Salat

Der er visse indlysende fordele ved at det sidste barn er flyttet hjemmefra:
1) man kan spise salat til både middags- og aftensmad
2) man skal ikke skrælle kartofler, man kan spise salat
3) man skal ikke koge pasta, man kan spise salat
4) man skal ikke koge ris, man kan spise salat

Der er visse indlysende ulemper ved at det sidste barn er flyttet hjemmefra:
1) man får salat til både middags- og aftensmad
2) ingen gider skrælle kartofler, man tar bare noget salat
3) ingen gider koge pasta, man tar bare noget salat
4) ingen gider koge ris, man tar bare noget salat

"De Tavse Vidner" coming up

Ja, den fylder rigtigt meget, den her marketingsafdeling!
I dag har jeg færdiggjort den invitation til bogudgivelsesrecpetionsevent, som jeg har planlagt at ville holde, når bogen kommer helt ud på gaden, ud i virkeligheden, selvom den er dét, allerede.
I fredags modtog udvalgte anmeldere på forskellige aviser, dagblade, ugeblade, bogblogs og radio/tv et eksemplar af De Tavse Vidner. Den første journalist har meldt tilbage, at hun var glad for den. Hun var blevet solskoldet, imens hun læste, men det gjorde ikke noget. Bogen havde hun nydt! Se, det var da en slags anbefaling!! At lade sig solskolde, fordi man er så optaget af at læse, at man glemmer, man sidder i solen, og glemmer at tage tøj/solbeskyttelse på... Hun må dog vist ha haft solbriller på, tænker jeg... man kan ikke læse i solen uden...
Jeg har sendt invitationen til henved 100 mennesker. Jeg tænker, at jeg i de følgende dage, vil sætte mig til at finde endnu flere, at sende invitationen til. Det bliver en god fest, tror jeg. Det bliver en bog-fest, ligesom jeg vil have det. Tror jeg.
Om et par dage vil jeg så begynde at overveje, om jeg skal bestille maden "udefra", eller om jeg skal gå i køkkenet, og begynde at bage... Det er jeg næsten forpligtiget til. Gammelt brød. I hvert fald efter gammel opskrift, gammelt brød! Og Øl. Der skal serveres øl. God stærk øl, fuldstændigt, som de ville ha brygget det til særlige lejligheder på Kjeldgård, dér i 1534. Måske skal marketingafdelingen finde et par kostumer frem... hmmm... der er mange gode ideer, marketingsafdelingen skal have udtænkt, omtænkt, indtænkt inden dagen oprinder...
Men det bliver SÅÅÅÅÅÅÅ fedt. At få Maren og Rasmus og Asger sendt af sted... wiiiii....

Definér "MARKETING"

Ja. Jeg har sikkert skrevet om sådan noget her tidligere i mit blogger-liv. Det er bare sådan, at min hukommelse er en si. Og jeg har ikke gået på Handelsskole eller Handelshøjskole, kun højskole, og det er noget ganske andet.
Jeg tænker...
Der skal sælges en bog.
Den skal ud i 10.000 eksemplarer.
Den skal læses.
Den skal ses.
Den skal sælges i yderligere 10.000 eksemplarer.

Okay, godt så, Fru Jørgensen, så kan det rimeligvis godt være, at du skal til at studere lidt.. Men hvad er det, jeg skal studere?
Hvad virker?
Virker det med små tekstprøver på facebook?
Virker det med små tekstprøver på bloggen?
Virker det med billeder af bogen hver gang jeg har mulighed for det?
Virker det med sjove Selfies af bogen??
Virker det at holde et stort releaseparty?
Virker det at invitere hele sit netværk?
Virker det at invitere journalister til private intereviews, ala stjerneskuespillerenes, på et fancy hotel?
Virker det at have en plan?
Virker det ikke at have en plan?
Virker det at komme i tv? (hvordan kommer man i tv?)
Virker det at vide, hvad man vil?
Vil man noget?

Hmm... definér marketing, lav en søgning. Der står en masse om markedsføring... om facebook,
twitter, linkdin, og om at profilere sig på de sociale medier, og meget mere... kan man lære...
Men de skriver ikke, hvad det der, "meget mere" er, og heller ikke hvordan man GØR. Måske burde jeg tage et kursus... det er nok bare for sent...

