I dag blev ældstebarnet student. Det har vi gonnok ventet længe på... Hun klarede det i fin stil - og det var vist kun mig, der følte, hvor stor lettelsen var, da hun kom ud fra eksamenslokalet og jeg kunne give hende huen på... Man skal have været der selv, tror jeg, for sådan rigtigt at vide, hvad det er "de snakker om".
Senere på dagen fik drengebarnet en sms, som kundgjorde, at han snarest ville modtage to stk kalve. Hanner, små tyrekalve, som ingen kan bruge til noget. I meget lille udgave, til opfedning. Stude til slagtning om et års tid. Dem har vi lidt snak om, de stude, for hvem ender med at passe dem, tilse dem, fodre dem osv - foruden alt det bøvl der kommer ind i hans liv, med chr og cvr og græsningsarealer og udmåling af kvælstof og regnskab med samme, spørger Bondemanden og himmelvender opgivende øjnene...
Og senere igen, mens jeg stod ved køkkenbordet og talte i telefon - kom den lille selvstændige forbi med sin mor. Den har fået lidt huld på kroppen siden sidst - og jeg beklager igen billedkvaliteten - taget ud gennem ikke helt rene vinduer...
Råen står bag fodertønden og gnasker hvede i sig - og Bondemanden fastholder, at han skal fodre hele året rundt, hvis vi skal have glæde af rædselen på græsplænen. Det er vi pt. helt enige i!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar