Jeg har været gast om bord på Naja af Sundsøre. Det er saltvands-, solskins-, vindblæst- læbesprødt, det er røde, varme kinder og iskold næse, det er rom til kaffen kl. 07.50., rugbrød med spegepølse, rullepølse, ost, det er øl, vin og hyggelige filosofiske samtaler, dimensioneringer, positioneringer og fiskefrikadeller, det er tandbørstning og sjatpisseri i havnebassiner, vuggen og skvulpen langs skibssider i aflukker på 60 cm´s højde, det er petroleumskomfur og afmønstrende sømænd, kanvas busserønner, sejlersko, gummistøvler, Musto-overtræksbukser, hampereb, klyver og fog, det er rebede storsejl, regn og rusk, det er vindstille duven, solbeskinnede Molerskrænter, billeder af riggen, billeder af lykke.
Jeg har taget billeder af lykken!
søndag den 14. september 2014
mandag den 8. september 2014
Anmeldelsesramt
I sidste uge fik jeg en ny anmeldelse på Bondeanger.
Overskriften lød: "Et stort roman-nedslag i et stykke dansk hverdag"
Det var helt uventet og jeg, ja, jeg fældede da lige en glædeståre. Det er nok den bedste og mest positive tilbagemelding jeg nogensinde har fået på noget af det, jeg har lavet. I hvert fald, så kommer det til at betyde rigtig meget. Især for mit selvværd.
I anmeldelsen (offentliggjort i Bogkassen i Vejleamts Folkeblad, samt Horsens og Fredericia Folkeblad) skriver Arne Mariager:
"Det er som om anmelderne i København ikke kan se, at det liv, Marianne Jørgensen skildrer, ikke handler om at opfede slagtesvin eller køre med mejetærskere. Det handler om langt mere end det. Det handler om at leve sammen med andre mennesker. Om at have børn. Om at have venner. Om at være en del af en familie, og få den til at fungere."
Uha, som blev jeg glad. Jeg er ikke bare en stemme fra UdkantsDanmark. Og selvom jeg gerne vil være en stemme fra UdkantsDanmark, så passer det mig nu meget godt, at få slået fast, at jeg ikke "bare" er det, men også en helt masse andet. Og at jeg skriver dansk. Uden fremmedord.
Og det er nemlig det, jeg gør. Efter bedste evne.
Jeg forsøger at formidle tanker, stemninger, liv, levet liv, så nuanceret som muligt, uden at det bliver for svært, for utilgængeligt. Livet behøver ikke være så kompliceret. For det er det ikke.
Men det er sommetider grumt. Og ikke for tøsedrenge.
Tak, Arne Mariager!
Overskriften lød: "Et stort roman-nedslag i et stykke dansk hverdag"
Det var helt uventet og jeg, ja, jeg fældede da lige en glædeståre. Det er nok den bedste og mest positive tilbagemelding jeg nogensinde har fået på noget af det, jeg har lavet. I hvert fald, så kommer det til at betyde rigtig meget. Især for mit selvværd.
I anmeldelsen (offentliggjort i Bogkassen i Vejleamts Folkeblad, samt Horsens og Fredericia Folkeblad) skriver Arne Mariager:
"Det er som om anmelderne i København ikke kan se, at det liv, Marianne Jørgensen skildrer, ikke handler om at opfede slagtesvin eller køre med mejetærskere. Det handler om langt mere end det. Det handler om at leve sammen med andre mennesker. Om at have børn. Om at have venner. Om at være en del af en familie, og få den til at fungere."
Uha, som blev jeg glad. Jeg er ikke bare en stemme fra UdkantsDanmark. Og selvom jeg gerne vil være en stemme fra UdkantsDanmark, så passer det mig nu meget godt, at få slået fast, at jeg ikke "bare" er det, men også en helt masse andet. Og at jeg skriver dansk. Uden fremmedord.
Og det er nemlig det, jeg gør. Efter bedste evne.
Jeg forsøger at formidle tanker, stemninger, liv, levet liv, så nuanceret som muligt, uden at det bliver for svært, for utilgængeligt. Livet behøver ikke være så kompliceret. For det er det ikke.
Men det er sommetider grumt. Og ikke for tøsedrenge.
Tak, Arne Mariager!
søndag den 31. august 2014
Sommeren er forbi nu, og den, nærmest fløj afsted
og sådan en fornemmelse har jeg i kroppen, (tak CV Jørgensen).
