Man tror, man ser syner - en mejetærkser på vej gennem et sneklædt landskab, somom ingenting er hændt... Somom det er den mest naturlige ting i verden, at en mejetærsker kører rundt på vejene, midt i alt det hvide. Lyset er gråt, hvidt, blåt og meget meget smukt i dag. Fjorden er kold. Ikke frossen, men det antracitgrå, dybe mørke, er næsten overvældende, skræmmende, selvom man kender det, så godt som nogen. Det er det, jeg elsker ved fjorden. Den er aldrig, aldrig ens. Skønhed, storhed, himlen og det hvide, der varsler mere vinter end allerede - man blir aldrig træt af det... Og så det humoristiske indslag: Det Store Gule Monster, på vej hjem fra en reperation, efter høst...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar