Reduktion

Nogen gange overvældes man af sine egne beslutninger.
I dag måtte jeg stortudende sige tak til dyrlægen, selvom han lige havde aflivet min gamle islænder Vaka. Hun var 25 år. Og syg. Meget. Vi havde prøvet forskelligt. Gennem 14 dage, og ingen bedring at spore, snarere tværtimod.
Og da dyrlægen kom i dag, kunne hun ikke engang rejse sig op. Hun lå ned, da hun fik den lilla væske sprøjtet ind i en blodåre. Og under et halvt minut senere lagde hun hovedet på græsset og sov ind.
Nu kommer Vaka springende ind på de evige græsmarker på Island.
Jeg kan se det for mig.
Hun er smuk, manen vejrer i luften efter hende.
Hun er broget, rød og hvid, og lyser op mod det næsten skærende-grønne græs.
Jeg ser grædende efter hende.