SÅ mange rideudstyrsforretninger/butikker/webshopper har indtil nu fået tilsendt en mail, hvori jeg gør opmærksom på, at Sine og Òsk kommer i handlen den 28. februar.
Jeg synes godt nok, det er op ad bakke.
Ud af de treogtredive henvendelser, har jeg fået svar fra tre. Det er 9 %. Jeg havde håbet på liiiidt flere positive tilkendegivelser - men hovedparten af modtagerne synes nok, lissom jeg selv ville ha gjort, at det er en lige lovlig, rigelig direkte måde, at blive opfordret til at købe noget på... hhmmm...
Hvad gør den kloge kone så?
Så er der facebooksiden, Sine og Òsk, som har fåeet 124 "likes" på 12 dage, og bliver set af godt 50 hver gang jeg poster et nyt billede, eller skriver noget derinde...
Hvis det medfører 9 % interesse - svarer det til 11 solgte bøger - vha facebooksiden.
Hmmm...
Jeg tror, jeg må alliere mig med nogen, der véd noget om det her markedsføringsstrategi, som jeg ikke er god til...
Min yngstes snart-færdig-på-HHX-kæreste siger, at jeg bør lave en konkurrence på facebook, så skal folk nok se bogen!
Jeg ved det ikke.
Jeg har iøvrigt osse glemt koden til min hjemmeside, så jeg kan ikke opdatere den.
Ikke særligt rutineret, vel?
Suk.
I morgen skal jeg holde indlæg for x-antal kvægbønder i Gredstedbro - så kan jeg jo sige til dem, at der kommer en ny hestebog, lige-om-lidt. Det blir de sikkert glade for, at få at vide!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar