Juleglæde og sex!

Hvordan definerer man juleglæde?
Kan det ses udenpå?
Sitrer det i læberne? Funkler stjernerne i øjenkrogene? Blusser det i kinderne? Er maven urolig?
Føles det, som om blodet bobler indeni og hjertet hamrer hæmningsløst?
Hvis det er sådan det er, så kender jeg én anden ting, det kan sammenlignes med: forelskelse!
Og sex. Forventningen om sex.
Og ærlig talt - det er det, vi alle sammen går og drømmer om, er det ikke? Et rigtigt godt knald!
Til julefrokosterne, som det halve af Danmarks befolkning fra nu af og frem mod den 24. december tager til i deres stiveste puds! Sex er omdrejningspunktet, hvem knalder med hvem og hvornår...
Det er et velkendt fænomen! Og man er ikke rigtigt utro, siger de i radioen, hvis det kun er et engangsknald til julefrokosten... hahahaha!
Juleglæden, kærligheden, det fysiske, løsslupne samvær - det er det, vi glæder os til! Og vi glæder os til gaverne, der måske er så fine, at de udløser et rigtigt godt knald!?
Vi pakker det hele ind i julestads, julepynt, julegaver, julemad, julesnaps, familiehygge og hvad-har-vi - i virkeligheden tænker alle voksne kun på en ting: hvornår udløses den virkelige gave?? Hvornår får jeg mit knald! Min forløsning, min udløsning.
Helt tilbage i hedensk tid har det været cyklus, hjulet, årets ring, frugtbarheden, der har været i centrum - det er blot kristendommens bornerthed, der har pakket højtiden lidt pænere ind, men traditionerne: konebytteriet, ædegilderne, nydelsen er fulgt med helt ind i det 21. århundrede, og nu sidder jeg her og tænker, at jeg er særligt uheldig, når jeg er et enkeltmandsfirma, uden julefrokosttraditioner...
Så må jeg hellere gå og købe mig en god gave. SÅ må jeg godt købe mig en fin lille ting, helt til mig selv. Ihhh. Et smykke måske, noget der kan glæde mig længe...
Detailhandlen spinder guld på vores higen efter glæde, den ægte sande juleglæde. Hvis du ikke køber dette eller hint, så står du ikke forrest i køen til at få den udløsning, som du helt sikkert fortjener - du skal have undertøj, smykker, sko, kjoler, køkkenredskaber, motionsudstyr, porcelæn af den fineste slags, hyggebelysning, cremer, velduft, designerstole, pelskant og polish til bilen, hvis du vil opnå det ypperste, dét, vi alle sammen drømmer om...
Puha.
Man kan overveje, om det er noget man vil (overveje at) deltage i. Eller lade være. Eller juleglæde andre på andre tidspunkter end lige nu... Omvendt er tidspunktet rigtigt godt tilrettelagt: Det er mørkt og trist, jorden er ikke tjenlig til noget som helst, den hviler og samler sig til forårets komme, tiden kan godt blive lang.
Statistikken siger, at der bliver født flest børn i august.
Statistikken siger, at 8-10 % af de børn der bliver født, ikke har den far, deres mødre siger, de har.
Glædelig december!

Brysterne og bollerne!

I fredags havde Bondemanden jagt. Og Bondemandens søn var med, med to af sine kammerater. De passer ganske godt ind i flokken, bortset fra, at de skilte sig ud! Måske er det ikke så tydeligt på billedet - men faktum var, at de tre unge mennesker, direkte importeret fra Landbrugsskolens EUX-linie, havde taget stilling til et af livets store spørgsmål. Modsat de gamle jægere, der vel nok burde bekymre sig, men som er overordentligt forfængelige, uden at de vil indrømme det!
Kort historie lang: De tre unge mænd er ved at gro overskæg!!
Det er et par år siden, jeg første gang stødte på fænomenet, og jeg har egentligt ikke tænkt så meget over det, andet, end at det burde interessere flere, og omfatte flere, end det tilsyneladende gør.
Movember - kalder de det! For at støtte. Ikke brysterne. Men pungen. Prostataen. Testiklerne. Mænds Sundhed generelt.
Jeg synes, de er seje, de unge mænd. De havde absolut ikke særligt meget overskæg, nogen af de tre, men de fik os til at snakke. Og mig til at tænke.
Måske skal jeg sende den ikkeinteresserede Bondemand til tjek hos lægen inden længe. Bare for dog at have gjort noget! Hans søn kan tage vare på sig selv. Han er med i Movember. Det glæder jeg mig over. Så "overser" vi det røde skæg, der næsten ikke kan kaldes et skæg, fordi det stadig er for kort til at kunne ligne andet end små stubbe, der burde have været barberet af for et par dage siden...

Ps: jagtudbyttet ses her til parade. Der mangler fire jægere på billedet. En var allerede kørt videre, og tre gik i haven med tre hunde og ledte efter endnu en fasan, de vidste måtte være der. Fasanbrysterne ligger nu i fryseren, og venter på, jeg skal finde en varm og velsmagende opskrift på bryster i flødesovs, der kan varme os på en kold og kedelig vinteraften.

