Nedtælling

Der er mange sager at glæde sig til.
Først og fremmest glæder jeg mig til Jul - hele familien kommer her og holder Juleaften - og i år er alle tilbage - ingen væk på udvekslingsophold, eller stavnsbundne pga cykelstyrt - det blir SÅ dejligt at se og være sammen med dem, man holder mest af i hele verden!
Så glæder jeg mig også temmelig meget til at Bondemanden og jeg drager på sommerferie. Dét er om 18 dage, og det er tiltrængt!
Ydermere glæder jeg mig til at sende udviklingsstudenten videre i hans færd gennem udvekslingsåret - han skal skifte familie ( helt planlagt og efter bogen) den 25. nov. - om præcist 11 dage!
Og sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at se min yngste datter blive 15 år! Jeg kan huske SÅ tydeligt, den dag jeg selv blev 15 år. Jeg vil ikke skrive, hvad jeg tænkte, men når Fimpen om tre år siger, at nu flytter hun hjemmefra og at jeg ikke kan stoppe hende, lover jeg, at jeg tænker de samme tanker....

Hacket

Jeg er blevet lukket ned, og åbnet igen!
Min hjemmeside er blevet hacket. Umådeligt frækt, synes jeg!!
Det var en meget underlig fornemmelse - og min pc-mand-updater var lige så forvirret som jeg, og havde kontakt til domæneudbyderen, som mente det måtte være vores problem, og ikke deres. Jeg har ingen anelse om, hvad der er sket, hvorfor eller hvordan det giver sig udtryk.
Pt pusler både pc-mand og jeg med tanken om at lave en ny hjemmeside. En hjemmeside, som jeg selv kan finde ud af at installere opdateringer på. Det kniber det nemlig lidt med på den nuværende, og derfor ligner den sig selv uge for uge, år efter år. Okay, lidt nye billeder af nye bøger kommer på med jævne mellemrum, men det var skønt, hvis jeg selv kunne lave links, henvisninger og ændre på teksterne, uden at komme til at slette, og ikke kunne ændre tilbage igen!
Det er nemlig før passeret. Til stor irritation og besvær. Nu må vi se. Måske lykkes det, trods dårlig karma, at få tingene til at fungere - så folk kan se hvad jeg laver!

2012

Ja, jeg har endelig fået indkøbt mig en 2012 kalender.
Det blir et godt år, og det starter førend vi aner. Der er nu under to måneder, bare til info!
Og jeg er ikke begyndt at købe julegaver endnu.
Men 2012 kalenderen var altså et must, både fordi det er rart at kunne skrive fødselsdage ind i god tid, men også fordi jeg allerede i lang tid har haft forespørgsler om foredrag i 2012. Og det er en god ting, at kunne sige til eller fra på givne datoer.
I min nye kalender har Bondemanden booked sig ind på ca 3 (tre) ugers ferie. Det er en voldsom forbedring i forhold til i år, hvor vi sammenlagt kommer op på en uges helt-fri, og to-dage+en-hel-weekend-fri i London.
Jeg glæder mig til ferien i december. Det er første gang i mit liv, at jeg er væk i julemåneden. Det er aldrig passeret før. Men mine børn har selvfølgelig heller aldrig været så store, som de er nu, så muligheden har heller ikke været til stede før, kan man hævde.
Men altså: i 2012 skal jeg planlægge og gerne bestille (og betale for) tre ugers ferie alene med Bondemanden. Det blir spændende, hvad vi kan blive enige om?
Forleden kom jeg af vanvare til at læse et horoskop, der hævdede, at netop vore stjernetegn matchede helt perfekt, og at vi begge er "eventyrlystne, rejseglade" mennesker. Det perfekte match! Intet mindre. Gad vide om Bondemanden er enig i dét, når han finder ud af, at han skal tre uger til Island og ride på heste?

