og det kom jeg rigtig godt og grundigt i dag. Ud af comfort-zonen...
Jeg har indviet, eller rettere, jeg har stået for den officielle indvielse, af Fugletårnet ved Rimmervej i Selde i eftermiddag.
Faktisk var det et job jeg arvede, fordi Bondemanden havde fået lavet en såkaldt dobbeltbookning i sin søndagskalender. Hm. Jeg ved godt, at mange synes, det ikke kan være noget stort, for sådan en som mig, at stå foran små hundrede mennesker og sige noget i fem minutter (- det er jo ligesom dét du lever af, Sveske)
Men det var underligt, pludseligt uden hjælper ved sin side, at have ansvaret for et arrangement, som man har arbejdet frem mod skulle ske, i over fire år. Jeg havde uddelegeret en mængde opgaver - kaffe og kagebagningen bl.a., og jeg havde bedt Henriette stå for den faglige del - det med fugle og fauna - så jeg skulle bare sige "Velkommen alle sammen, det er en dejlig dag i dag, en dag, vi har set frem til i over fire år" .... og så lidt mere...
Det er længe siden, jeg har haft sådan en uro i maven, inden jeg skulle sige noget!
Men det gik. Og jeg glemte sommerfuglene, da jeg havde sagt de første to linier af mit manuskript - og ja, det gik godt. Jeg overlevede. Jeg fik sagt tak til dem, der skulle takkes, snoren til Fugletårnet blev klippet, de otte skuffekager fik ben at gå på, de atten kander kaffe og to kander te, de tre liter juice og de fire liter saftevand forsvandt alle sammen.
Jeg håber, folk vil sætte pris på Fugletårnet.
Jeg håber, de vil vide, at det har været en lang og sej proces, at nå frem til dagen i dag, og at de vil værdsætte det.
Og så håber jeg, at jeg har rykket mig lidt i dagens løb.
Det er først, når man kommer ud af sin comfortzone, at man flytter sig mentalt...
4 kommentarer:
Og gad vide om der kom en masse motorcyklister forbi jer, jeg tænkte i hvert fald på dig, da jeg kørte gennem Selde i dag :-)
Ja!! Jeg stod på den forkerte side af vejen og ventede på, at 10-12 motorcykler passerede, omkring klokken halv to - og jeg blev helt glad, da en af cyklerne havde et flag bagpå:
"Pænt af dem at fejre indvielsen sammen med os" tænkte jeg et splitsekund... og så "nåerh, nej, det véd de nok ingenting om..."
Så var det dig, du havde et kamera i hånden?
Ja, det var mig, røde bukser og sort skjorte, kamera i hånd og rød taske...
Send en kommentar