Den store datter

kommer snart hjem fra Amerika.
I fredags graduatede hun fra High School i Port Townsend, WA. Med kappe og hue og hele det store og fascinerende cirkus, som sådan en dag byder på. Hun har 4 uger og 6 dage tilbage af sit eventyr som udvekslingsstudent i USA. Så kommer hun. Og Guderne skal vide, at det blir en omvæltning for både hende og os, at hun pludselig skal til at bo hjemme (efter 2 års skolegang væk fra os) og have en hverdag hér. Jeg glæder mig. Men jeg er i samme åndedrag klar over, at vi får en voksen dame hjem, en selvstændig og selvsikker unge, der ikke længere har så voldsomt meget brug for sine forældre - en Lærke, der kan flyve selv!

( Det er Lærke til venstre, hvis nogen er i tvivl..)

Træning

Vi skal i skarp træning i løbet af ganske kort tid.
Derfor tog vi, trods det blæsende, regnruskende, lident imødekommende vejr, på ridetur her i eftermiddags. Og som altid, evig og hver eneste gang, når vi sidder på hesteryg, nød vi turen og de 2½ times ridt i fulde drag.
Bondemanden mener godt nok, at han kan mærke sine ben nu, men han er jo nødt til at gøre noget, at træne...
Om en uge er vi på vej til ISland, og forældreferien, som vi gav hinanden i julegave sidste år.
Northern Exposure, eller "Mývatns vidundere", er kåret til en af verdens ti bedste rideture. Jeg glæder mig som et lille barn til ... ja, juleaften.
Om træningsturene nytter noget, vil tiden vise... vi skal på fem ridedage nå 170 km deroppe, i ISHESTENS eget landskab...

Stambogsopdatering og roderi

EU har udstedt et krav om, at alle heste registreret før 2009 skal have et nyt opdateret hestepas med medicinsider i.
URGHHHH....
Jeg har 6 islandske heste. Dvs. 6 nye hestepas skal laves af Stambogskontoret for Islandske Heste. Det er nemt nok.
Hvad der ikke er nemt er, at jeg desværre har en plag, en smuk hoppeplag fra 2007, som først er blevet chipmærket hér i maj, da Raudur kom til verden og vi alligevel havde dyrlæge på besøg. URGHHHH...
Nu kræves det så, at Náttgjola skal DNA-blodtypebestemmes, hvilket kræver endnu flere registreringer af dyrlæge og stambogskontor og blodtypelaboratoriet for heste skal identificere min hoppeplag, som værende den rigtige hoppeplag og ikke en forkert. Dette gøres ved DNA-blodtypebestemmelse af både moderhoppe og hoppeplag.
Dvs. Fenja og Náttgjola skal begge tappes for blod, torsdag morgen, og blodet skal herefter indsendes, attesteret af dyrlægen, papirer udfyldt af både dyrlæge og undertegnede, på tro og love, så jeg kan retfærdiggøre, at hoppeplagen er den, jeg siger, hun er.
Men det er hun. Uden dikkedarer. Hun ligner sin mor som en dråbe vand, og kun på BLUP-tallet på WorldFengurs hjemmesideregistrering kan man se, at hun ikke ER sin mor. I sind, og udseende, i man og farve, hvivler og alt - ligner hun Fenja fuldstændigt! Hun er Fenjas føl!

Jeg ved ikke, hvem der kan have interesse i at snyde med hesteregistrering. Men det er ihvertfald temmelig omfattende at godtgøre, at en hest er en hest af det mødrene ophav, man siger, det har.
URGHHHH....

