onsdag den 27. oktober 2010
Lysthus
Midt ude i skoven, den skov som vi med fagfolks hjælp nu er ved at få sat skik på, åbenbarede der sig et fundament til et lysthus. Et ottekantet lysthus, som sandsynligvis er bygget i samme ombæring som de to tårne på stuehuset. Fliserne, i bunden af lysthuset, er de samme som dem, vi har i tårnene, og dateringen er ca. 1917, måske tidligere. Det er sjovt at tænke på, at der for snart 100 år siden, har været folk på gården, som har haft samme tanke som os: Lad os se fjorden! De har siddet der i lysthuset, og haft den fineste udsigt ud over Fursund, mens de drak deres te, kaffe eller limonade... Jeg kan se dem for mig.

tirsdag den 26. oktober 2010
Fagfolk i skoven
Griseri og DR
Måske skal jeg overveje at blive vegetar - lissom Pamela Anderson på nedenstående billede. Hun poserer for dyrevelfærdsorganisationen Peta og selvom hun er tegnet op til slagt, så ser hun da meget godt ud??
I aften kommer Kaare Quist på skærmen på DR1 for at vise os alle sammen, hvordan der ser ud i de danske svinestalde. Jeg har hørt "den anden side" af historien - og jeg er på forhånd meget, meget skeptisk. En ting er at lave en god historie, en anden er, at hænge en hel branche ud, fordi en dyrevelfærdsorganisation trænger til lidt vind i sejlene. Jeg håber det blir retfærdige klip de har foretaget, og jeg håber sgu, at ham Kaare har fået lært at holde ordentligt på en gris!!

I aften kommer Kaare Quist på skærmen på DR1 for at vise os alle sammen, hvordan der ser ud i de danske svinestalde. Jeg har hørt "den anden side" af historien - og jeg er på forhånd meget, meget skeptisk. En ting er at lave en god historie, en anden er, at hænge en hel branche ud, fordi en dyrevelfærdsorganisation trænger til lidt vind i sejlene. Jeg håber det blir retfærdige klip de har foretaget, og jeg håber sgu, at ham Kaare har fået lært at holde ordentligt på en gris!!

mandag den 25. oktober 2010
En tur til Århus
I dag skal jeg til Århus.
Jyllands Forfattere i "Den Blå Sofa". Forfatter Tine Enger og jeg skal snakke om udkantslitteratur, hjemstavn, og en egns særegnheder. Jeg glæder mig meget.
Den 6. november skal jeg til Århus igen. Til MegaLitt på hovedbiblioteket.
Jeg kan godt li at komme til Århus.
Jyllands Forfattere i "Den Blå Sofa". Forfatter Tine Enger og jeg skal snakke om udkantslitteratur, hjemstavn, og en egns særegnheder. Jeg glæder mig meget.
Den 6. november skal jeg til Århus igen. Til MegaLitt på hovedbiblioteket.
Jeg kan godt li at komme til Århus.
torsdag den 14. oktober 2010
Havehader
Jeg er havehader.
I dag har der været maskiner i gang derude. En traktor med vogn, og en rendegraver. Rendegraveren trak buske og småtræer op, traktoren kørte væk med dem.Jeg har gået med min greb og min hund, i hælene på maskinerne og fisket sten, ja, sten!! frem af den jord, der blev blotlagt, når buskene forsvandt. Det udviklede sig til, at både hund og jeg trak i rødder og grene, for at få jorden til at se pæn ud. Kan jord se pæn ud? Ja, det kan den - nypløjet, nyharvet eller nyfræset jord ser pæn ud.
Selvom vi arbejdede længe, hunden og jeg, ser det stadig mistrøstigt ud derude...
Jeg glæder mig til kun græsset skal slåes, og terassen fejres. Måske engang i 2011.
Det har laaaange udsigter.
tirsdag den 12. oktober 2010
Fagfolk
Jeg elsker fagfolk.
Jeg er fuld af beundring og dybt imponeret, når jeg ser og oplever virkelige virtuoser. Specialister på deres felt.
Det er sådan set ligegyldigt hvad de laver, bare de kan deres kram.
Jeg nævner i flæng:
Montøren, der installerede min nye opvaskemaskine
Vinduespudseren, der med akuratesse får vinduerne til at skinne - uden striber
Arkitekten, der med et snuptag tegnede en terasse, illustrerede sokler, fliser og stolper
Forstmanden, der udpeger syge, fældningsmodne træer pba deres udseende
Bondemanden, der manøvrerer med traktoren i maskinhuset eller på marken
Hestepigen, der træner sin unghest fra jorden og udelukkende bruger sin krop
- og jeg tænker, at jeg gerne vil være en "fagfolk" - en, der kan ting, som andre ikke kan, eller bare en, der er vanvittig god til noget helt specifikt.
Jeg tror, jeg kan lidt af hvert, men intet til perfektion.
Hvis jeg engang kan noget til perfektion, så ringer jeg...
Jeg er fuld af beundring og dybt imponeret, når jeg ser og oplever virkelige virtuoser. Specialister på deres felt.
Det er sådan set ligegyldigt hvad de laver, bare de kan deres kram.
Jeg nævner i flæng:
Montøren, der installerede min nye opvaskemaskine
Vinduespudseren, der med akuratesse får vinduerne til at skinne - uden striber
Arkitekten, der med et snuptag tegnede en terasse, illustrerede sokler, fliser og stolper
Forstmanden, der udpeger syge, fældningsmodne træer pba deres udseende
Bondemanden, der manøvrerer med traktoren i maskinhuset eller på marken
Hestepigen, der træner sin unghest fra jorden og udelukkende bruger sin krop
- og jeg tænker, at jeg gerne vil være en "fagfolk" - en, der kan ting, som andre ikke kan, eller bare en, der er vanvittig god til noget helt specifikt.
Jeg tror, jeg kan lidt af hvert, men intet til perfektion.
Hvis jeg engang kan noget til perfektion, så ringer jeg...
onsdag den 6. oktober 2010
Raudur fra Kjeldgård
Måske skal jeg så småt begynde at træne i at fange og fastholde, så chipmanden nemt kan chippe? Vi har jo før måttet opgive en vildagtig plag - og jeg skal hilse og sige, at dét koster knapper - og masser af bøvl... såeh... jeg vil gå i enge...
Abonner på:
Opslag (Atom)