Dagens sætning

"Jeg vil kun bekræfte, at han i affekt urinerede på gulvet"

Fransk skuespiller tisser på flygulvet, da han ikke må gå på toilettet før flyet er i luften. Sætningen er flyselskabets talsmands. Jeg morer mig kosteligt!

med lånte briller...

Oplæsning Under Lindene lørdag den 13. august kl ca 11.
(Foto: Birgit Knudsen)
(Brille: Pia Grandjean)
(Tekst: Marianne Jørgensen)

Store Bogdag på Hald

Lørdag den 13. august er der St. Bogdag på Hald Hovedgård. www.storebogdag.dk
I år skal jeg sidde i sofahjørnet med Anita Lillevang og Lene Rikke Bresson og snakke ud fra emnet:
"At skrive på landet"!
I min verden betyder det, at man fysisk befinder sig PÅ landet, men også at man skriver på landet, dvs. bruger landet som afsæt for sine historier.
Jeg skal have min roman Bondefanget med. Det er skrevet på landet, på landet. Og det nye barn, Fællesspisning, som ikke er udkommet endnu, men som er med i min taske, er i dén grad skrevet på landet. Den er også skrevet på Hald.

Fødselsdag

I dag ville min farfar ha kunnet fejre sin fødselsdag. Det samme ville hans storebror og hans lillesøster. De var født i hhv. 1910, 1911 og 1912 - altså ja, den 1. august, alle tre! Jens, Søren og Anna. Siden fødte min Oldemor yderligere 8 børn, men jeg har ikke styr på deres fødselsdage, heller ikke deres navne. Hanne og Stinne kan jeg huske, og så ham, de kaldte for Smidt. Han hed vist Christian, ligesom dén bror, de mistede som ganske lille, og man kunne jo ikke have to brødre, der hed det samme, så Christian, nummer to, kom til at hedde Smidt. Jeg synes, det er stor humor.
Og i dag ærgrer det mig, at jeg ikke hørte bedre efter, når vi var til fødselsdagsselskab. Det var vi nemlig hvert eneste år den 1. august. Så kom alle farfars søskende på visit, der blev serveret købeboller med tykt, tykt tandsmør, min farmor havde lavet æblekager og lagkager med flødeskum, og min lillebror og jeg fik en skilling af farfars bror Jens, som var den ældste. Jeg tror, det har været en femmer, vi fik - men dengang var det svimlende mange penge, som man kunne købe is for. Eller spare op. Jeg tror nok, jeg sparede op. Men jeg kan ikke rigtigt huske det. Jeg kan heller ikke rigtigt huske alle historierne, de fortalte, farfars søskende, men min far påstår, at det var en yderst humoristisk flok, og at de drillede hinanden uafladeligt. Det gad jeg godt, jeg kunne huske.
Min farfar døde som 91-årig.

Originalen

Poul Anker Bech, Trækfuglene, 2009

Det originale billede, som Fællesspisning har lånt sit udtryk fra - mennesker ved vand - er et af Poul Anker Bech sidste. Jeg synes det er helt vildt godt - svævende, flydende og alligevel jordnært. Og det passer mig vældigt, at jeg selv kan tillægge menneskene, hvad jeg nu ønsker at tillægge dem. De er så udflydende i deres konturer, at jeg ikke fastholdes at et bestemt udtryk, men kan gøre med dem, lige hvad jeg vil.
Og om 2 måneder, sidder jeg forhåbentligt med den endelig forside, af den endelige bog i min hånd.

Ekvipering

Der er mange ting, man nødvendigvis må ha opdateret på, når man skal flytte hjemmefra. Line er så småt ved at gøre klar til udflytningen, og indflytningen på efterskolen. Hun skal møde mellem 13 og 15 den 7. august, og dét er lige om lidt! Vi har netop i dag modtaget de røde gummistøvler, i en papkasse, helt fra England. Om et par dage, måske allerede i morgen, kommer der en kasse mere - forhåbentligt med den nyligt bestilte computer... Og cykelhjelm, lommeregner, løbesko, løbetøj, strømper, hårnåle, shampoo, håndklæder - 7 stk., klipklappere, leggings, t-shirts, regntøj og andre småting er næsten ved at være på plads! Hun er allerede flyttet op på loftet, har rømmet sit værelse på teenage-gangen, for at gøre plads til udvekslingsstudenten Eddie, som formentligt, planlagt, kommer til os dagen før Line flytter på efterskole. Ugen efter skal vi aflevere Jeppe på Bjergsnæs, men han har jo været afsted een gang, og er derfor fuldt ekviperet til en omgang efterskoleliv. I hans tilfælde handler det højst om strømper og underbukser.
Det kan der i og for sig også være lidt ballade med - især fordi han passer underbukser med sin far, med Mathias´far og med Mikkel.
Der er huller i et par stykker af Mathias´s fars BjørnBorg´er, og Mathias´s mor siger, at "dém mangler de ikke!" (dem med hullerne). Man er nødt til at have mindst 12-15 par underbukser med på efterskole, og især når man ikke kommer hjem til mors vaskemaskine hver weekend. Så næste tur til købstaden, må blive med Jeppe, og kun for at se på underbukser, og måske er vi nødt til at købe et par stykker, uden huller, til Mathias´s far!

Løn som fortjent

får man som regel...
I aftes cyklede vi, sammen med Brdr. Storm og deres forældre - turen fra Selde, via Thorum & Grættrup, til Sundsøre Havn, hvor vi spiste en is, for derefter at cykle hjem "den hurtigste" vej, nemlig direkte til Junget og så til Selde af Fjordvej. Jeg lod cyklen stå i Lindum, fordi vi havde en bil holdende, og nu til morgen løb/joggede jeg de præcist 4,1 km ud for at hjembringe cyklen.
Altså, jeg har både løbet og cyklet 4,1 km i dag.
Lønnen må være, at jeg skal zappe mig igennem dagen, regnvejsdagen.