(på billedet ses gamle Fenja - mors egen ridehest)

Arbejde, arbejde, møde, møde, arbejde

Sådan cirka ser min uge ud.
Jeg forsøger på bedste beskud at få det hele til at hænge sammen inde i hovedet, men det er overvejende svært.
Hér mandag og tirsdag skal jeg være en del af 5. klassserne på Dueholmskolens kulturkransprojekt - de skal skrive bøger, som kan fremvises og læses, og jeg er med i ialt 6 timer. Det lyder ikke af meget, men det er fint, rigeligt til mig. Jeg undres igen over, hvorfor man kan holde ud at være underviser hver eneste dag - der er så meget man ikke kan nå inden for skoletiden, og klokken ringer hele tiden, så man afbrydes midt i noget, i tide og utide. Mest utide.
Onsdag har jeg møde med fonde-damerne, og, med "min" stisystem-gruppe.
Torsdag er der fyraftensmøde med kommende 8. klasse i Breum, der er tandlægebesøg, og endnu et (formiddags)møde..
Fredag skal jeg til Gl. Estrup. Og holde et lille foredrag, et vittigt og vægtigt indlæg, som skal handle om landarbejderen i dansk landbrug i det 20. århundrede + nyeste opdatering af arbejdskraften på landet i dag...
Det var så den uge...
Nogen der vil lave aftensmad til mig på fredag??

Hildegard

hedder den bog, jeg har været væk i, i ca. det sidste halve døgn. Den er skrevet af AnneLise Marstrand-Jørgensen, og jeg fik den ved et tilfælde...
Ja, tilfælde og tilfælde ... jeg glemmer oftest at afbestille månedens bog i bogklubben, og derfor modtager jeg indimellem bøger, som jeg ret beset ikke ved noget om på forhånd, og som jeg så, oftest, sætter i reolen og tænker, at dén får jeg nok læst engang ved lejlighed... Hildegard kom i går. Jeg skulle lige se de første par sider, men det greb om sig. Nu er jeg færdig. Og kan man lide middelalder, nonner og munke, overtro, religionsbesværligheder, øvrigheder og et smukt sprog... så er den bestemt et bekendskab værd!

DRivhus

I dag har jeg plantet! 13 tomatplanter, 8 chili og 2 peber-planter i sækkene i drivhuset. Der var næsten 40 grader fugtig-varme derinde, da jeg ved middagstid slog døren op, og begyndte på det hyggeligste arbejde i verden: At plante. Jeg håber, jeg får rigtigt mange tomater og endnu flere røde, stærke chilier ud af anstrengelserne...
Jeg havde engang en dansklærer, (han hed Johan), der sagde noget vigtigt, som har fulgt mig siden. Han sagde, at hvis alle danske smørger deres skjorteærmer op, og kradser på underarmen, så vil vi alle være bønder, inden vi når ind til benet. Det tænkte jeg voldsomt meget over dengang, i 1986, og jeg tænker på det hver eneste gang, jeg går i min køkkenhave og roder. Der er intet, der i den grad tilfredsstiller mennesket, som at få noget til at gro! Og vi er alle bønder i hjertet. Om ikke andet, så i hvertfald, når vi planter i haven, i køkkenhaven, i drivhuset.
At få noget til at gro...
DR har på deres web en henvisning til Litteratursidens bog-anbefalinger, hvor litteratursiden.dk har lavet en dejlig anbefaling af Bondefanget. Jeg håber inderligt, at jeg får rigtigt meget ud af dét DRivhus osse!

Dobbelt man

Det her er Lóa. Hun er 5 år og hun har den skønneste man. På billedet her, kan man rigtigt se, hvordan den næsten er lige stor til begge sider af hendes hals. Hun er tilmed fantastisk sjov at ride, hun tölter gerne, galopperer blødt med lange skridt, og skridter raskt fremad, selv som den forreste i en flok, det til trods, at hun ikke er redet ret meget, og burde holde sig lidt tilbage. Det gør hun ikke.
Jeg burde nok få hende kåret. Men det tager en endeløs række af timer at træne både hest og rytter op til kåring. Den tid har jeg ikke. Jeg er heller ikke selv dygtig nok. Men måske... måske skal jeg betale mig fra det? Lade en anden gøre det, og få hoppen kåret...
Det overvejer jeg. Jeg overvejer det seriøst.
Hun er så smuk.