Jeg drikker te, som det hører sig til. Suppen er stærk og god. Nytillavet.
De andre beboere er venlige, søde.
Min pc snurrer lystigt, bare endnu ikke med det, den skal.
Ankom klokken ca halv fire i eftermiddag - værelset stort og lyst, okay, mørkt lige nu, men ellers med udsigt over haven, fra 1. sal, og her er ingen tv, ingen radio, ingen nogen ting, ingen ukoncentration.
Jeg har fået foræret 17 dage i paradis. Eksil, fængsel, kloster, hi, refugie - kald det hva I vil - jeg elsker det!
Hald Hovedgård!
Roen sniger sig ind under huden, bare man ankommer. Koncentrationen smiler fra alle vægge.
Inspirationen lader vente på sig endnu - men det kommer, det ved jeg. Af erfaring.
Og selvom erfaringen ikke er mere end 4 år gammel, så glæder jeg mig hver eneste gang, jeg sætter kurs mod Hald Sø og Hovedhuset.
Det blir så godt - jeg får skrevet en masse, det ved jeg. For sådan er det. Hér.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar