mandag den 10. november 2014

En af Jussis udvalgte Bogforum 2014

 


For seks uger siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville være med til at åbne Bogmessen i Bellacenteret, sammen med Jussi Adler Olsen. I seks uger, har jeg båret på den hemmelighed, at Jussi Adler Olsen ville bruge en del af sin åbningstaletid til den 23. bogmesse, på at fremhæve alle de andre forfattere, som også skriver bøger, som måske skriver bedre bøger end Jussi selv, men som får uendeligt lidt opmærksomhed i pressen. Jussi er et generøst menneske. Han fremhævede os, fortalte på scenen, fra talerstolen, at vi var anerkendte, men ukendte, og det burde der laves om på, således at vi også kunne få en plads på øverste hylde! Det var helt vildt! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har prøvet noget lignende. Jeg er beæret og glad. Meget, meget glad. Ikke kun fordi Jussi synes ,jeg var æren værdig, men også fordi jeg fik mulighed for at opleve at stå i berømmelsens skær og se, hvad det gør. Primært vil jeg sige, at jeg ligner en glad julegris. Jeg smiler over hele femøren på alle de billeder, der blev taget den formiddag, og jeg har helt ondt i kæberne endnu, af at grine og smile!
 
Det er mig, anden række, længst til højre, rødt hår... på ovenstående billede....
og på nedenstående billede, på scenen, med bog i hånd, er jeg nummer fem fra både højre og venstre.
De andre hedder, fra venstre: Mette Sø, Anita Lillevang, Per-Oluf Johansson, Inger Gammelgaard Madsen, (mig selv, sagde hunden), Rune Stefansson, Ulla Taylor, Jussi Adler Olsen (!!!) og Brian Ørnbøl. Den røde silkesnor er netop blevet klippet, af os alle, synkront, med de mest elendige små børnesakse, man kan tænke sig. Men effekten udeblev ikke. Vi åbnede Bogforum 2014. Det var vildt!


onsdag den 5. november 2014

Bogmessebesøgende-fest!

I år skal jeg på bogmesse.
Det har jeg aldrig været før, og selvom "de" siger, det er et helvede, et cirkus, og forfærdeligt trangt og anmassende med alle de bøger og alle de mennesker, og alle de forfattere ... ja, så tager jeg alligevel til Bellacenteret på Amager med en vis portion forventning og forhåndsglæde.
Jeg skal mødes med et par kolleger, veninde Tine, veninde Anne, veninde Anette, og ja, måske møder jeg også ligefrem nogle af de andre, dem, jeg ikke kender, dem, jeg kun har læst og hørt om i medierne.
Jeg vil svælge i bøger!! Det siges, at det godt kan gå hen og blive en dyr affære. Jeg tænker, at det skal der være råd til! Bøger.
Jeg elsker bøger. Mange bøger. Og kan jeg møde forfatterne bag, bliver det sjældent bedre!
Så bogmesse, hold dig klar - fanen højt, bøgerne duftende af tryksværte, skoene kridtede, ørene stive, læsebrillen på næsen og resten i håret! Der skal være fest!!

mandag den 27. oktober 2014

Ud- og opfordringer!

Ude af komfort-zonen.
Det har jeg været i et par dage nu.
Jeg har ladet mig bevæge og ruske i.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til at fortryde, at jeg ikke tog imod den udfordring jeg blev stillet.
Men som tingene er inde i mit hoved lige nu, må jeg ikke væltes helt omkuld af udefrakommende faktorer, eller opgaver, der vil rykke ved den plan, jeg har lagt, den strategi, jeg i samarbejde og overenskomst med min Bondemand har lagt.
Jeg tror i øvrigt på, at man har godt af at blive rusket i engang imellem. Nogen gange kan de opgaver der stilles, være af en sådan beskaffenhed, at man vil drukne en lille smule for at komme ud på den anden side. Det er helt sikkert sundt. Det rører ved os et sted, vi troede, vi kunne beskytte, og når vi opdager, at vi er blevet berørte, er vi kommet lidt længere i erkendelsen af, at livet er mangfoldigt, givende og udfordrende, hvis bare vi lader det komme, og ikke afviser alle forandringer på forhånd.
Men jeg har ikke tid til at drukne lige nu. Heller ikke selvom jeg vil få glæde af det senere.
Jeg håber, der kommer en chance igen på et andet tidspunkt. Måske ikke den samme chance, men en anden. Og så må jeg finde ud af, om jeg er klar.
Det var jeg ikke.
Alligevel er jeg et stykke videre.
Og det er ikke så galt endda!

