Calidris alba

Den lille fugl, jeg fangede med kameraet på Grenen for snart en uge siden, hedder en Sandløber: Calidris alba. Det er en vintergæst i Danmark, den yngler ved polarciklen og den er så fin.

Familien samlet på toppen

Ja, eller i bunden... hvad ved jeg?
Det væsentlige er, at jeg nu har set dem samlet, og talt med deres Hr. Fader (ham i sort, 2. fra højre), og det siges, at alle har det godt. Lærkebarnet mener sågar, at hendes fader er ved at lære det: "Jeg tror, han har overvundet sin frygt", vurderede hun tidligere i dag.
Jeg har ikke overvundet min frygt. Hverken for ski, eller, for de andre på ski.
Jeg satser heeelt vildt på, at de kommer hele hjem, alle fire.

Indtil videre går det godt. Både hér og der. Jeg arbejder. De andre holder ferie. En rimelig fordeling. Selvvalgt og derfor retfærdig. Og måske kan mit højeste ferieønske i år så blive til virkelighed... noget for noget.... hehehehe....

Vendsyssel

for krop og sjæl.
I går var jeg på Grenen. Helt oppe. I rask trav, med kameraet under armen - pishamrende koldt, trods dunfrakke, hue, vanter og tørklæde i næsehøjde. Men smukt, smukt!!

 Set mod vest - en enkelt erhvervsdrivende - flådeskib på vej nord om Danmark

set mod syd, på østsiden - fire små finder føde - de pilede foran mig et langt stykke

og her ses Skagerak/ Kattegat - i seks graders frost tirsdag den 7. februar kl ca 13.39. Vidunderligt!

DR og mjø

Danmarks Radio har valgt en forkert landsby. De troede sikkert, at deres udsendelse om Lukketid i Landsbyen i magasinet Penge onsdag i sidste uge ville blive glemt ligeså hurtigt, som den blev sendt, nemlig i løbet af en halv time. Men det blev den ikke.
Uheldigvis for DR, sad vi en hel flok engagerede mennesker og så på den aften, og vi var ikke imponerede af, hvad DR havde valgt at vise resten af verden fra vores landsby...
Faktisk blev flere af os så sure, at vi nu har gang i både underskriftindsamling mod DR, læserbreve i Skive Folkeblad, meningstilkendegivelse på P4 MidtVest, samt en mere eller mindre privat mailkorrespondance mellem mig og Mette O., som er redaktionssekretær for magasinet Penge.
Hun siger, jeg er blevet spurgt om jeg ville medvirke i deres indslag.
Det er jeg ikke. Jeg er aldrig blevet spurgt, om jeg ville medvirke i noget som helst på DR.
Og derfor varer det nok lige et par dage, inden jeg "falder ned igen".
Udsendelsen handler en del om Hjortdal, og deres købmand som skal lukke, men der er betænkeligt meget Nordsalling i udsendelsen også.
Og Selde.
Kig selv og tæl efter hvor mange gange der køres igennem Nordsallings forfaldne, til-salg-skilte-tilplastrede landsbyer.
http://www.dr.dk/dr1/penge#/29170

Jeg er stadig ikke imponeret over DR´s billedbehandlingsprogram...

Sneflokke kommer vrimlende

og selv om det er hvinende koldt i det meste af huset, så kan jeg alligevel godt nyde at sidde på mit kontor og kigge ud på alt det hvide! For første gang denne vinter er det vinter! Selvom det er belastende for både trafik og halmfyr, så er der alligevel noget smukt over det!

Kalenderkallaskaos

"Thøhø" og "ihhh, hvor fint" - tænker man, når man tager sine nye kalender i brug i slutningen af december det ene år, og begynder at fylde aftaler, møder og måske ferier ind i det næste år.
Nu er det allerede i slutningen af den første måned, og jeg ser et tiltagende mønster brede sig over siderne.... 2012 blir om muligt endnu mere skemalagt, udfyldt og proppet med gøremål, end 2011 var det.
Der er godt nok ikke mange sportskampe eller andre begivenheder udi forældrekørsel indlagt i 2012, men så er der tilgengæld en hel del andre forældrerelaterede taxikørselsting at forholde sig til... Minimum to gange hver weekend. Fredag og søndag. Gange to. (Ad. efterskolebørnene)
Og så er der de runde fødselsdage, festerne, mødeaftalerne, weekendopholdet (med erfagruppen), islandshestefolkenes landfari-tur, kæresteweekenden, litteraturarrangementerne, bestyrelsesarbejdet og foredragene, og så alt det andet, man pludselig får sagt ja tak, til at deltage i!
Fra at være en overskuelig, pæn og nydelig kalender, er de første seks måneder af 2012 totalt overskrevne og på papiret uovervindelige allerede...
Og så har jeg i dag sagt ja, tak til yderligere en ting: At deltage i en Visionsgruppe.
(mere om det senere!) Men det klarer jeg nok. Det er kun januar, og jo længere vi når ind i kalenderåret, jo lysere er det, og jo flere timer har døgnet... eller noget....ja..... noget....

Hverdagsramt.

I går kom jeg hjem med 65000 tegn med mellemrum i mit manus til den historiske roman. I dag ramte hverdagen som en hammer kl 0700, da vækkeuret uretfærdigt tidligt og uden berettigelse bimlede og bamlede hysterisk. Jeg slog det hen til halv otte, hvorefter jeg i mørke fandt vejen på arbejde:
Køkkenet mønstrede 8 mand til morgenkaffe (mig selv incl., dog) og friskbagt hvidhvede-franskbrød. Klokken halv elleve hev jeg tre rugbrød ud af ovnen, og en times tid senere var jeg på landevejen igen.
Velpudset og med overholdte hastighedsbegrænsninger.
Nu er det aften, og jeg opdager, efter 3 kvarter i egen bolig, at jeg mangler at skrive en klumme.

 Værelse 8, Hald Hovedgård, besat af undertegnede i uge 2, 2012

Udsigten fra værelse 8, Hald Hovedgård, drejet i vestlig retning, lørdag i uge 2, 2012