Efterårsferien ender altid med, at man godt vil have en uge mere. I dag er min elskede hverdag atter godt i gang, men jeg er ikke fri for at ønske, jeg kunne tage et par dage mere på Hidra.
Aldrig har vi (samlet set, jeg fisker kun med stang fra bro = ingen fisk) fanget så mange fisk og tilberedt dem - men nu var vi jo også en ordentlig flok af sted i år.
Tre tilløbere giver et samlet antal på 12, så vi havde jo også mange stænger i fjorden...Jeg vil løseligt tippe på, at der blev fanget omkring 40 fisk, måske endda flere... Og det var Lines kæreste Y, der vandt antals-konkurrencen og Jesper længde-konkurrencen med 49 cm for en torsk.
Billederne viser de unge mennesker i 2013 og 2004
- og Sisse skal have tak, fordi hun fik dén idé!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar