Telefonkorrektur

Jeg er på ferie. Ja.
I fire dage har jeg ikke fået bagt en eneste bid brød, og spiser selv hver dag købebrød af svingende kvalitet. Det grænser til skandale.
I dag, midt i min gåtur med Bondemanden ved siden, bimlede telefonen pludselig i tasken. Et ukendt nummer. Så tar´ man den. Ja, sådan er jeg jo - ukendte numre er til for at blive besvaret. Eller... not?
Det viste sig, at det var en kendt, men fra et ukendt nummer. En journalist, fra Skive Folkeblad, der har, vil, skal skrive en lille ting om undertegnede. Og uden pc-mail-adgang kan man ikke få tilsendt til korrektur. Så, gode råd er dyre, men ikke umulige, og med udsigt over Østersøen, retning mod Bornholm, sad jeg så, i 20 graders varme og shorts, og hørte journalisten læse dét op, han havde skrevet... Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, men i hvert fald blev fire rettet til seks, og 2009 til 2006 - så må vi se....
Jeg er under voldsomt pres nu. Offentliggjort deadline og en Bondemand, der presser. Vejret er til ferie og afslapning, rødvin og god mad, kaffe på kajen og gåture rundt på fæstningen... Nu har jeg åbnet min pc. Fundet internettet.
(Deraf dette blogindlæg)
Nu venter to døgn med absolut intet andet på hjerte end at skrive - min roman er længe læst, Dulleblad, Landbrugsavis og Hrimfaxa ligeså...
I 2014.
I 2014 kommer den. Min historiske roman. Og der skal ikke læses telefonkorrektur. Han skal have den i papirudgaven, min redaktør og forlægger, for det er, alt andet lige, meget lettere at overskue en tekst, når den ses, kan læses, som papirudgave...
Det vil også tage alt for lang tid, hvis jeg skulle læse det hele højt...
Og lige nu sidder jeg på Christiansø, med historiske rammer der formeligt bobler af gode inspirerende historier, mennesker der livligt fortæller, og jeg er næsten sikker på, at Laksevejen kan blive et emne...