Brilleabe med hængepatter

Jeg kan pludselig se igen. Skærm- og læsebrille. I dyreste domme, moderrigtig designerbrille, med over 2,5 på begge øjne og med tilpasning for bygningsfejl. Bondemanden mener, han kan finde flere steder, der er bygningsfejl, men heldigvis har han først fundet dem, lææænge efter de tre måneders prøvetid.
Der er også andre steder, det begynder at knibe med bemeldte vare. F.eks. er det påkrævet, at frisøren besøges hver 6. uge, eller endnu tiere, for at skjule hvad nogen ved, andre fortrænger, nemlig at håret får et umiskendeligt gråligt skær, efterhånden som man nærmer sig "halvgående". Halv-halvfems er passeret, og det var faktisk dér, det begyndte for alvor...
Der er også noget med depoterne. De begynder at søge længere og længere ned mod basis, og nogen forsvinder helt! Teenagedøtre hviner "Squat, mor, squat!!", og jeg står sådan lidt og tænker, at det gider jeg sgu ikke. Det er første gang i mit liv, jeg ikke behøver bekymre mig om min røvs størrelse, men jeg har da bemærket, at den bliver let indfalden... Til gengæld sætter hvert eneste stykke kage, jeg så meget som tænker på at indtage, sig på min mave... Og for at det ikke skal være nok, så er tyngdekraften (med dags varsel) begyndt at gøre krav på min barm... Se, dét er træls! For, for at modvirke, skal man ikke kun i fitnissecenteret tre gange i ugen, man skal også have bh´er med ekstra støtte, og man må efterhånden sande, at dagen hvor man står med "to teposer med en femmer i hver" rykker nærmere og nærmere ...
Samtidigt er det med en vis stolthed, at jeg kigger mig selv i spejlet. Tænk engang. Tre-fire graviditeter, og ikke et eneste strækmærke. Otteogfyrre år, og stadig i stand til at lave "planken" i 1½ minut, løbe 4-5 km uden stop (om end i luntetempo), sidde i timevis i en sofa uden at falde i søvn, og stadig en nogenlunde habil hestehvisker og rytter.
Hm. Det går tilbage. Til hængebug og hængepatter, fald røv, blomkålslår, bingo-vinger og kalkunpludder under hagen. Jeg gør, hvad jeg kan for at imødegå tendenserne. Men på den anden side - der er sgu ingen, der slipper uden men. Levet liv giver buler og ar, slap hud og blindhed i varierende grad. Til gengæld VED man alt! Og det er slet ikke så ringe endda!

Noget om Nytåret

Traditionen tro - har jeg nytårsdagsbadet i fjorden. Og nej, jeg er absolut ikke nogen vinterbader og nej, det er ikke noget jeg normalt ville gøre, men Nytårsdag gør jeg det. I år var det ikke engang rigtig koldt. Bare vådt. Meget vådt!
Og så er tiden inde til at gøre op med sig selv, hvordan det nye år skal forme sig - Nytårsforsætterne er talrige, men ikke sådan "rigtigt" alvorlige.
Sidste år lagde jeg cigaretterne permanent på hylden og efter det, er der sgu ikke rigtig noget, der tæller... som min gode veninde siger, det er sværere at holde op med at ryge, end det er at tabe sig... Hmmm.
På min to-do-liste står en række punkter, som jeg end ikke vil tænke på at offentliggøre - det handler mere om mine personlige relationer, end det handler om at tabe sig, motionere, løbe maraton, slå en verdensrekord og lign. utopier... Jeg tænker, de kommer til at blive realiserede alle sammen. Ikke kun i indeværende år. Og  se, det er en helt andet snak! Nemlig en snak om, hvordan man behandler hinanden og hvem man gerne vil være. Hvordan man ændrer sig med alderen, og hvordan ting får et andet perspektiv, jo flere erfaringer man gør sig... Jeg synes, det er nemt at være midt i livet. Der er mange ting, der er blevet nemmere, og andre ting sværere. Kunsten er for mig at se, at finde ud af, hvem man selv er, dybest set, og hvem og hvad man gerne vil være.

Godt Nytår - til alle Jer, der læser med, og til alle Jer, der ikke gør!

Juletumulten

I dag har vi skrevet en liste.
Yngsten har besluttet at agere hvid tornado, mod klækkelig og generøs betaling selvfølgelig, i de sidste dage, inden vi får ryk-ind.
Ældstebarnet har tilbudt, ikke engang under pres af nogen art, egenhændigt at bage pebernødder så ikke hendes morbror bliver vanskelig juleaften, fordi han mangler både det ene og det andet i gufskålen.
Det mødrende ophav kommer i morgen med havregrynskugledej fra tipoldemors opskriftsamling.
Der er også smækket en yderst lækker vaniliekransedej sammen, som i skrivende stund står og samler sig på køl.
Julegrisen ankommer i en halv del i morgen - klar til at levere både slag og skank til julefrokosten, samt en enkelt steg, fars til dellerne og lever til postejen, og så er der nogen, der har hvisket mig i ørerne, hvad de sidste julegaveindkøb skal indeholde...
Piece of cake!
Slagplanen mangler kun at blive ført ud i livet.
Foruden at der skal sørges for diverse indkøb.
Vi bliver seksten.
Plumkagen står på køl.
Træet stammer sig i skoven endnu.
Elgens mørbrad og tilbehøret flyves ind fra Norges land om føje tid.
Det skal nok blive godt.
Tumult bliver der.
Masser af tumult.
Vi vil synge og stege og brase og fnise og drikke, vin og nisseøl, spise risengrød og ost fra Thise
og alt bliver godt, når familien samles, og Sørøveren får sin svinekam, som hun plejer (at tage selv) og der er mascara fra flyet til pigerne, og blomst til mor, og far skal fyre, og morfar henter vin, og mormor er nervøs, og så, ja, så vil vi savne.
Vi vil savne Bedstefar, der ikke kan være her, men jeg er sikker på, han holder øje med os. Og vi vil synge dejlig er jorden, som vi sang ved båren, og det bliver urimeligt svært, men vi gør det. Vi holder tumult, og vi gør det som vi plejer, selvom plejer ikke er her mere...
Kære Bedstefar.
Du er den eneste som ikke er på min julegaveliste.
Jeg ved, du har ønsket, vi ikke skal være kede af det.
Men det er jeg, lidt.
For du mangler på min liste.
Og i år går jeg i kirke.

Ferien, Julen og Bøgerne!

Vi har lige holdt sommerferie, Bondemanden og jeg, og det er under 3 timer siden vi kom retur, til julepyntet hus, vaskemaskineknurren, rugbrød og selfmade kaffe med skummetmælk. Jeg har tilbragt 7 dage i min elskedes favn. Det er og var fantastisk.
Ja, og så har jeg læst to dameblade, 8 romaner og guiden Turen går til... + diverse engelske informationer om hotellets muligheder/tilbud udi skønhedspleje, massage og aromaterapi, daglig swimmingpoolsvandgymnastik, festlig dans til tysk slagermusik, uforligneligt i øvrigt, og diverse shoppemuligheder i lobbien, fortrinsvist badetøj, grimme tasker, tørklæder og nøgleringe...
De kommende 14 dage har jeg en smule travlt. Med at få julefreden til at komme på plads. Jeg har ikke købt en eneste gave endnu, og det er noget af det, jeg elsker højest i verden: at købe gaver - og jeg har heller ikke bagt, slagtet eller lavet julehyggeklippeklistre med teenagerne, og ja, jeg må nok bare sige - det bliver Jul uanset! Også selvom det ikke er efter teenagernes hoved at forældrene holder sommerferie i december...

