Gennemlæst, gennemrettet, omformuleret

Hver og en af de noveller, som kommer i den nye bog, er nu redigeret igennem utallige gange.Selvsagt er det sådan, at man læser sig blind på sin egen skrift, og derfor glæder jeg mig efterhånden meget til, at en anden får dem i hånd, og under behandling, så eventuelle brølere, gentagelser, indspiste formuleringer og kommateringsfejl bliver rettet.
Fællesspisning - fortællinger langs fjorden.
Jeg er glad for titlen. Undertitlen.
Jeg er også glad for indholdet.
De har været så længe undervejs, historierne. Nogle har ligget i mappe i omkring et år eller længere, andre er helt nye. Fælles for dem er, at de alle tager udgangspunkt i den verden, som omgiver mit daglige liv: Landet, landsbyen, fjorden, folkene.
Og jeg har det lidt lissom Lars von Trier udtrykte det, i Cannes, om filmen "Melancholia": Måske er det noget lort.
Det håber jeg ikke. Jeg tror det ikke.
Anmeldere og anmeldelser... men først til oktober!

Aftaler

Jeg har lavet aftaler med min forlægger.Som verden ser ud lige nu, skal jeg aflevere manus i næste uge, hen over sommeren læser redaktør og forlægger, jeg retter og skriver, og 1. oktober 2011 skulle Fællesspisning - fortællinger langs fjorden gerne være klar til udgivelse. Hovedland arbejder i øjeblikket på at finde forside-materiale, og vi har talt om Kirsten Klein fra Mors.
Sjovt, at min forlægger siger netop Kirsten Klein, da vi taler om, at der gerne må være noget fjord og noget vand og noget ødemark på forsiden af bogen. Jeg er meget, meget betaget af Kirsten Kleins billeder, og jeg blev helt varm indeni, da han foreslog, at Kirsten Klein var en mulighed.
Jeg glæder mig til at se udkast, forslag og tage beslutning om, hvad der vil gøre sig godt som førstehåndsindtryk.
Uha, det er spændende - og lige nu læser jeg videre.
Retter. Omformulerer. Forenkler.

Fortællinger langs fjorden

Så sker der noget... med bloggen, nye tegn, andre muligheder og ny skrift, helt automatisk, uden at jeg har gjort noget.Mine noveller er langt - de hedder Fællesspisning. Hovedland har "købt" både titel og undertitel og vil så småt begynde at lave en forside klar.
Jeg tænker, at jeg får lidt småtravlt de næste ti dage.
Men det gør ikke noget.
Det er som det skal være.

Novellerne i mit hoved

kommer mere og mere til at ligne en samling. En novellesamling. En ny novellesamling.

Jeg har endnu siddende et sted i hjernen, hvad Hovedlands forlægger sagde til mig for ca. 5½ år siden, dengang Landsby var på trapperne, og jeg gerne ville have hans respons på det, jeg allerede havde skrevet færdigt.

Han sagde: Jeg vil først se dem, når du er færdig.

Og jeg spurgte: Hvornår er jeg færdig?

Han svarede: Det er du, når du har 250.000 anslag.

Jeg sagde: #gisp#

Nu kan jeg så fortælle, og fortælle alverden, at jeg netop har samlet alle novellerne, dem som er færdige, i et nyt dokument, og lavet optællingen - bare for sjov.

Der er 227.855 anslag.

Jeg er snart færdig. Måske bliver jeg endda færdig, inden jeg har deadline...

Færdig bliver man aldrig. Der er stadig små steder, jeg gerne ville rette lidt til, hvis jeg havde muligheden, tiden til det. I Landsby.

Jeg tror, det er sådan altid. Man kan blive ved med at rette. På et tidspunkt må man trække en streg. Have en deadline. For sig selv. Og for andre.

Det behøver ikke være den samme.

Fisk i tønde

Indimellem undrer jeg mig virkeligt over, så lidt der skal til for at more min familie. Og jeg konstaterer, at der heller ikke skal meget til at more andre familier... Familien Jensen og Bondemanden står hér og kigger ned i en plastiktønde på tuisnd liter, for at se de fire (4) fisk, der netop er hældt ned i de 500 liter vand, som de mente var nødvendige, for at flytte fangsten...

De stakkels fisk skulle flyttes fra een fiskedam til den næste. Og det er Jesper der er fiskemester, flankeret af Bondemand, far, mor og bror. Vi laver en ny bog - Jespers put and maybe-take - for der er gonnok lang vej endnu. Der går mange aftener med at tømme andres damme for fisk, inden han kan starte for sig selv...

Men det er vældigt sjovt, mens det står på, det må selv fiskeallergikeren indrømme

76,50

var der i flaskepant på de unge menneskers efterladenskaber... skoene på billedet var kun halvdelen af fodtøjet, der i weekendens løbhar været igennem og bespist i mit køkken...

Nyanlagt græsplæne

er ingen hindring... her ses et køretøj gøre sig klar til aflæsning af beton til terasseprojektet kl 0801 torsdag morgen den 5. maj 2011....