I morgen er det 1. september, officielt den første efterårsmåned, og virkeligheden dukker frem på skærmen - med arbejde i den mere udadvendte genre - hvilket betyder, at jeg skal belave mig på at tilbringe adskillige timer på landevejene i de kommende tre måneder...
Jeg skal blandt andet holde foredrag så langt væk som i Åbenrå, Sæby og på Fyn.
Hmmm. Sommeren er forbi, jeg er ikke helt ked af det, trods alt, for nu får jeg tid til at lave det, jeg gerne vil, uden at skulle tænke på foder til høstfolk hver andet sekund.
Det er ikke en belastning, men alligevel bruger man uforholdsmæssigt megen tid på at planlægge og handle ind, når "familien" udvides med 3-6 sultne mænd i alderen 13 - 52. Man ved aldrig heeelt, hvor mange eller hvornår, og selvom man lærer at leve med usikkerheden, så kræver det alligevel en vis form for forudseenhed, og køleskabsopfyldninger i master-kategorien...
Nu vil jeg nyde, at jeg også har en værdi uden for hjemmets fire vægge, og, at jeg kan sætte mig foran min kommende udgivelse, og skrive og skrive og skrive - uafbrudt.
Se, så må sommeren gerne være forbi for min skyld!
I morgen er det 1. september, officielt den første efterårsmåned, og virkeligheden dukker frem på skærmen - med arbejde i den mere udadvendte genre - hvilket betyder, at jeg skal belave mig på at tilbringe adskillige timer på landevejene i de kommende tre måneder...
Jeg skal blandt andet holde foredrag så langt væk som i Åbenrå, Sæby og på Fyn.
Hmmm. Sommeren er forbi, jeg er ikke helt ked af det, trods alt, for nu får jeg tid til at lave det, jeg gerne vil, uden at skulle tænke på foder til høstfolk hver andet sekund.
Det er ikke en belastning, men alligevel bruger man uforholdsmæssigt megen tid på at planlægge og handle ind, når "familien" udvides med 3-6 sultne mænd i alderen 13 - 52. Man ved aldrig heeelt, hvor mange eller hvornår, og selvom man lærer at leve med usikkerheden, så kræver det alligevel en vis form for forudseenhed, og køleskabsopfyldninger i master-kategorien...
Nu vil jeg nyde, at jeg også har en værdi uden for hjemmets fire vægge, og, at jeg kan sætte mig foran min kommende udgivelse, og skrive og skrive og skrive - uafbrudt.
Se, så må sommeren gerne være forbi for min skyld!
onsdag den 27. august 2014
MRSA og en eller andens bare R . .
Der sker ting og sager inden åbningen af Folketinget i år. Nu har jeg lige hørt i nyhedsoversigten på min lokale radiostation, at Sundhedsminister Nick Hækkeråb vil forbyde (som i FORBUDT!!!) danske skolebørn at komme på besøg på landbrug, hvor der findes nogen former for grise!
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Så tager vi en helt anden vinkel:
Ad omveje er jeg kommet til at høre, at det ikke kun er via sine grise man kan få den frygtede MRSA. En elev i en svinebesætning er blevet smittet. Pigen er omkring de 16 år og hendes mor er i vildt oprør over at hendes datter, der er i praktik hos en svineproducent, har fået den frygtede sygdom/stafylokok.
Dyrlægen tjekker besætningen, for selvfølgelig er bonden også urolig over udbruddet hos sin velfungerende elev. Desuden har han næsten fået et erstatningskrav på halsen af den febrilske forældre. Dyrlægen finder ingenting i besætningen. Dyrlægen beder om agtindsigt i elevens journal. Han får navnet på den specifikke stafylokok, og undersøger sagen nærmere.
Den lader vi også lige stå et øjeblik.
Så tager vi endnu en ny vinkel:
Kan det tænkes, at vi ikke kun overfører MRSA via vores husdyr? At vi mennesker rent faktisk er bærere af stafylokokker, og at vi udsætter os selv for en risiko, hver gang vi interagerer med andre?
Pigens stafylokok stammede fra en seksuelt overført en af slagsen - og pigens mor må altså sande, at datteren har påbegyndt sit aktive voksenliv uden at beskytte sig mod bakterier fra andre mennesker.
Ministerens forbud håber jeg bliver skudt i sænk, inden det bliver vedtaget.
Et eller andet sted er det jo helt grotesk!
Her produceres fødevarer - men I må ikke se eller røre ved dem.... ej vel? Det hænger ikke sammen, uanset hvad DanMinisteren siger....
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Så tager vi en helt anden vinkel:
Ad omveje er jeg kommet til at høre, at det ikke kun er via sine grise man kan få den frygtede MRSA. En elev i en svinebesætning er blevet smittet. Pigen er omkring de 16 år og hendes mor er i vildt oprør over at hendes datter, der er i praktik hos en svineproducent, har fået den frygtede sygdom/stafylokok.
Dyrlægen tjekker besætningen, for selvfølgelig er bonden også urolig over udbruddet hos sin velfungerende elev. Desuden har han næsten fået et erstatningskrav på halsen af den febrilske forældre. Dyrlægen finder ingenting i besætningen. Dyrlægen beder om agtindsigt i elevens journal. Han får navnet på den specifikke stafylokok, og undersøger sagen nærmere.
Den lader vi også lige stå et øjeblik.
Så tager vi endnu en ny vinkel:
Kan det tænkes, at vi ikke kun overfører MRSA via vores husdyr? At vi mennesker rent faktisk er bærere af stafylokokker, og at vi udsætter os selv for en risiko, hver gang vi interagerer med andre?
Pigens stafylokok stammede fra en seksuelt overført en af slagsen - og pigens mor må altså sande, at datteren har påbegyndt sit aktive voksenliv uden at beskytte sig mod bakterier fra andre mennesker.
Ministerens forbud håber jeg bliver skudt i sænk, inden det bliver vedtaget.
Et eller andet sted er det jo helt grotesk!
Her produceres fødevarer - men I må ikke se eller røre ved dem.... ej vel? Det hænger ikke sammen, uanset hvad DanMinisteren siger....
søndag den 24. august 2014
Blæsten går frisk
over hav og mark og fjord - og jeg kan snart ikke klare mere vind i håret. Lad os nu få de to uger med tørvejr, så bonden kan få marken mejet, kornet høstet, halmen bjærget, mulden pløjet og sæden sået... Ja, tak!
Og så ikke en lyd mere om vejr og vind i år!
Og så ikke en lyd mere om vejr og vind i år!
fredag den 15. august 2014
og så er der vejrguderne...
Det lyder som en kliché, og, det er en kliché: bønderne brokker sig altid. Uanset.
Det er nemlig fuldstændig og aldeles forkert her i huset.
Vi er altid glade for vores erhverv, uanset.
Men... vejrguderne er vi ikke helt tilfredse med - kunne de da for pokker ikke give os de fem dage med tørvejr, så vi kan få høstet op!?
Det ser ud som om vi kan være heldige at få en enkelt dag eller to, men ikke nok til at de sidste hektarer bliver høstet. Der er regn på vej.
Så derfor brokker vi os ikke. Vi er glade for de to dage, vi (måske) får!
Det hedder rettidig omhu.
Eller noget...
Det er nemlig fuldstændig og aldeles forkert her i huset.
Vi er altid glade for vores erhverv, uanset.
Men... vejrguderne er vi ikke helt tilfredse med - kunne de da for pokker ikke give os de fem dage med tørvejr, så vi kan få høstet op!?
Det ser ud som om vi kan være heldige at få en enkelt dag eller to, men ikke nok til at de sidste hektarer bliver høstet. Der er regn på vej.
Så derfor brokker vi os ikke. Vi er glade for de to dage, vi (måske) får!
Det hedder rettidig omhu.
Eller noget...
tirsdag den 5. august 2014
Niels Kaas til Staarup 10 år, 1545
Så har jeg fundet lidt flere historiske fakta at skrive på. Jeg antager... at "Viborg Skole" er den skole, der hedder latinskolen, og som efter reformationen lå i Skolestræde 2 i Viborg, lige overfor Domkirken. Som 10 årig ankommer den forældreløse Niels, sammen med sin tjenestepige, Siri (17 år) til Viborg og bliver indkvarteret i en stuen hos kødmanden, som er den købmand, hvor Marie Munks tvillingesøster Anna huserer. Ja. Og så skal Niels i skole. Meget skolegang senere, faktisk 9 år - bliver han indskrevet i Wittenberg og studerer her så længe og klogt, at han ender med at blive en af de mægtigste mænd i Danmark, inden han dør som 59-årig. Men der e r længe til.
Først skal de to skrækslagne hjemmefrasendte installeres og Niels skal møde rektor Olav Nielsen Schytte. Jeg selv skal have strøm på min pc, og SÅ skriver vi dén historie...
Først skal de to skrækslagne hjemmefrasendte installeres og Niels skal møde rektor Olav Nielsen Schytte. Jeg selv skal have strøm på min pc, og SÅ skriver vi dén historie...
Abonner på:
Kommentarer (Atom)