En lille Tölta

eller måske en Tyra, en Trissa, Tibrá, Tigla, Töfrun....
Der var kommet føl, da vi stod op i morgen. Der stod en lille lysende skabning ved siden af Lóa, og Bondemanden råbte: "Sagde du ikke, at der gik mindst en uge, Fru Jørgensen??"
Og jo, det sagde jeg. I går formiddags var jeg hos hestene i lang tid, og både ældstebarnet og jeg kiggede og befølte yver, for muligvis at få en idé om, hvornår hoppen skulle fole. Jeg kunne godt fornemme, at der ikke var sååååå lang tid igen, yveret var spændt og på størrelse med en halv fodbold. Da jeg blev bedt om min vurdering af hestesituationen senere på dagen, sagde jeg, for ikke at tabe ansigt, "inden en uge". Inderst inde håbede jeg på efter weekenden, og helt ærligt, så havde jeg ikke regnet med, at føllet ville komme i nattens løb! Der var ikke vokspropper på patterne, og der var ingen mælk, der løb.
Men det med hopper, der skal fole, er åbenbart lige så individuelt, som kvinder, der skal føde.

Og T-navnene...
Ja, det er fordi vi for mange år siden, i vores "mødregruppe-hestelaug" besluttede, at vi hvert år skulle have eet bestemt for-bogstav til samtlige føl, der blev født i hestelauget. Så ville vi altid kunne huske, hvor gamle de hver især var i forhold til hinanden.
(Faktisk har jeg haft et enkelt føl, der blev navngivet udenfor reglen. Det døde.)
Så i år er det T-år. Og nu har både den retmæssige ejer af føllet, som blev født i nat, nemlig Bondemanden, og ældstebarnet udtalt sig: Tölta. Så mon ikke, det er det hun hedder:
Tölta fra Kjeldgård.

Smuk og fin er hun ihvertfald, og hvis hun ligner sine forældre, Lóa fra Kjeldgård og Runi fra Bråtorps gård kommer hun til at tölte helt vildt!