Hald-heldig

Det har man lov at være! Hald-heldig!
Fik skrevet en ansøgning på et afbud - og fik ja! Du må gerne komme i uge 32.
Og jeg sidder nu på værelse 14, med min pc, min Love-te, mine fedtede læsebriller og mine fantasier.
Jeg er gået i gang med at skrive mere middelalderroman.
De tavse Vidner udkommer om knapt to måneder, men hvad er det lige jeg skal lave indtil da? Jeg skal følge mine hovedpersoner videre i deres liv. Andet er utænkeligt.
Maren og Asger, der er bosiddende i en købmandsgård i Aalborg, Rasmus, der er smed og single i Selde, Niels Kaas, der har mistet sin elskede tjenestepige Siri, og nu bliver sendt til København for at studere. Siden kommer han endnu videre, til Wittenberg, og endnu længere fremme i tiden, ender han med at blive rigskansler og en af Danmarks Mægtigste Mænd. Jow jow.
Hvordan jeg lige får dén historie bundet sammen med Maren og Asgers... det er det jeg sidder på Hald og er i gang med at udtænke. Det tager tid. Og det kræver ro. Som i, at når jeg er hjemme er der uro. Høst-uro. Høsterisk Bondemand.
Men jeg var Hald-heldig. Og her sidder jeg. En hel lang uge på Hald!
YES!

Skrivebordssedler

Jeg har sådan "semi-orden" på mit skrivebord.
Det er ikke helt vildt rodet, der ligger en tre-fire stakke i 2-3 mm´s højde, som jeg har nogenlunde tjek på, hvad indeholder...
Så ligger der en bog, (med madopskrifter, gudbedredet), en læbepomade, noget håndcreme, to par briller og x-antal kuglepenne, der virker mere eller mindre hensigtsmæssigt. Lommeregneren i oversize har ikke virket i 3/4 år, men hvad pokker gør man ved sådant et apparat?
Papirkurven, nej, vel?!
Og så er der sedlerne. Alle de små notater, alle de løse ender, alle påmindelserne, alle password´s, alle telefonnumrene og alle opgørelserne... f.eks. står der på en hvid kvart A4-side følgende:
Hiv ind Jesper - 633 stk minus llll
Py får Føl - 628 stk minus llll
Sine og Òsk - 455 minus llll
og jeg tænker, gad vide, hvornår dén opgørelse er fra???
Så ligger der en aftale, også på hvidt A4-papir, om en foredrag, som der vil blive ringet tilbage om. Det står der - "ringer tilbage", og da jeg ikke ved bedre, så må jeg gå ud fra, at der bliver ringet...??
Heldigvis er datoen først i februar 2016, så der er tid at løbe på endnu, men alligevel... ??!!
Jeg har lige fundet et digt?!!! Som er skrevet til en kræftramt veninde, engang i begyndelsen af 2014.
Og så ligger der, godt nok på små gule post-itsedler, men helt tydeligt ... et forsøg på at strukturere mit liv.
Jeg kan godt huske det. Det var på en ferie med Bondemanden, at vi har diskuteret, hvorvidt det har kunnet lade sig gøre at sætte sig et mål, når man er så heldig at være forfatter og ikke lønmodtager. Om det kan lykkes for ham, min elskede, at gøre mig det begribeligt, at det kræver lidt struktur i det ustrukturerede, hvis man har ambitioner i retning af succes med sin gerning....
Derfor står der sådan her på den første:

En bog skrives færdig
HALD
forlag / forlægger
bloggen
>> nyt bogprojekt

og på næste seddel, også en falmet gul post-it:

upcomming: bog +bog +bog
future: bøger
malkeko: foredrag og Seldeco
no go: husmoder

og på den sidste gule, i samme "serie", samme bundt står følgende, let drabelige notat:
kunsten/bloggen
Landsbyen
bogprojekt
aflivningsmetoder
boltpistol / riffel
fiberstang / kniv

Jeg kan se, og godt huske, hvad det handler om. Den første kan jeg roligt smide væk.
Jeg har gjort en bog færdig, jeg har været på Hald, forlaget osv., bloggen og nyt bogprojekt er sat i værk. Upcomming mangler jeg en enkelt bog, future er vi ved, malkekoen tygger drøv og Seldeco bruger jeg trofast som mindfullness, og ikke mindst som en del af min deltagelse i det sociale liv i byen.
Så står der no go: Husmoder... Det er lidt værre... Jeg er så sent som i formiddag blevet mindet om, hvor meget tid kan gå med en støvsuger og en klud og en kost, hvis man ikke passer på. Jeg har gjort nødtørftigt rent i huset, og brugt tre timer på det. Jeg kunne reelt bruge tre timer - dagligt! Men det må jeg ikke. Det er ikke produktivt. Nej. Det er no go...
Kunsten og bloggen og landsbyen hænger sammen. Jeg husker det godt. Sedlerne må være fra december 2014 - og det bogprojekt som er nævnt, er dét Marianne Jørgensen (Ikke mig, men den anden Marianne) skal lave, samle sammen til, nemlig den dokumentation for Skulpturlandsby Selde 2015, som jeg har lovet at bidrage til. Jeg HAR bidraget. Jeg har skrevet min novelle. Så den seddel kan også makuleres.
Og aflivningsmetoderne - de er beregnet til et blogindlæg jeg endnu ikke har fået skrevet, som jeg skal skrive en dag, og som skal handle om myndighedernes realitetssans eller mangel på samme, i forbindelse med aflivning af søer i en svineproduktion... Og se dét er en helt anden snak, som ikke behøver mere omtale her i dag - det kommer jeg til.
Hvad jeg lige gør ved telefonnumre og passwords til diverse... det finder jeg ud af. Nu synes jeg allerede, jeg er nået langt...

