Hildegard

hedder den bog, jeg har været væk i, i ca. det sidste halve døgn. Den er skrevet af AnneLise Marstrand-Jørgensen, og jeg fik den ved et tilfælde...
Ja, tilfælde og tilfælde ... jeg glemmer oftest at afbestille månedens bog i bogklubben, og derfor modtager jeg indimellem bøger, som jeg ret beset ikke ved noget om på forhånd, og som jeg så, oftest, sætter i reolen og tænker, at dén får jeg nok læst engang ved lejlighed... Hildegard kom i går. Jeg skulle lige se de første par sider, men det greb om sig. Nu er jeg færdig. Og kan man lide middelalder, nonner og munke, overtro, religionsbesværligheder, øvrigheder og et smukt sprog... så er den bestemt et bekendskab værd!

DRivhus

I dag har jeg plantet! 13 tomatplanter, 8 chili og 2 peber-planter i sækkene i drivhuset. Der var næsten 40 grader fugtig-varme derinde, da jeg ved middagstid slog døren op, og begyndte på det hyggeligste arbejde i verden: At plante. Jeg håber, jeg får rigtigt mange tomater og endnu flere røde, stærke chilier ud af anstrengelserne...
Jeg havde engang en dansklærer, (han hed Johan), der sagde noget vigtigt, som har fulgt mig siden. Han sagde, at hvis alle danske smørger deres skjorteærmer op, og kradser på underarmen, så vil vi alle være bønder, inden vi når ind til benet. Det tænkte jeg voldsomt meget over dengang, i 1986, og jeg tænker på det hver eneste gang, jeg går i min køkkenhave og roder. Der er intet, der i den grad tilfredsstiller mennesket, som at få noget til at gro! Og vi er alle bønder i hjertet. Om ikke andet, så i hvertfald, når vi planter i haven, i køkkenhaven, i drivhuset.
At få noget til at gro...
DR har på deres web en henvisning til Litteratursidens bog-anbefalinger, hvor litteratursiden.dk har lavet en dejlig anbefaling af Bondefanget. Jeg håber inderligt, at jeg får rigtigt meget ud af dét DRivhus osse!

Dobbelt man

Det her er Lóa. Hun er 5 år og hun har den skønneste man. På billedet her, kan man rigtigt se, hvordan den næsten er lige stor til begge sider af hendes hals. Hun er tilmed fantastisk sjov at ride, hun tölter gerne, galopperer blødt med lange skridt, og skridter raskt fremad, selv som den forreste i en flok, det til trods, at hun ikke er redet ret meget, og burde holde sig lidt tilbage. Det gør hun ikke.
Jeg burde nok få hende kåret. Men det tager en endeløs række af timer at træne både hest og rytter op til kåring. Den tid har jeg ikke. Jeg er heller ikke selv dygtig nok. Men måske... måske skal jeg betale mig fra det? Lade en anden gøre det, og få hoppen kåret...
Det overvejer jeg. Jeg overvejer det seriøst.
Hun er så smuk.

Raudur fra Kjeldgård

18 dage gammel, nysgerrig og lækker....

TV-MidtVest

I dag har jeg været i studiet, igen. Men denne gang handlede det ikke om Hånden på Hjertet og paneldebat, i dag handlede det om Bondefanget. Forfatterinterview om romanen. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik sagt, om det var fornuftigt, om jeg gentog mig selv, om jeg vævede for meget, for lidt, eller hvordan og hvorledes - men forsiden, selve forsiden af bogen, blev vist i close-up, og jeg håber, jeg håber virkelig, at det er godt, det der skal vises på torsdag kl 11 på TVMidtVest.

Pinsesolen

fik vi ikke at se, for det var overskyet og meget meget blæsende, da vi vågnede i båden i Livø Havn søndag morgen. Og det har sådan set blæst en halv pelikan siden...
Men Pinsen har været og er stadig, ren afslapning. I dag har jeg cyklet rundt med Lines takkekort fra konfirmationen...
Hvad gør man ikke for at kombinere sin forfængelighed med nærrigheden.....
Jeg cykler gladelig 12-14 km rundt i tre sogne, for at spare pengene til x-antal frimærker!!
Og solen, pinsesolen, danser nu mellem de brusende træer, og kastanien taber sine lys, mens jeg laver aftensmaden, og véd, at i morgen er det hverdag, og jeg elsker hverdage!

Fortiden

dukker frem fra de mærkeligste kanter indimellem. I dag har jeg haft besøg af en gammel arbejdskammerat, fra dengang jeg boede i Ribe. Niels var i forbindelse med sit arbejde mindre end en times kørsel herfra. Han syntes, det kunne være hyggeligt at få signeret den bog, han havde købt i en boghandel i Esbjerg - så han kom lige forbi!
Vi fik snakket en HEL masse, opdateret på gamle dage, gamle bekendte, og - den nye bog!
Jeg kan forstå, at jeg er privilligeret. Jeg får mange tilkendegivelser på "Bondefanget", og Niels er en af dem, der synes at emnet er relevant. "Jeg købte ikke kun bogen fordi den er skrevet af dig, men også fordi, jeg selv har været igennem en skilsmisse, og genkender problematikken".
Sådan sagde han.
Det behøvede han jo ikke, hvis ikke han mente det.
Jeg blev så glad. Og blir mere og mere overbevist om, at der skal skrives mere.