tirsdag den 29. maj 2012

Kultur-filur

Jeg sidder og overvejer, om jeg skal arrangere mere end en event i Fursunds Kulturuge 39, Liv i Grødemarken.
Ja, jeg ved godt, at det ikke kan være så svært endda - men jeg véd ikke, hvor mange medarrangører jeg kan tillade mig at indrullere, taget i betragtning, at flere af "mine" arrangementer kun har været oppe og vende som muligheder, og derfor ikke rigtigt er blevet vel-overvejede.
Men det er i dag, der er indleveringsfrist på arrangementerne.
Jeg tror, jeg starter med hestene. En ridetur, en heldagstur langs fjorden, måske ligefrem i fjorden, over stubmarker, i skoven og på stierne/digerne på markerne. Fire annoncer, lidt termokandekaffe-udbringning, sandwish, galopøl og terrængående kage, det er vel nærmest dét?
Derefter tager jeg hul på forfatterarrangementet. Hvem kan og véd noget om udkanterne?? Udover 2xHelle, som ikke holder foredrag i 2012 og Erling Jepsen? Hans Otto Jørgensen måske?
Jeg tænker, at der skal være et indspark og et friskt pust/boost.
Jeg kunne også invitere By, Bolig og Landdistrikts-ministerens visionsgruppe. Men hvad de skulle bidrage med, til vores kulturuge, udover kendiseffekten, véd jeg ikke. Ikke lige nu i hvert fald.
Desuden er møderækken for visionsgruppen allerede fastlagt. Øv.

Jeg håber af hele mit hjerte, at Liv i Grødemarken blir en kulturfest, vi vil mindes med glæde og som vi kan leve højt på længe. En uge som området kollektivt kan glæde sig over og være stolte af, og som vil blive gentaget år efter år, simpelthen fordi vi ikke kan lade være.
Rideturen langs fjorden gentager vi helt sikkert.
Jeg må hellere komme i gang.

1 kommentar:

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Marianne
Hvor er det et spændende initiativ.
Jeg håber, at det må lykkes for jer.Det kunne jo blive en god tradition.
Knus Lisa