torsdag den 15. november 2007

Sigurd på sin grå Ferguson

Her sidder Sigurd, 6 år, på en grå Ferguson, ligesom den, Sigurd i bogen ønsker sig!
Der var Julemarked i FursundHallen sidste weekend, og det var alletiders blikfang at have en rigtig traktor inde i Hallen.
Måske kunne det kun lade sig gøre, fordi Sigurds far er halinspektør, og det var hans idé, at traktoren skulle IND i hallen.
Jeg sagde bare tak!

onsdag den 14. november 2007

Villy den kække!

og SF vandt stort over Socialdemokratiet, Enhedslisten, de Radikale og Ny Alliance i den bløde blok. Nu ærger man sig bare over Pia Kjærsgårds fremgang. Hvem er det egentlig der stemmer på DF? Jeg har aldrig hørt nogen indrømme, at de stemmer på DF??? Er der overhovedet nogen der gør det, eller er det valgsvindel??

tirsdag den 13. november 2007

13. november


og havde det været en fredag, så havde det for alvor været en gyser!! Gad vide om Anders er synsk, siden han har kunnet forudsige at det bliver GYS!?

Husk at sætte dit kryds det rigtige sted!

Og god valgaften.

Bondemanden har bestilt lækker aftensmad og kage til kaffen - jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre for at undgå kagen....
Jeg hader kage til aftenskaffen!
Det minder mig så frygteligt om min dårlige samvittighed mht. motion...

mandag den 12. november 2007

Solen skinner

røde kinder... En sang fra svundne tider møffede sig ind på nethinden... Jeg aner ikke hvad den hedder, sangen, eller hvorfor den kom til mig!
Jeg skal til Grindsted og holde foredrag i aften. Seniorklubben.
"Fra bypige til bondekone" - en lang rejse, som jeg stadig ikke er færdig med at foretage. Der er nye ting hver eneste dag. Aldrig rutiner. Måske er det derfor jeg stadig er her?
Sangen - var fordi der skal samles sten fra markerne, og noget skal drænes, eller spules, og så har bondemanden de dejligste røde kinder til aften...

lørdag den 10. november 2007

God dag

I Julens tegn!
Vi drager alle mand af huse for at tage til marked.
Dvs. Det er kun mig, der skal afsted, de andre gider ikke!

torsdag den 8. november 2007

Julemarked i FursundHallen - nu med traktor!

Det er i weekenden det traditionsrige julemarked i FursundHallen løber af, ikke kun, af stablen men også af med os. Jeg skal med, sammen med Sisse, og vi har filtet de sagnomspundne "Masis-huer" i dagevis. Selvfølgelig skal jeg også sælge bøger, og til at gøre lidt effektiv reklame for Sigurds Traktor, har jeg skaffet en grå Ferguson. Faktisk to. En til at stå udenfor Hallen, og en til at stå inde i Hallen! Det skulle nok kunne lokke et par drengeben forbi vores stadeplads, og
medføre lidt børnebogssalg!




NB: "Masis" = Ma & Siss`

onsdag den 7. november 2007

Bøger til Vinterlæsning


Hedder det kursus på Seniorhøjskolen i Nr. Nissum, hvor jeg på fredag skal holde et foredrag! Jeg skal fortælle de interesserede højskolekursister om mine bøger. Det er jeg ved at forberede. Og det blir jeg nok ved med at forberede lige indtil på fredag....
Jeg tager nok "Landsby" med i en kasse.

Og læser en novelle op.