Når jeg holder foredrag i vinterens løb, undlader jeg altid at kalde Bondemanden ved navn. Kun hvis nogen spør direkte, får han sit dåbsnavn nævnt.
Og i tillæg, så er det meget sjældent jeg offentliggør billeder af ham.
Détte er sådan som han er. Stor, rund, smilende og med et glimt i øjet.
Kan man andet end elske ham højt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar