Og vi er alle bønder i hjertet. Om ikke andet, så i hvertfald, når vi planter i haven, i køkkenhaven, i drivhuset.
At få noget til at gro...
DR har på deres web en henvisning til Litteratursidens bog-anbefalinger, hvor litteratursiden.dk har lavet en dejlig anbefaling af Bondefanget. Jeg håber inderligt, at jeg får rigtigt meget ud af dét DRivhus osse!

Dobbelt man

Det her er Lóa. Hun er 5 år og hun har den skønneste man. På billedet her, kan man rigtigt se, hvordan den næsten er lige stor til begge sider af hendes hals. Hun er tilmed fantastisk sjov at ride, hun tölter gerne, galopperer blødt med lange skridt, og skridter raskt fremad, selv som den forreste i en flok, det til trods, at hun ikke er redet ret meget, og burde holde sig lidt tilbage. Det gør hun ikke.
Jeg burde nok få hende kåret. Men det tager en endeløs række af timer at træne både hest og rytter op til kåring. Den tid har jeg ikke. Jeg er heller ikke selv dygtig nok. Men måske... måske skal jeg betale mig fra det? Lade en anden gøre det, og få hoppen kåret...
Det overvejer jeg. Jeg overvejer det seriøst.
Hun er så smuk.

Raudur fra Kjeldgård

18 dage gammel, nysgerrig og lækker....

TV-MidtVest

I dag har jeg været i studiet, igen. Men denne gang handlede det ikke om Hånden på Hjertet og paneldebat, i dag handlede det om Bondefanget. Forfatterinterview om romanen. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik sagt, om det var fornuftigt, om jeg gentog mig selv, om jeg vævede for meget, for lidt, eller hvordan og hvorledes - men forsiden, selve forsiden af bogen, blev vist i close-up, og jeg håber, jeg håber virkelig, at det er godt, det der skal vises på torsdag kl 11 på TVMidtVest.

Pinsesolen

fik vi ikke at se, for det var overskyet og meget meget blæsende, da vi vågnede i båden i Livø Havn søndag morgen. Og det har sådan set blæst en halv pelikan siden...
Men Pinsen har været og er stadig, ren afslapning. I dag har jeg cyklet rundt med Lines takkekort fra konfirmationen...
Hvad gør man ikke for at kombinere sin forfængelighed med nærrigheden.....
Jeg cykler gladelig 12-14 km rundt i tre sogne, for at spare pengene til x-antal frimærker!!
Og solen, pinsesolen, danser nu mellem de brusende træer, og kastanien taber sine lys, mens jeg laver aftensmaden, og véd, at i morgen er det hverdag, og jeg elsker hverdage!