onsdag den 22. oktober 2014

Opladninger

Har netop set mine efterårsferiebilleder igennem - der er frygteligt mange, og der er frygteligt mange gode... Så her kommer et kort udpluk med lidt til øjet og ganen...
kaffemik

balancekunst

indsejling

 fiskefanget

makrelguf

torsdag den 9. oktober 2014

Jagttid

Hun er efterhånden ved at være lidt gråskægget, vores dejlige sørøver. Men hun er stadigvæk KLAR som i K L A R, når Bondemanden trækker i det grønne tøj og henter jagtbøssen. Så kan mor og mors mad være ligegyldigt, så hopper og danser og "vræler" hun, som en anden teenager på slap line, alderen til trods...
Det er fantastisk at opleve, jeg bliver så glad i låget, selvom huset er ulige trist hele dagen, når de begge to er af sted, Bondemand og Sørøver, en hel dag.
Efter endt dåd, og mange apporteringer, kommer de trætte hjem, og de næste par dage er de hverken særligt opvakte eller "særlig meget ved", rent underholdningsmæssigt. De er halvgamle, og har ondt i benene, begge to.
Her et billede som jeg måske, måske ikke, har vist før. Fotografen har forstået hvad det handler om:

mandag den 29. september 2014

Hvad øjet fanges af og lidt Fursundløb!

Jeg valgte i går at fotografere mig selv efter endt løb, rød i hovedet ("nofilter" som det hedder på instagram (det andet sociale medie, vi frekventerer jævnligt) eller "nomakeup") og ikke særlig "pæn", hvis pænhed defineres som vanlige smukke og udvalgte billeder...
Det er faktisk lidt sjovt.
Billedet, som 74 mennesker på lidt over et døgn har reageret på, ser sådan her ud:
Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har samme farve i hovedet som min bluse, eller om det er fordi 74 mennesker virkelig mener, det er et fint billede, eller om 74 mennesker synes, det er sejt, at jeg har løbet Fursundløbets 6 km rute i går - alt i alt taget i betragtning, at jeg er halvgammel, halvfed og i halvdårlig form generelt...
Men det er lidt tankevækkende, at 74 mennesker liker en selfie, hvor jeg absolut ikke tager mig særlig godt ud... er det grimhedens befriende ærlighed de liker, eller er det noget andet?
Det har jeg funderet over i dagens løb...
Ja, om man på det sociale medie facebook iscenesætter sig selv med smukke billeder af solnedgange, opgange, omgange, eller, om man fotograferer blomster og haveidyl, dyreunger, begivenheder i sit liv eller bare sig selv. 
Og så, dernæst, hvad er det så, der gør sig gældende, når jeg oploader et svedigt, "badhairday" billede, fremfor et hvilket som helst andet - hvorfor er det så dette folk reagerer på??
Det kunne være interessant at få nogle svar på!!
Men faktisk så gennemførte jeg, til de nysgerrige, Fursundløbet 2014 11 sekunder langsommere end i 2013. Den dårlige undskyldning er, at jeg løb med SørøverSally på de første tre kilometer - det var ingen succes... Næste år har jeg tænkt mig at løbe lidt bedre - måske ligefrem et helt minut bedre...

 

tirsdag den 23. september 2014

Bogidiot!

Sidder lidt med fornemmelsen af, at jeg har taget munden vel rigeligt fuld.
Jeg har besluttet, at mine tre børnebøger som pt. er i stald hos Turbine, fra 1. oktober skal hjem og bo her hos mig. Det kommer sig af, at forlaget ikke har haft det store salg ud af deres system, men at jeg alligevel skal betale 300 kr/titel/halvår for at have bøgerne "opstaldet". Man kan sige, det er ikke voldsom dyrt for en hest, meeeen jeg synes nu alligevel, det snart grænser til optrækkeri, for forlaget har ikke solgt nævneværdigt de sidste tre-fire kvartaler. Dvs. - det første år bøgerne er i reolen går det meget godt, men når nyhedens og bibliotekernes interesse daler - så er det sgu ikke nemt at sælge børnebøger i Danmark... Så.
Jeg får 1500 bøger hjem. Hm.
Og nu er jeg så ved at forsøge at sælge dem selv. Det er ikke nemt. Det er slet, slet ikke nemt! En ting er at de bør ligge, og faktisk ligger i min helt lokale boghandel, en anden ting er, at de ikke ligger ret mange andre steder. Jeg forsøger selvfølgelig at sælge bøger, når jeg er på Julemarked i FursundHallen i november, og jeg sælger da også en bog i ny og næ i SelDeco. Men nej, det helt store boom eller mestersalg har jeg ikke været udsat for endnu.
Så nu har jeg gjort noget, jeg ikke ved, om vil falde i god jord. Jeg har henvendt mig uopfordret til flere organisationer, som jeg tænker har god brug for bøger. Børnebøger. Og så har jeg givet dem et tilbud, jeg ikke vil afsløre. Men det er billigt. Meget billigt. Jeg er helt led ved mig selv. Men sådan må det være. Hvis jeg vil af med bøgerne. Og det vil jeg gerne.



Nu kommer så opfordringen: Har du rigtig meget lyst til at give dig selv eller dine børn eller børnebørn en god og billig bog, så skriv endelig til mig!
Jeg har en hel liste med muligheder og kombinationer.
Nogle bøger er vildt billige - andre lidt dyrere. Men samlet vil det kunne betale sig, og jeg giver mængderabat. Feks ved køb over 100 stk...  Eller 1500...