Høsten

Ja, det vil være løgn hvis jeg sagde, at høsten er slut og alt er idel lykke og idyl. I skrivende stund tegner der sig et billede af en høst 2011, som har budt på mange vejmæssige udfordringer, men så sandelig også høstmaskinehavareringer. Jeg tror, sammenlagt maskinen har budt på overraskelser omtrendt i 2-3 dage. To gange har de måttet skifte et punkteret frontdæk. (Det er altså stort sådan et dæk!!) En gang har de brændt turboen af ( det tog en halv dag alene at skaffe stumperne) og to-tre gange har de holdt stille pga remme der skulle skiftes eller ting, (en jernstang på 1 m, glemt under reperation), der uforvarende var krøbet igennem halmsnitterens knive og vredet med hele systemet...
Nu håber jeg ikke, der kommer flere overraskelser. Lad os nu få høstet det sidste hvede, klatterne med havre, så vi kan få gang i specialafgrøderne. Spinat og kinakål. Endnu ikke tjenlig til høst. Men spændende, alt for spændende at gå at vente på, når vejrudsigten fortsætter med at love regn og tordenbyger, der falder uforudsigeligt i spredt fægtning.
Jeg kan helt længes efter at skulle stå en halv dag i køkkenet og bage høstvaflerne...

Plus point

Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg virkelig mangler det fad og den køkkenkniv, jeg lige har reserveret på coops website. Jeg havde underligt nok, pludselig fået råd til at købe både det ene og det andet for mine pluspoint.Pluspoint. Jeg troede, det var noget man fik i flinkeskolen. Men der gives også pluspoint i Brugsen, når man dagligt, eller næsten dagligt, tømmer sin bankkonto direkte over i coops pengemaskine. For det fad og den kniv, jeg nu har bestilt ( til levering i din butik) har jeg garanteret betalt noget så rigeligt for!!
Omvendt, så er det et markedsføringstræk, der vil noget: Global-knive og musselmalede fade uden at betale en krone for det! Det er smart. Rigtigt smart.
Og jeg synes egentlig, nu jeg tænker over det, at jeg har stærkt brug for netop dét tærtefad og den grønsagskokkekniv...
Gad vide om jeg skal vente i ugevis, eller bare til på mandag??

Dagens sætning

"Jeg vil kun bekræfte, at han i affekt urinerede på gulvet"

Fransk skuespiller tisser på flygulvet, da han ikke må gå på toilettet før flyet er i luften. Sætningen er flyselskabets talsmands. Jeg morer mig kosteligt!

med lånte briller...

Oplæsning Under Lindene lørdag den 13. august kl ca 11.
(Foto: Birgit Knudsen)
(Brille: Pia Grandjean)
(Tekst: Marianne Jørgensen)

Store Bogdag på Hald

Lørdag den 13. august er der St. Bogdag på Hald Hovedgård. www.storebogdag.dk
I år skal jeg sidde i sofahjørnet med Anita Lillevang og Lene Rikke Bresson og snakke ud fra emnet:
"At skrive på landet"!
I min verden betyder det, at man fysisk befinder sig PÅ landet, men også at man skriver på landet, dvs. bruger landet som afsæt for sine historier.
Jeg skal have min roman Bondefanget med. Det er skrevet på landet, på landet. Og det nye barn, Fællesspisning, som ikke er udkommet endnu, men som er med i min taske, er i dén grad skrevet på landet. Den er også skrevet på Hald.

Fødselsdag

I dag ville min farfar ha kunnet fejre sin fødselsdag. Det samme ville hans storebror og hans lillesøster. De var født i hhv. 1910, 1911 og 1912 - altså ja, den 1. august, alle tre! Jens, Søren og Anna. Siden fødte min Oldemor yderligere 8 børn, men jeg har ikke styr på deres fødselsdage, heller ikke deres navne. Hanne og Stinne kan jeg huske, og så ham, de kaldte for Smidt. Han hed vist Christian, ligesom dén bror, de mistede som ganske lille, og man kunne jo ikke have to brødre, der hed det samme, så Christian, nummer to, kom til at hedde Smidt. Jeg synes, det er stor humor.
Og i dag ærgrer det mig, at jeg ikke hørte bedre efter, når vi var til fødselsdagsselskab. Det var vi nemlig hvert eneste år den 1. august. Så kom alle farfars søskende på visit, der blev serveret købeboller med tykt, tykt tandsmør, min farmor havde lavet æblekager og lagkager med flødeskum, og min lillebror og jeg fik en skilling af farfars bror Jens, som var den ældste. Jeg tror, det har været en femmer, vi fik - men dengang var det svimlende mange penge, som man kunne købe is for. Eller spare op. Jeg tror nok, jeg sparede op. Men jeg kan ikke rigtigt huske det. Jeg kan heller ikke rigtigt huske alle historierne, de fortalte, farfars søskende, men min far påstår, at det var en yderst humoristisk flok, og at de drillede hinanden uafladeligt. Det gad jeg godt, jeg kunne huske.
Min farfar døde som 91-årig.

Originalen

Poul Anker Bech, Trækfuglene, 2009

Det originale billede, som Fællesspisning har lånt sit udtryk fra - mennesker ved vand - er et af Poul Anker Bech sidste. Jeg synes det er helt vildt godt - svævende, flydende og alligevel jordnært. Og det passer mig vældigt, at jeg selv kan tillægge menneskene, hvad jeg nu ønsker at tillægge dem. De er så udflydende i deres konturer, at jeg ikke fastholdes at et bestemt udtryk, men kan gøre med dem, lige hvad jeg vil.
Og om 2 måneder, sidder jeg forhåbentligt med den endelig forside, af den endelige bog i min hånd.