I gamle dage var et Nytårsforsæt, at man skulle se at få afleveret de landbrugsredskaber, man i det forgangne års løb, havde lånt hos landbyens andre bønder... altså, at få leveret tilbage hvad man havde lånt, så man kunne starte forfra, i god ro og orden. Der er noget meget tiltalende over sådan et Nytårsforsæt.
Jeg har udviklet mine egne Nytårsforsæt gennem årerne, og da årerne blir flere og flere, for hver gang vi fejrer Nytår, så har mine Nytårsforsæt efterhånden karakter af gentagnelse og opsummering, intet nyt under solen, bare gamle kendinge...
Men de skal deles med alle, flest mulige andre, for at de går i opfyldelse, eller rettere, før jeg føler mig rigtigt meget forpligtet, og ikke kan "glemme" hvad det er, jeg gerne vil, bare sådan liiige vupti, i et trist og kedeligt øjeblik...
Så her kommer de: ( og ja, de er kedelige og triste og minder alt for meget om alt det, vi kender fra ugebladenes trivialiteter)
Motion - motionscenter min. 3 gange i ugen, eller løb, + en gang i svømmehallen
Rygning - rygestop
Foder - grøntsager og frugt og groft brød, kylling og fisk og slut med fedt og smør og chokolade
Drikke - te og vand indført permanent - rødvin og andre alkoholiske drikke forbudt i min. 6 uger
- det plejer at vare et par måneder, inden jeg gir op. Men så går den tid da, og intet godt kommer skidt tilbage! Måske lykkes det endog at få smidt de irriterende 12-14 kg, der pt hopper op og ned, når jeg motionerer... det burde være muligt på 3 måneder?! Med lidt ihærdighed, lidt vilje og en god portion grøntsager i køleskabet...
"Held og lykke" må man gerne tænke, ironisk eller ej, - jeg får brug for begge dele!
1 kommentar:
HA! nu har jeg læst, at mørk chokolade gir faste bryster! Så jeg tror, jeg synder med meget mørk chokolade, hvis jeg en skønne dag påtænker at falde i... hvis, og ikke når!
Send en kommentar