Jeg har sådan en mathed i kroppen - den kan forklares med gårsdagens aflivning.
Mit blik søger den lille fende af gammel vane, men nej, der er ingen broget hest derude, ingen Vaka.
Og det må jeg så se at komme videre i.
Det med at skule ud efter hende.
Jeg kommer til at savne den brogede i flokken i mange måneder, kan jeg mærke.
2 kommentarer:
Jeg kan næsten græde med Dig, sige farvel til et elsket dyr. Hulk.
Ja, det var hårdt; man lærer det aldrig! Jeg håber, det var sidste gang i mit liv, jeg skulle tage dén beslutning - men det er det ikke. Det véd jeg godt.
Men jeg glæder mig osse over det, her 5 døgn efter. Hun har det godt nu. Hun tölter afsted i hestehimlen - Det er bedre end at være sølle og syg på jorden!
Send en kommentar