Jeg var især glad for Wassmos "Disse øjeblikke". Men også mine danske kollegers bøger gjorde stort indtryk. Jørn Riel ad sted kom, at en ældre tysk dame på vores hotel henvendte sig til mig, for at få navnet på forfatteren, da jeg lå og skraldgrinede, mens optegnelserne om Sylte, Lille Pedersen, Valfred og de andre fangeres færden i Nordøstgrønland gled over nethinden. Hold nu op!
Og så var der krimierne. Jeg læser jo aldrig krimier, ellers, men det har jeg gjort på ferie, og ikke mindst i dag. Det er den bog, der ikke er med i stakken, fordi Bondemanden var ved at læse i den, da jeg tog billedet. Den var "træls", fordi den var nødt til at blive slugt, og jeg missede flyvningen over Gibraltar i skyfrit af samme grund... En svensk krimi "En helt anden historie" af Nesser.
Gad vide hvor mange sider det bliver til i alt??
Nu skal jeg i gang med at skrive selv. Min historiske roman. Som har ligget brak et stykke tid, men som danner billeder i mit hoved, og som kræver at blive nedfældet.
Og så må vi holde julefred og købe gaver indimellem. Slagte og bage, pynte lidt mere og ellers glæde os over, at vi allerede har anden søndag i advent, og der er julemarkeder overalt, hvis vi skulle glemme, hvordan stemningen bør være...

Juleglæde og sex!

Hvordan definerer man juleglæde?
Kan det ses udenpå?
Sitrer det i læberne? Funkler stjernerne i øjenkrogene? Blusser det i kinderne? Er maven urolig?
Føles det, som om blodet bobler indeni og hjertet hamrer hæmningsløst?
Hvis det er sådan det er, så kender jeg én anden ting, det kan sammenlignes med: forelskelse!
Og sex. Forventningen om sex.
Og ærlig talt - det er det, vi alle sammen går og drømmer om, er det ikke? Et rigtigt godt knald!
Til julefrokosterne, som det halve af Danmarks befolkning fra nu af og frem mod den 24. december tager til i deres stiveste puds! Sex er omdrejningspunktet, hvem knalder med hvem og hvornår...
Det er et velkendt fænomen! Og man er ikke rigtigt utro, siger de i radioen, hvis det kun er et engangsknald til julefrokosten... hahahaha!
Juleglæden, kærligheden, det fysiske, løsslupne samvær - det er det, vi glæder os til! Og vi glæder os til gaverne, der måske er så fine, at de udløser et rigtigt godt knald!?
Vi pakker det hele ind i julestads, julepynt, julegaver, julemad, julesnaps, familiehygge og hvad-har-vi - i virkeligheden tænker alle voksne kun på en ting: hvornår udløses den virkelige gave?? Hvornår får jeg mit knald! Min forløsning, min udløsning.
Helt tilbage i hedensk tid har det været cyklus, hjulet, årets ring, frugtbarheden, der har været i centrum - det er blot kristendommens bornerthed, der har pakket højtiden lidt pænere ind, men traditionerne: konebytteriet, ædegilderne, nydelsen er fulgt med helt ind i det 21. århundrede, og nu sidder jeg her og tænker, at jeg er særligt uheldig, når jeg er et enkeltmandsfirma, uden julefrokosttraditioner...
Så må jeg hellere gå og købe mig en god gave. SÅ må jeg godt købe mig en fin lille ting, helt til mig selv. Ihhh. Et smykke måske, noget der kan glæde mig længe...
Detailhandlen spinder guld på vores higen efter glæde, den ægte sande juleglæde. Hvis du ikke køber dette eller hint, så står du ikke forrest i køen til at få den udløsning, som du helt sikkert fortjener - du skal have undertøj, smykker, sko, kjoler, køkkenredskaber, motionsudstyr, porcelæn af den fineste slags, hyggebelysning, cremer, velduft, designerstole, pelskant og polish til bilen, hvis du vil opnå det ypperste, dét, vi alle sammen drømmer om...
Puha.
Man kan overveje, om det er noget man vil (overveje at) deltage i. Eller lade være. Eller juleglæde andre på andre tidspunkter end lige nu... Omvendt er tidspunktet rigtigt godt tilrettelagt: Det er mørkt og trist, jorden er ikke tjenlig til noget som helst, den hviler og samler sig til forårets komme, tiden kan godt blive lang.
Statistikken siger, at der bliver født flest børn i august.
Statistikken siger, at 8-10 % af de børn der bliver født, ikke har den far, deres mødre siger, de har.
Glædelig december!

Brysterne og bollerne!

I fredags havde Bondemanden jagt. Og Bondemandens søn var med, med to af sine kammerater. De passer ganske godt ind i flokken, bortset fra, at de skilte sig ud! Måske er det ikke så tydeligt på billedet - men faktum var, at de tre unge mennesker, direkte importeret fra Landbrugsskolens EUX-linie, havde taget stilling til et af livets store spørgsmål. Modsat de gamle jægere, der vel nok burde bekymre sig, men som er overordentligt forfængelige, uden at de vil indrømme det!
Kort historie lang: De tre unge mænd er ved at gro overskæg!!
Det er et par år siden, jeg første gang stødte på fænomenet, og jeg har egentligt ikke tænkt så meget over det, andet, end at det burde interessere flere, og omfatte flere, end det tilsyneladende gør.
Movember - kalder de det! For at støtte. Ikke brysterne. Men pungen. Prostataen. Testiklerne. Mænds Sundhed generelt.
Jeg synes, de er seje, de unge mænd. De havde absolut ikke særligt meget overskæg, nogen af de tre, men de fik os til at snakke. Og mig til at tænke.
Måske skal jeg sende den ikkeinteresserede Bondemand til tjek hos lægen inden længe. Bare for dog at have gjort noget! Hans søn kan tage vare på sig selv. Han er med i Movember. Det glæder jeg mig over. Så "overser" vi det røde skæg, der næsten ikke kan kaldes et skæg, fordi det stadig er for kort til at kunne ligne andet end små stubbe, der burde have været barberet af for et par dage siden...

Ps: jagtudbyttet ses her til parade. Der mangler fire jægere på billedet. En var allerede kørt videre, og tre gik i haven med tre hunde og ledte efter endnu en fasan, de vidste måtte være der. Fasanbrysterne ligger nu i fryseren, og venter på, jeg skal finde en varm og velsmagende opskrift på bryster i flødesovs, der kan varme os på en kold og kedelig vinteraften.

En af Jussis udvalgte Bogforum 2014

 

For seks uger siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville være med til at åbne Bogmessen i Bellacenteret, sammen med Jussi Adler Olsen. I seks uger, har jeg båret på den hemmelighed, at Jussi Adler Olsen ville bruge en del af sin åbningstaletid til den 23. bogmesse, på at fremhæve alle de andre forfattere, som også skriver bøger, som måske skriver bedre bøger end Jussi selv, men som får uendeligt lidt opmærksomhed i pressen. Jussi er et generøst menneske. Han fremhævede os, fortalte på scenen, fra talerstolen, at vi var anerkendte, men ukendte, og det burde der laves om på, således at vi også kunne få en plads på øverste hylde! Det var helt vildt! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har prøvet noget lignende. Jeg er beæret og glad. Meget, meget glad. Ikke kun fordi Jussi synes ,jeg var æren værdig, men også fordi jeg fik mulighed for at opleve at stå i berømmelsens skær og se, hvad det gør. Primært vil jeg sige, at jeg ligner en glad julegris. Jeg smiler over hele femøren på alle de billeder, der blev taget den formiddag, og jeg har helt ondt i kæberne endnu, af at grine og smile!

 

Det er mig, anden række, længst til højre, rødt hår... på ovenstående billede....
og på nedenstående billede, på scenen, med bog i hånd, er jeg nummer fem fra både højre og venstre.
De andre hedder, fra venstre: Mette Sø, Anita Lillevang, Per-Oluf Johansson, Inger Gammelgaard Madsen, (mig selv, sagde hunden), Rune Stefansson, Ulla Taylor, Jussi Adler Olsen (!!!) og Brian Ørnbøl. Den røde silkesnor er netop blevet klippet, af os alle, synkront, med de mest elendige små børnesakse, man kan tænke sig. Men effekten udeblev ikke. Vi åbnede Bogforum 2014. Det var vildt!