Ombord på Naja af Sundsøre

Fredag eftermiddag - ca kl 14, havde Naja just passseret Færker Odde, da jeg modtog en sms fra et ukendt nummer. Vi havde sejlet kapssejlads fra indsejlingen til Nyk.Mors Havn, lagt Julie af Fur bag os, og foretaget et kryds bag om Den Store Bjørn og havde dommerbåden og dermed målet i sigte. I sms´en stod ganske få ord: "Fire stjerner i Nordjyske". Jeg havde ikke skænket bogen en tanke - men det kom jeg til! Sms´en var fra en ridekammerat, bosat i Ålborg, som jeg ikke havde drømt om, kunne finde på at sms´e mig mht bøger og anmeldelser. Mens jeg ringede til Bondemanden for at fortælle om det fantastiske, gled Naja over målstregen og pludselig fremdrog med-gast Pia en flaske champagne og en kasse med kransekager fra kabyssen! Bobler serveret i rigtige glas, med solen højt på en skyfri himmel, udsigt til egne marker og egne heste i engen, med fire stjerner i bagagen og lutter smil og tillykker ombord, mens jeg sejlede mit livs første træskibssejlads...Tak, fantastisk mange tak, til Gerner for sms, Pia for betænksomhed, Bent fordi jeg måtte være med, og Charlie for smil og glimt i øjet - en helt igennem livsbekræftende oplevelse, jeg kan leve længe på!

Limfjorden Rundt

I morgen støder jeg til - jeg er ved at pakke: ragsokker, regnbukser, røjsere...

Planlagte events og Fællesspisning

Når bogen udkommer på fredag sidder jeg på Bents smukke træskib et sted mellem Nykøbing Mors og Fur - Limfjorden Rundt - den årlige træskibssejlads rundt i Limfjorden.
Engang i løbet af efteråret, nærmere bestemt den 26. oktober, skal jeg fortælle og læse op fra Fællesspisning i Skive Boglade. I oktober er jeg også med i Ord i Nord, www.ordinord.dk og i november har jeg fået lov til at komme i det litterære folkekøkken på Hald Hovedgård www.haldhovedgaard.dk - og så er der de dér anmeldelser, som jeg frygter og glæder mig til kommer... ventetiden er lang og udmattende - jeg forsøger at ruste mig så godt jeg kan. En god veninde sagde i weekenden til mig: "det er med kritik som med pølser - nogengange må man bare æde dem, selvom man egentlig ikke bryder sig om dem"... dén tar jeg med i overlommen på mine vandtætte sejlerbukser, når Fællesspisning på fredag søsættes...

Vintermad

Efter næsten at være drukket i regn og pytter, efter næsten at være blæst væk i dagens løb - har jeg besluttet mig for, at  kål & gulerødder er en del af aftensmaden. Og ingefær. Jeg elsker ingefær.
Og for at maden ikke skal være helt ved siden af vejret, har jeg besluttet mig for at lave en simregryde med rådyrkød i morgen. Vintermad. Simremad. Slowfood.

Høstens endeligt!

Jeg håber, det blir i dag at det sidste våde kinakål bliver bjærget og kommer ind på plantørreriet. Vi trænger til høstfred. Vi trænger til ikke at være afhængige af vejret, ikke at hænge i dmi´s vejr på nettet hver andet øjeblik, vi trænger til fred.
Nu er jeg jo så dreven, at jeg godt ved, at det ikke kommer til at ske lige med det samme. Der er både halmen (...) og såningen tilbage. Men det der med at pløje og så, det har aldrig været noget voldsomt problem, når først høsten er i hus. Der falder sådan en ro over bonden, når han har høstet op, og dén ro forstyrres ikke af et par uger med såmaskine og plov. Der skal stadig leveres madpakker og serviceres, bevarres, men det er ikke i samme opskruede sindstilstand, og meget meget lettere at kapere for en følsom sjæl som mig...
Høstmaskinen brøler derude nu.
Så er vi forhåbentligt færdige om 8 timer!
Tak. Tak søde dmi, og hvem der ellers kan tænkes at være involveret.

Videre, videre

Nu er det to døgn siden, jeg første gang stod med Fællesspisning i min hånd. Jeg har siddet en del med den, og sågar haft den med i min taske, så jeg kunne vise den frem, når jeg kom omkring i landskabet... (hvor dum har man lov at være?) Det har helt sikkert givet anledning til hævede bryn forskellige steder, men jeg er ligeglad. Jeg er nemlig godt og grundigt stolt af, at det endnu en gang er lykkedes mig at gøre en bog færdig. Det er faktisk voksenbog nummer fire på 5 år. Dertil skal lægges fem børnebøger.
NU er jeg imidlertid kommet til et sted, hvor jeg ikke er helt sikker på, at jeg kommer til at gå den rigtige vej. "Bondefanget" er udsolgt fra forlaget (jeg købte selv de sidste 50 stk) - og jeg er faktisk begyndt at skrive på fortsættelsen.
Desuden har jeg i flere måneder læst i gamle bøger og søgt oplysninger, der kan klæde mig på, så jeg kan komme i gang med historien om Rasmus Hjorddreng på Kjeldgård anno 1534. Mit forlag siger, at jeg skal skrive historien om Skipper Clement og Rasmus. Det har været undervejs længe og jeg har hørt forlaget sige det samme i årevis. Omvendt - så har jeg ikke nær så meget arbejde ud af at skrive fortsættelsen til Bondefanget, den skal sådan set bare skrives ned, redigeres, rettes og udgives...

I går afleverede jeg elektronisk en ansøgning til Statens Kunstfond. Jeg fik, fordi de ber om det, lavet en synopsis og en tidsplan for Mørkets Skipper, arbejdstitlen, og jeg har forbløffende meget lyst til at leve, som de gjorde i slutningen af middelalderen, bare for at prøve. I weekenden er der flere markeder, rundt omkring, og jeg tror, jeg skal til Spøttrup Borg og opleve levendegørelsen dér. Desuden er der Hestenes dag på Skive Trav, hvor en hel del islændere kommer og viser deres fortræffeligheder - dét kunne også være historisk interessant! I uge 37 har jeg fået lov at komme med Bent ud at sejle i træskib, til Træskibssejladsen Limfjorden Rundt 2011. Jeg skal suge til mig af dufte, vand og lyde på en gammel træskude, så jeg véd, hvad man i 1500-tallet kunne udsættes for på fjorden.
Jeg researcher til Mørkets Skipper på mange fronter - men hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg give mig i kast med? Hvad skal jeg satse på? Nutid eller datid? Og hvem skal jeg spørge - hvem kan rådgive mig?

Den håndgribelige virkelighed

I går var jeg ovenud glad, fordi jeg håbede at bogen, barnet, ville ankomme med posten i dag.
Nu er det blevet i dag, og jeg sidder foran skærmen med barnet, bogen i hånden. Sådan rigtigt. Jeg kan ikke finde nogen fejl i den, hverken stave, dele eller kommafejl. Det er svært livsbekræftende med sådan en fysisk, håndgribelig velduftende bog mellem fingrene.
Og så synes jeg det er lidt morsomt, at grafikeren har valgt at bruge det gamle billede, i stedet for det nye, proffe, jeg fik taget inden Bondefanget skulle udkomme. Det gamle billede - som ældstebarnet har taget, tilbage i juli 2006 - da den første novellesamling skulle ud i verden. Billedet med hestefenden, kornmarken, fjorden og tordenhimlen i baggrunden. Men det er der nu nok en højere mening med. Forfatteren er godt tilfreds. Både med valg af billede, med teksten indeni, og også den udenpå.