Ferie og så videre.. og SÅ videre... eller ... OG så VIDERE

"Ferie ferie ferie... syng en glad melodi.. tralalallalallaaaa..." sangen rumsterer i mit hoved hver gang jeg kigger rundt i huset... Vi har været på fællesferie og kom hjem for en lille uge siden, pigerne og os, (Bondemanden og jeg), og nu er Ældstebarnet er rejst til USA, hvor hun skal besøge sin amerikanske familie for første gang i fem år - drengebarnet er også i USA - pt på rundtur i CA og øvrige interessante steder med sin kæreste... ham ser vi først til november, når han kommer hjem fra sit halve år i landbrugspraktik i Montana...  Og nu, det sidste nye, ikke mindst: Yngstebarnet har endelig langt om længe fået sig en lejlighed i Århus C, og fraflytter matriklen her pr 1.8., for at studiestarte til september....
Jeg får ferie! Hæhæhæ... den 1.8. kan jeg for alvor slappe af og sige, ferie ferie ferie.... ferie-resten-af-mit-liv..... tralalalalala...syng en glad melodiiii, tra lala... lalalalalaaaaa....
For så enkelt er det vel??
Er det ikke?

Vi har talt om at gå i parterapi. Ja, sådan, bare for at se, hvad der kunne ske... Om vi i virkeligheden ikke passer sammen, og om vi i virkeligheden bør finde på noget andet at lave... et nyt kapitel starter, sådan siger man, om dét, der sker for os, lige nu, om lidt, når evighedsferien starter... når alle ungerne har forladt reden, og ikke kommer hjem igen, med mindre de holder ... ferie...

Bondemanden er i gang med sit PPL - private pilot licens. Om lidt høster han, og så går der et par måneder, før jeg ser ham igen. I hvert fald inden han SER mig. Thøhø.
Jeg får ferie. Mentalt. Og fysisk. Ingen krav om tøjvask, rengøring, kørsel, lektiehjælp, affodring tre gange om dagen, tøjvask, nærvær, affodring ... Et helt nyt liv.
Jeg tænker på, om jeg mon kan finde ud af det - og derfor overvejer jeg seriøst, det dér parterapi. Måske kun for mig, for Bondemanden har ikke tid, før til vinter....
Måske skal jeg bare sætte mig og skrive. Helt for mig selv. Med helt nye muligheder for ikke at blive afbrudt.
Ja, jeg vil holde ferie. Og jeg vil skrive.

Punktum!!

Yngstebarnet har fået en hue. Den er med kongeblåt bånd og en flag-allé, som fortæller, at hun har gået tre år på den internationale linje, og nu har erhvervet sig en HHX-studenterhue. I dag er de på studenterkørsel. Dvs. at der sidder 32 elever på ladet af en lastbil, og bliver kørt fra hjem til hjem, for at visitte de stolte forældre. Forældrene står klar med mad og drikke. Og de gør, som der forventes af dem, de smukke unge studenter: de æder og drikker. Som vilde dyr. De er vittige, sjove, højtråbende, støjende, syngende, dansende og hele tiden med en øl eller en breezer eller endog en hel flaske små sure eller shots i hånden.
De drikker sig i hegnet. Synes, de har fortjent at feste igennem. Og det har de også. De har overstået en eksamensrække på 4 skriftlige og 2 mundtlige eksaminer i løbet af 4 uger. Dét er værd at fejre.
Og jeg lyder som en sur gammel mand, når jeg hævder, at der absolut ingen grund, what so ever, er til at kaste spiritus i halsen hele tiden. Drik nu noget vand. I skal holde i to dage!
Jeg glæder mig til de kommer hér. Det gør de til aller-allersidst. I morgen aften klokken 20. Hvis tidsplanen holder. Hvis de holder...