En af Jussis udvalgte Bogforum 2014

 

For seks uger siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville være med til at åbne Bogmessen i Bellacenteret, sammen med Jussi Adler Olsen. I seks uger, har jeg båret på den hemmelighed, at Jussi Adler Olsen ville bruge en del af sin åbningstaletid til den 23. bogmesse, på at fremhæve alle de andre forfattere, som også skriver bøger, som måske skriver bedre bøger end Jussi selv, men som får uendeligt lidt opmærksomhed i pressen. Jussi er et generøst menneske. Han fremhævede os, fortalte på scenen, fra talerstolen, at vi var anerkendte, men ukendte, og det burde der laves om på, således at vi også kunne få en plads på øverste hylde! Det var helt vildt! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har prøvet noget lignende. Jeg er beæret og glad. Meget, meget glad. Ikke kun fordi Jussi synes ,jeg var æren værdig, men også fordi jeg fik mulighed for at opleve at stå i berømmelsens skær og se, hvad det gør. Primært vil jeg sige, at jeg ligner en glad julegris. Jeg smiler over hele femøren på alle de billeder, der blev taget den formiddag, og jeg har helt ondt i kæberne endnu, af at grine og smile!

 

Det er mig, anden række, længst til højre, rødt hår... på ovenstående billede....
og på nedenstående billede, på scenen, med bog i hånd, er jeg nummer fem fra både højre og venstre.
De andre hedder, fra venstre: Mette Sø, Anita Lillevang, Per-Oluf Johansson, Inger Gammelgaard Madsen, (mig selv, sagde hunden), Rune Stefansson, Ulla Taylor, Jussi Adler Olsen (!!!) og Brian Ørnbøl. Den røde silkesnor er netop blevet klippet, af os alle, synkront, med de mest elendige små børnesakse, man kan tænke sig. Men effekten udeblev ikke. Vi åbnede Bogforum 2014. Det var vildt!

Bogmessebesøgende-fest!

I år skal jeg på bogmesse.
Det har jeg aldrig været før, og selvom "de" siger, det er et helvede, et cirkus, og forfærdeligt trangt og anmassende med alle de bøger og alle de mennesker, og alle de forfattere ... ja, så tager jeg alligevel til Bellacenteret på Amager med en vis portion forventning og forhåndsglæde.
Jeg skal mødes med et par kolleger, veninde Tine, veninde Anne, veninde Anette, og ja, måske møder jeg også ligefrem nogle af de andre, dem, jeg ikke kender, dem, jeg kun har læst og hørt om i medierne.
Jeg vil svælge i bøger!! Det siges, at det godt kan gå hen og blive en dyr affære. Jeg tænker, at det skal der være råd til! Bøger.
Jeg elsker bøger. Mange bøger. Og kan jeg møde forfatterne bag, bliver det sjældent bedre!
Så bogmesse, hold dig klar - fanen højt, bøgerne duftende af tryksværte, skoene kridtede, ørene stive, læsebrillen på næsen og resten i håret! Der skal være fest!!

Ud- og opfordringer!

Ude af komfort-zonen.
Det har jeg været i et par dage nu.
Jeg har ladet mig bevæge og ruske i.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til at fortryde, at jeg ikke tog imod den udfordring jeg blev stillet.
Men som tingene er inde i mit hoved lige nu, må jeg ikke væltes helt omkuld af udefrakommende faktorer, eller opgaver, der vil rykke ved den plan, jeg har lagt, den strategi, jeg i samarbejde og overenskomst med min Bondemand har lagt.
Jeg tror i øvrigt på, at man har godt af at blive rusket i engang imellem. Nogen gange kan de opgaver der stilles, være af en sådan beskaffenhed, at man vil drukne en lille smule for at komme ud på den anden side. Det er helt sikkert sundt. Det rører ved os et sted, vi troede, vi kunne beskytte, og når vi opdager, at vi er blevet berørte, er vi kommet lidt længere i erkendelsen af, at livet er mangfoldigt, givende og udfordrende, hvis bare vi lader det komme, og ikke afviser alle forandringer på forhånd.
Men jeg har ikke tid til at drukne lige nu. Heller ikke selvom jeg vil få glæde af det senere.
Jeg håber, der kommer en chance igen på et andet tidspunkt. Måske ikke den samme chance, men en anden. Og så må jeg finde ud af, om jeg er klar.
Det var jeg ikke.
Alligevel er jeg et stykke videre.
Og det er ikke så galt endda!

Opladninger

Har netop set mine efterårsferiebilleder igennem - der er frygteligt mange, og der er frygteligt mange gode... Så her kommer et kort udpluk med lidt til øjet og ganen...

kaffemik

balancekunst

indsejling

 fiskefanget

makrelguf

Jagttid

Hun er efterhånden ved at være lidt gråskægget, vores dejlige sørøver. Men hun er stadigvæk KLAR som i K L A R, når Bondemanden trækker i det grønne tøj og henter jagtbøssen. Så kan mor og mors mad være ligegyldigt, så hopper og danser og "vræler" hun, som en anden teenager på slap line, alderen til trods...
Det er fantastisk at opleve, jeg bliver så glad i låget, selvom huset er ulige trist hele dagen, når de begge to er af sted, Bondemand og Sørøver, en hel dag.
Efter endt dåd, og mange apporteringer, kommer de trætte hjem, og de næste par dage er de hverken særligt opvakte eller "særlig meget ved", rent underholdningsmæssigt. De er halvgamle, og har ondt i benene, begge to.
Her et billede som jeg måske, måske ikke, har vist før. Fotografen har forstået hvad det handler om: