Jagttid

Hun er efterhånden ved at være lidt gråskægget, vores dejlige sørøver. Men hun er stadigvæk KLAR som i K L A R, når Bondemanden trækker i det grønne tøj og henter jagtbøssen. Så kan mor og mors mad være ligegyldigt, så hopper og danser og "vræler" hun, som en anden teenager på slap line, alderen til trods...
Det er fantastisk at opleve, jeg bliver så glad i låget, selvom huset er ulige trist hele dagen, når de begge to er af sted, Bondemand og Sørøver, en hel dag.
Efter endt dåd, og mange apporteringer, kommer de trætte hjem, og de næste par dage er de hverken særligt opvakte eller "særlig meget ved", rent underholdningsmæssigt. De er halvgamle, og har ondt i benene, begge to.
Her et billede som jeg måske, måske ikke, har vist før. Fotografen har forstået hvad det handler om:

Hvad øjet fanges af og lidt Fursundløb!

Jeg valgte i går at fotografere mig selv efter endt løb, rød i hovedet ("nofilter" som det hedder på instagram (det andet sociale medie, vi frekventerer jævnligt) eller "nomakeup") og ikke særlig "pæn", hvis pænhed defineres som vanlige smukke og udvalgte billeder...
Det er faktisk lidt sjovt.
Billedet, som 74 mennesker på lidt over et døgn har reageret på, ser sådan her ud:

Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har samme farve i hovedet som min bluse, eller om det er fordi 74 mennesker virkelig mener, det er et fint billede, eller om 74 mennesker synes, det er sejt, at jeg har løbet Fursundløbets 6 km rute i går - alt i alt taget i betragtning, at jeg er halvgammel, halvfed og i halvdårlig form generelt...
Men det er lidt tankevækkende, at 74 mennesker liker en selfie, hvor jeg absolut ikke tager mig særlig godt ud... er det grimhedens befriende ærlighed de liker, eller er det noget andet?
Det har jeg funderet over i dagens løb...
Ja, om man på det sociale medie facebook iscenesætter sig selv med smukke billeder af solnedgange, opgange, omgange, eller, om man fotograferer blomster og haveidyl, dyreunger, begivenheder i sit liv eller bare sig selv. 
Og så, dernæst, hvad er det så, der gør sig gældende, når jeg oploader et svedigt, "badhairday" billede, fremfor et hvilket som helst andet - hvorfor er det så dette folk reagerer på??
Det kunne være interessant at få nogle svar på!!
Men faktisk så gennemførte jeg, til de nysgerrige, Fursundløbet 2014 11 sekunder langsommere end i 2013. Den dårlige undskyldning er, at jeg løb med SørøverSally på de første tre kilometer - det var ingen succes... Næste år har jeg tænkt mig at løbe lidt bedre - måske ligefrem et helt minut bedre...

 

Bogidiot!

Sidder lidt med fornemmelsen af, at jeg har taget munden vel rigeligt fuld.
Jeg har besluttet, at mine tre børnebøger som pt. er i stald hos Turbine, fra 1. oktober skal hjem og bo her hos mig. Det kommer sig af, at forlaget ikke har haft det store salg ud af deres system, men at jeg alligevel skal betale 300 kr/titel/halvår for at have bøgerne "opstaldet". Man kan sige, det er ikke voldsom dyrt for en hest, meeeen jeg synes nu alligevel, det snart grænser til optrækkeri, for forlaget har ikke solgt nævneværdigt de sidste tre-fire kvartaler. Dvs. - det første år bøgerne er i reolen går det meget godt, men når nyhedens og bibliotekernes interesse daler - så er det sgu ikke nemt at sælge børnebøger i Danmark... Så.
Jeg får 1500 bøger hjem. Hm.
Og nu er jeg så ved at forsøge at sælge dem selv. Det er ikke nemt. Det er slet, slet ikke nemt! En ting er at de bør ligge, og faktisk ligger i min helt lokale boghandel, en anden ting er, at de ikke ligger ret mange andre steder. Jeg forsøger selvfølgelig at sælge bøger, når jeg er på Julemarked i FursundHallen i november, og jeg sælger da også en bog i ny og næ i SelDeco. Men nej, det helt store boom eller mestersalg har jeg ikke været udsat for endnu.
Så nu har jeg gjort noget, jeg ikke ved, om vil falde i god jord. Jeg har henvendt mig uopfordret til flere organisationer, som jeg tænker har god brug for bøger. Børnebøger. Og så har jeg givet dem et tilbud, jeg ikke vil afsløre. Men det er billigt. Meget billigt. Jeg er helt led ved mig selv. Men sådan må det være. Hvis jeg vil af med bøgerne. Og det vil jeg gerne.

Nu kommer så opfordringen: Har du rigtig meget lyst til at give dig selv eller dine børn eller børnebørn en god og billig bog, så skriv endelig til mig!
Jeg har en hel liste med muligheder og kombinationer.
Nogle bøger er vildt billige - andre lidt dyrere. Men samlet vil det kunne betale sig, og jeg giver mængderabat. Feks ved køb over 100 stk...  Eller 1500...

Limfjorden Rundt 2014

Jeg har været gast om bord på Naja af Sundsøre. Det er saltvands-, solskins-, vindblæst- læbesprødt, det er røde, varme kinder og iskold næse, det er rom til kaffen kl. 07.50., rugbrød med spegepølse, rullepølse, ost, det er øl, vin og hyggelige filosofiske samtaler, dimensioneringer, positioneringer og fiskefrikadeller, det er tandbørstning og sjatpisseri i havnebassiner, vuggen og skvulpen langs skibssider i aflukker på 60 cm´s højde, det er petroleumskomfur og afmønstrende sømænd, kanvas busserønner, sejlersko, gummistøvler, Musto-overtræksbukser, hampereb, klyver og fog, det er rebede storsejl, regn og rusk, det er vindstille duven, solbeskinnede Molerskrænter, billeder af riggen, billeder af lykke.
Jeg har taget billeder af lykken!

Anmeldelsesramt

I sidste uge fik jeg en ny anmeldelse på Bondeanger.
Overskriften lød: "Et stort roman-nedslag i et stykke dansk hverdag"
Det var helt uventet og jeg, ja, jeg fældede da lige en glædeståre. Det er nok den bedste og mest positive tilbagemelding jeg nogensinde har fået på noget af det, jeg har lavet. I hvert fald, så kommer det til at betyde rigtig meget. Især for mit selvværd.
I anmeldelsen (offentliggjort i Bogkassen i Vejleamts Folkeblad, samt Horsens og Fredericia Folkeblad) skriver Arne Mariager:
"Det er som om anmelderne i København ikke kan se, at det liv, Marianne Jørgensen skildrer, ikke handler om at opfede slagtesvin eller køre med mejetærskere. Det handler om langt mere end det. Det handler om at leve sammen med andre mennesker. Om at have børn. Om at have venner. Om at være en del af en familie, og få den til at fungere."
Uha, som blev jeg glad. Jeg er ikke bare en stemme fra UdkantsDanmark. Og selvom jeg gerne vil være en stemme fra UdkantsDanmark, så passer det mig nu meget godt, at få slået fast, at jeg ikke "bare" er det, men også en helt masse andet. Og at jeg skriver dansk. Uden fremmedord.
Og det er nemlig det, jeg gør. Efter bedste evne.
Jeg forsøger at formidle tanker, stemninger, liv, levet liv, så nuanceret som muligt, uden at det bliver for svært, for utilgængeligt. Livet behøver ikke være så kompliceret. For det er det ikke.
Men det er sommetider grumt. Og ikke for tøsedrenge.
Tak, Arne Mariager!

Sommeren er forbi nu, og den, nærmest fløj afsted

og sådan en fornemmelse har jeg i kroppen, (tak CV Jørgensen).
I morgen er det 1. september, officielt den første efterårsmåned, og virkeligheden dukker frem på skærmen - med arbejde i den mere udadvendte genre - hvilket betyder, at jeg skal belave mig på at tilbringe adskillige timer på landevejene i de kommende tre måneder...
Jeg skal blandt andet holde foredrag så langt væk som i Åbenrå, Sæby og på Fyn.

Hmmm. Sommeren er forbi, jeg er ikke helt ked af det, trods alt, for nu får jeg tid til at lave det, jeg gerne vil, uden at skulle tænke på foder til høstfolk hver andet sekund.
Det er ikke en belastning, men alligevel bruger man uforholdsmæssigt megen tid på at planlægge og handle ind, når "familien" udvides med 3-6 sultne mænd i alderen 13 - 52. Man ved aldrig heeelt, hvor mange eller hvornår, og selvom man lærer at leve med usikkerheden, så kræver det alligevel en vis form for forudseenhed, og køleskabsopfyldninger i master-kategorien...
Nu vil jeg nyde, at jeg også har en værdi uden for hjemmets fire vægge, og, at jeg kan sætte mig foran min kommende udgivelse, og skrive og skrive og skrive - uafbrudt.
Se, så må sommeren gerne være forbi for min skyld!

MRSA og en eller andens bare R . .

Der sker ting og sager inden åbningen af Folketinget i år. Nu har jeg lige hørt i nyhedsoversigten på min lokale radiostation, at Sundhedsminister Nick Hækkeråb vil forbyde (som i FORBUDT!!!) danske skolebørn at komme på besøg på landbrug, hvor der findes nogen former for grise!
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Så tager vi en helt anden vinkel:
Ad omveje er jeg kommet til at høre, at det ikke kun er via sine grise man kan få den frygtede MRSA. En elev i en svinebesætning er blevet smittet. Pigen er omkring de 16 år og hendes mor er i vildt oprør over at hendes datter, der er i praktik hos en svineproducent, har fået den frygtede sygdom/stafylokok.
Dyrlægen tjekker besætningen, for selvfølgelig er bonden også urolig over udbruddet hos sin velfungerende elev. Desuden har han næsten fået et erstatningskrav på halsen af den febrilske forældre. Dyrlægen finder ingenting i besætningen. Dyrlægen beder om agtindsigt i elevens journal. Han får navnet på den specifikke stafylokok, og undersøger sagen nærmere.
Den lader vi også lige stå et øjeblik.
Så tager vi endnu en ny vinkel:
Kan det tænkes, at vi ikke kun overfører MRSA via vores husdyr? At vi mennesker rent faktisk er bærere af stafylokokker, og at vi udsætter os selv for en risiko, hver gang vi interagerer med andre?

Pigens stafylokok stammede fra en seksuelt overført en af slagsen - og pigens mor må altså sande, at datteren har påbegyndt sit aktive voksenliv uden at beskytte sig mod bakterier fra andre mennesker.
Ministerens forbud håber jeg bliver skudt i sænk, inden det bliver vedtaget.
Et eller andet sted er det jo helt grotesk!
Her produceres fødevarer - men I må ikke se eller røre ved dem.... ej vel? Det hænger ikke sammen, uanset hvad DanMinisteren siger....