Skrivelommen

I går havde jeg den trælseste skrivedag - en rigtig dum dag, som jeg mest af alt har lyst til at slette i kalenderen og gøre om. Men det kan man ikke. Derfor måtte jeg i dag forsøge at indhente mine egne, vilde ambitiøse mål for et dagsværk.Det lykkedes allerede inden klokken havde slået 12 at overgå gårsdagens samlede antal ord, og siden er det gået støt fremad. Det er fedt at nå sine egne mål allerde inden kaffetid!
Lidt distraheret har jeg dog været af mine egne forestillinger om et gæstebud og madorgie på Kjeldgård, da Skipper Klements går i land med sin hær, på stranden, en oktobereftermiddag med mildt vejr og solskin.
Kokken og Ane har bagt og stegt hele dagen, varskoet allerede fra morgenen, da Rasmus Hjorddreng ude over fjorden ser de umage både komme fra nordøst. Gæstebuddet er et trick som Nådigfruen har udtænkt for at redde sig selv og sine. Beværter man bondehæren, lader de nok en være i fred.
Det er stærkt frustrerende at sidde og forestille sig de vildste middelalderretter, med duft af kanal og sennep, honning og kørvel, gåsesteg og røgede stegte sild, opblandet med en ret fysisk duft af "strutter" (boller med kaneldrys, tilberedt og serveret af Anne) fra det fysiske køkken på Hald.
Nu er jeg gået for mig selv igen, og har lyst til middelaldermarkeder, hestesved, duftende hø og tunge skørter, opkvajet tovværk og sejl der blafrer dovent i en manglende vind. Romantiseret?? Ja, en smule.

Det er fuldstændigt pragtfuldt at skrive på Hald.

Ikke alt er bøger på Hald

Men en hel del tid går med at sidde på hver sit værelse og forsøge at skrive nogen. I eftermiddags var jeg ude at lufte to af mine Hald-kolleger. Anne og Anette. (Og ikke et ord om AA.) De er et par skønne kvinder med tryk på S og K, og jeg er dem dybt taknemmelig for deres venskaber.

Vores mål var en vædder, som "Outdoor-August" havde spottet på en af sine gåture med sin mors hund. Vædderen skulle stå "når I når ud til ruinen, går I bag om tårnet mod højre - så er han der!"

Og det var han! Med øremærkerne pænt på plads, men ligeså død som de sild jeg heller ikke spiser, og måske ligeså fuld af ål, som fiskerne drømmer om.... Han havde kæmpet for sit liv, vædderen. Vi kunne ikke hjælpe ham. Men vi talte lidt om, at han måske ville gå igen, når hans jordiske rester forsvandt i sumpen og sivene....

Storm

nedlagde endnu et par træer og flyttede rundt med fire-fem tagsten. Det er mere reglen end undtagelsen, at vi skal miste nogle af træerne i haven, hver gang det blæser lidt.
Det er sådan, at Bondemanden uden opfordring spørger ud i rummet : "Hvor tror vi så, de næste træer har lagt sig?" når vi endnu en nat har været holdt vågne af blafrende tagpap, smældende lægter og vippende udelygters knirken, jern mod jern.
Denne gang røg der tre træer. Ligesom sidste gang, og forrige gang.
De knækker som tændstikker. Fordelen er, at det ikke er de helt store kæmper, der lægger sig ned, disse er vel blot 50-70 år gamle...

Der kommer til at gå lidt tid, inden der kan ryddes op.

Frost er en forudsætning for oprydning. Så nu vil vi godt ha vinter! Tak.

Mandag den anden januar 2012

Hverdagen er i gang. De to mindste teenageunger er stadig ikke leverede, men det begynder at snerpe til. Drengebarnet har tjekket sit skiudstyr - han rejser allerede på lørdag, så i morgen, når han skal til Bjergsnæs igen, skal alt være klart til skiafgangen.
Det ældste barn har ikke rørt en bog i 14 dage, og jeg tror måske nok, det har været tiltrængt ikke at skulle lave afleveringer Julen over.
Yngste Fimpebarn har lært sig en ny frisure, hvorefter hun har forladt den hjemlige arne for at flashe den i andre omgivelser...
Mht forfatteren, så er hun mentalt ved at forberede sig på et nyt år. 2012 er bestemt til at skulle starte i vanlig stil, med et skriveophold på  Hald www.haldhovedgaard.dk i uge 2. Det blir så dejligt.
Pt. er der ikke fastlagt nogen køreplan, men det kommer vel til mig, når jeg sidder i min celle, og ikke kan se TV, ikke kan vaske tøj, ikke kan gøre rent eller lave andre overspringshandlinger af praktisk art...
Gåture og motionsløb, sundsuppekost og avislæsning i køkkenet på Hald er obligatorisk. Og hvad ugen ellers bringer... det får vi se!
Det er egentligt osse en form for befrielse ikke at vide, hvad man skal, men bare vide, at man skal noget.

Juletræet med sin pynt

og en helt skønherlig juleaften med alle niecerne, bedsteforældrene, moster, tanter, fætter og teenagere er nu forlængst forbi. I dag har jeg sendt hele familien hjem hvor de kom fra, og har nusset omkring med vasketøj, film og en kogebog.
Nu mangler jeg at vaske juledugeNE, og så kan det roligt blive Nytår. Jeg skal nok være i form!

Julegæst

I dag har jeg været julegæst på P4 midtvest. Jeg skulle medbringe en gave, indpakket, og ja, jeg havde selvfølgelig en bog med. Fællesspisning. Ikke fordi vi skulle snakke om dén, men fordi jeg gerne giver bøger i julegaver, og fordi vi i min familie har en tradition med at læse historier for hinanden i Julen. Siden min barndom har min far hvert år til julefrokosten 1. Juledag, læst en bestemt historie højt. Lille Jubbers Jul af Finn Gerdes. Jeg ved ikke, hvornår den er skrevet, men jeg skyder på engang i 50´erne. Den er ikke speciel morsom, men det blir den, når det er gentagelsens fryd og fars fraseringer, der ligesom "bærer historien" igennem. Jeg elsker at høre den! Og nu, hvor det er mig der styrer slagets gang til diverse julefrokoster, ynder jeg at læse enten Lille Jubber eller en anden historie op som underholdning i pauserne mellem retterne.
Anyway - julegæsten (undertegnede) og Peter Stefansen på DRP4 midtvest snakkede i små tretten minutter om det her med traditionerne, glæden og forventningen til, hvad der skal ske i julen. Og jeg må ærligt sige, at jeg var glad for dét, jeg fik sagt. Det kan godt være svært at være direkte i radioen. Men vi nåede hele vejen omkring, og jeg synes julens budskab, eller det, julen er for mig, nemlig familien der er samlet, fællesskabet og omsorgen for hinanden, blev godt afrundet.
I morgen skal vi hente efterskolebørnene hjem på Juleferie. Der er også traditioner på efterskolerne. Vi skal se opvisning på Bjærgsnæs, synge og spise æbleskiver, og på Salling er der Luciaoptog, sang og juletale. Dét glæder jeg mig til.

Opgaverne

vælter ind.
Først var det ældstebarnets Dansk-Historieopgave - en omfattende analyse og redegørelse for motiver og temaer i filmen Seven, sat overfor Brian P. Ørnbøls digtsamling SYV. Det trak tænder ud. Ikke på mig, men barnet havde sine kvaler, men lykkedes i skønhed og fik ... 7. Ikke dårligt, taget i betragtning, at det var første større opgave, og kravene ikke var helt klart formulerede - vi vidste simplethen ikke, hvad der forventedes...
Aldrig var dén opgave løst, førend drengebarnet skulle have hjælp til sin OSO ( 10. klasses obligatorisk selvvalgt opgave). Denne del stod Bondemanden dog for, da drengen havde valgt at skrive om landbrug. Meget apropos. Karaktergivning og bedømmelse forventes inden længe.
Nuvel. Alt godt. Men ikke længe.
Pt skrives, rettes og redigeres der i endnu en ældstebarnsopgave - 2.g.´s studieretningsopgave - til aflevering i morgen fredag, inden kl. 12.00. - den ligger udskrevet foran mig.
"Mor, gider du rette?"
Og ja, det gider jeg. Selvfølgelig gider jeg og selvfølgelig gør jeg det, inden barnet står op i morgen tidlig. Så kan hun blive færdig i god ro og orden, og jeg selv kan sove med god samvittighed -
Barnet har siddet hele dagen - så skulle jeg vel nok kunne sidde den halve nat?
"In-yer-face" dramaturgi. Kom ikke hér!