"Glæden ved Æresporte"

sådan lyder overskriften på en anmeldelse Fællesspisning har fået i Kristeligt Dagblad den 31. oktober 2011, 1½ måned efter udgivelsen. Ikke at jeg overhovedet vil klage over tidspunktet, det var et rigtig rigtigt godt tidspunkt - faktisk - lige nu, hvor den værste følsomhed har lagt sig, og hvor bogen er så "godt i vaj" at jeg ikke går i panik og får mavekneb over at skulle sidde med en eventuel kritisk holdning til noget, som jeg stort set selv er voldsomt tilfreds med. I går kunne jeg kun læse de første seks linier på KD´s netavis. Hvis jeg ville mere, skulle jeg købe adgang - hvilket jeg så forsøgte mig med, men måtte opgive, da de ikke ville acceptere min mails adresse, tsk tsk! Nu til morgen havde Hovedlands redaktionssekretær så sørget for, at jeg fik hele artiklen/anmeldelsen via infomedia og lige ind i mailboxen. Dejligt. Dejligt.
Og indholdet?
Det får mig til at småtude - af glæde og stolthed.
Følgende er citeret direkte fra Claus Grymers anmeldelse:
"Hun er en god og skarp iagttager - med sans for den udtryksfulde, konkrete detalje"
"Marianne Jørgensen kan slå sig løs i det muntert anekdotiske, men også demonstrere tyst indlevelse. Længe vil den stilhed huskes, der indtræffer i slutningen af Konfirmationen"
"Hun kan både smile ad sine karakterer og være solidarisk med dem"
Jeg er ydmygt taknemmelig.
Så der er sådan set kun billedet, der ledsager, jeg kan udsætte noget på. Det er af mig. Ved fjorden, med heste i baggrunden - i 2006 eller 2007. Det er altså længe siden....

Ord i Nord

I går var jeg i Skørping til arrangementet Ord i Nord, hvor Limfjordens Litteratur Samvirke, alias Jyllands Forfattere, skulle optræde i caféen hver time fra kl 11. Hver forfatter skulle præsentere og læse højt fra nyeste eller udvalgte værker.
Jeg læste op fra Fællesspisning - fællesspisning og flyttedag - og jeg bliver SÅ glad, når folk bagefter siger til mig, at jeg er god til at læse højt, og at de synes, mine noveller er gode.
Her er et billede af oplæsning. Dog ikke fra Kulturstationen i Skørping lørdag eftermiddag, men fra Skive Boglade onsdag aften.

Skive Boglade

I aften optræder jeg sammen med Rud Kjems i Skive Boglade. Rud Kjems har skrevet en bog om Stone Henge, UK - og jeg har skrevet Fællesspisning, om fællesspisning, blandt andet, ... i Limfjordslandet, eller et hvilket som helst andet sted. Bare et sted, hvor der er mennesker i en landsby, mennesker der samles og har fællesspisning i sognegården, i hallen, i forsamlingshuset.
I aftes var jeg i Bjerringbro. Gudenåhuset. En dejlig oplevelse, med 100 mennesker og jeg fik for anden gang i min foredragskarriere en buket blomster til slut. Det er ikke normalt.
Jeg læste faktisk en bid af titelnovellen højt. Indledningen - og de morede sig, de vidste godt, hvor de var henne - jeg kunne høre det på måden de fnisede, og bagefter sagde nogle af dem det direkte. "Vi kan se det for os"... mere fnis...."hvor er det rammende"... fnis igen...."var der sovs nok?"... stor latter!
Jeg glæder mig til Bogladen - og til at høre om Stone Henge, som jeg faktisk har set og betrådt i virkeligheden.

I dag har jeg skældt ud

på min udviklingsstudent. Også sådan, at han synes, jeg er træls. (Hvis han ellers kan huske, hvad det ord betyder... tsk tsk) Jeg véd ikke, om det bare er mig, eller om det generelt er sådan med teenagere: Han har INTET foretaget sig i over et døgn, og da vi ved aftensmaden i går snakkede om, hvad han skal i dag, er der kun én ting, han skal: Melde sig til, på Rotarys hjemmeside, til mandagens møde.
Og man tror jo, det er løgn! Men ikke desto mindre har drengen glemt det!! Ja, man tror jo ikke sine egne øjne, eller ører for den sags skyld, men det testosteronramte udviklingsbarn har øjensynligt glemt at melde sig til - så nu kommer han ikke med til det eneste, han ellers SKAL møde til, nemlig mandagsmøderne i Rotary. ( "Why did you not sign in yesterday, as we talked about at dinner?" - "I just forgot...")
Så var det, jeg mistede tålmodigheden, og bad ham forklare mig, hvad hans plan for de næste syv måneder er. Han har siddet på sin lille popo i sin seng med sin laptop på skødet i ca 3 måneder nu. Skyped og facebooked og spillet og downloaded film. Hvad har han tænkt sig resten af sit udvekslingsår?
Det spurgte jeg ham om.
Og svaret?
Det venter jeg på endnu!